Folketinget vedtog den 27. marts 2025 en ændring til arbejdsmiljøloven gældende fra 1. juli 2025, som giver Arbejdstilsynet mulighed for at udstede påbud om "entreprenørstop" på byggepladser. Da hele kontraktkæden (entreprenør og underentreprenører) skal standse arbejdet i tilfælde af et entreprenørstop, kan et entreprenørstop have vidtgående konsekvenser for en igangværende byggesag. I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvad den nye lovgivning indebærer - og hvilken betydning den kan have for både bygherrer og entreprenører.
Hvad indebærer et påbud om "entreprenørstop"?
Lovændringen sker med henblik på at udmønte en politisk aftale om en styrket indsats mod social dumping. Den hæver bødeniveauet for en række materielle arbejdsmiljøovertrædelser, ligesom Arbejdstilsynet får mulighed for at udstede et påbud om "entreprenørstop" i tilfælde af gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Et påbud om entreprenørstop indebærer, at hele kontraktkæden, som entreprenøren af påbuddet indgår i, skal stoppe arbejdet på byggepladsen. Et entreprenørstop rammer altså ikke kun de (under)entreprenører, som overtræder arbejdsmiljølovgivningen, men hele den pågældende kontraktkæde, i form af (hoved/total)entreprenøren og dennes underentreprenører.
Arbejdstilsynets udstedelse af et påbud om entreprenørstop forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, ligesom Arbejdstilsynet forinden skal have fulgt en nærmere fastlagt procedure, blandt andet ved at udstede påbud under et intensiveret tilsyn. Disse påbud skal være begrundet i, at arbejdsmiljøovertrædelser medfører
- betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed (eksempelvis nedstyrtningsfare fra et stillads, manglende afskærmning af en maskine, svejsning uden brug af udsugning), og
- der er nærliggende risiko for, at påbuddene ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Først når Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren, må arbejdet genoptages. Vi har opsummeret forløbet fra intensiveret tilsyn og frem til genoptagelse af arbejderne nedenfor:
- Intensiveret tilsyn: Arbejdstilsynet intensiverer sit tilsyn med arbejdet på byggepladsen i ca. 4 uger, efter forudgående meddelelse til entreprenøren.
- Påbud under det intensiverede tilsyn: Mindst to virksomheder på byggepladsen får under det intensiverede tilsyn ca. 5-15 påbud fra Arbejdstilsynet. Antallet af påbud under det intensiverede tilsyn vil bl.a. afhænge af, om der er tale om større eller mindre byggepladser (målt på antal beskæftigede), den valgte entrepriseform (fagentrepriser eller hoved- eller totalentreprise), samt grovheden af de enkelte påbud.
- Skriftligt varsel: Arbejdstilsynet giver skriftligt varsel til entreprenøren om risiko for et påbud om entreprenørstop.
- Yderligere påbud: Arbejdstilsynet afgiver yderligere påbud med begrundelse om betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed inden for ca. 1 uge efter varslet.
- Påbud om entreprenørstop: Arbejdstilsynet giver påbud om entreprenørstop.
- Redegørelse fra entreprenøren: Entreprenøren skal skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan der rettes op på de konstaterede arbejdsmiljøproblemer, og hvordan samarbejdet mellem virksomhederne på byggepladsen sikrer nødvendig forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger.
- Gennemgang af byggepladsen: Arbejdstilsynet skal snarest muligt og senest dagen efter modtagelsen af entreprenørens skriftlige meddelelse foretage en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren.
- Meddelelse fra Arbejdstilsynet om genoptagelse eller ej: Snarest muligt efter gennemgangen meddeler Arbejdstilsynet, om arbejdet kan igangsættes.
En kollektiv sanktion, som potentielt påvirker hele byggepladsen - også "uskyldige ofre"
Påbud om entreprenørstop er et nyt håndhævelsesværktøj, som i praksis fungerer som en kollektiv sanktion mod hele den kontraktkæde, hvori arbejdsmiljøovertrædelserne er sket.
Hvis der udstedes påbud om entreprenørstop vil det potentielt give anledning til et efterspil mellem alle aktørerne på den pågældende byggeplads, typisk i relation til krav om tidsfristforlængelse og erstatning, eksempelvis mellem
- bygherre og den pågældende (hoved/total)entreprenør,
- bygherre og andre entreprenør(kæder), samt
- (hoved/total)entreprenør og underentreprenører internt i dén kontraktkæde, hvortil der er udstedt påbud om entreprenørstop.
Et påbud om entreprenørstop kan derfor også have store, afledte konsekvenser for andre entreprenør-kontraktkæder på byggepladsen (også selvom de ikke er omfattet af entreprenørstoppet) - og ikke mindst for bygherre, der risikerer et forsinket byggeri.
Udfaldet af dette efterspil vil bl.a. afhænge af, hvis forhold udstedelsen af påbuddet kan henføres til, om byggeriet opføres i fag-, hoved- eller totalentreprise, samt parternes indbyrdes kontraktforhold. Vi anbefaler derfor - uanset om man er bygherre, fag-, hoved-, total- eller underentreprenør - at man hurtigt får dannet sig et overblik over, hvilken indflydelse et entreprenørstop kan få for dig og din virksomhed, og hvem der eventuelt skal rettes krav om tidsfristforlængelse og/eller erstatning mod.
Ud over det interne opgør på byggepladsen, bør man som bygherre også have øje for, om påbuddet om entreprenørstop kan have konsekvenser i andre relationer. Hvis byggeriet eksempelvis allerede i opførelsesfasen er udlejet eller solgt til tredjemand, risikerer bygherre også at blive mødt af krav fra lejer/køber. I relation til aflevering af byggeriet til lejer/køber vil bygherre dermed reelt stå på mål for alle kontraktkæder på byggepladsen.
Sørg for, at du er i loopet, og sæt ind tidligt i processen
Vejen til et påbud om entreprenørstop er forholdsvist lang - men da selv et relativt kort entreprenørstop kan have indgribende konsekvenser for et byggeri, anbefaler vi, at problemerne fanges i opløbet. Selvom et påbud om entreprenørstop kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet, kan klagen ikke tillægges opsættende virkning. Et påbud om entreprenørstop kan derfor ikke udskydes midlertidigt ved at påklage afgørelsen - hvis påbuddet udstedes, er skaden allerede sket.
Det er derfor væsentligt, at man som entreprenør allerede tidligt i processen sætter effektivt ind, for at få bragt de påtalte forhold i orden - og samtidig sørger for, at det sker hos underentreprenører i hele kontraktkæden.
På tilsvarende vis er det vigtigt, at man som bygherre har "fingeren på pulsen" og er orienteret undervejs i processen. I lovteksten fremgår det, at Arbejdstilsynet alene giver meddelelse om påbegyndelse og afslutning af intensiveret tilsyn og påbud til "entreprenøren", om end det dog fremgår af lovbemærkningerne, at bygherre også får sådanne meddelelser. Særligt i fagentrepriser, hvor bygherre står med koordineringsansvaret, kan det være relevant at sikre sig endnu bedre indsigt i processen med Arbejdstilsynet for at sikre, at risikoen for et entreprenørstop minimeres.
Vores rådgivning
Den nye lov træder i kraft pr. 1. juli 2025. Fra dette tidspunkt har Arbejdstilsynet altså mulighed for at igangsætte en proces, der ultimativt kan føre til et entreprenørstop - både for igangværende og kommende (endnu ikke igangsatte) byggerier. Vi anbefaler derfor, at byggeriets parter inden denne dato forholder sig til, om lovændringen giver anledning til ny kontraktregulering. Dette gør sig særligt gældende for endnu-ikke igangsatte byggerier.
Vi følger udviklingen tæt, og vores specialister i både fast ejendom og entreprise samt arbejds- og ansættelsesret er naturligvis tilgængelige for sparring om, hvilke konsekvenser den nye lovgivning kan have for dig og din virksomhed - hvad enten du er bygherre eller (under)entreprenør på et igangværende byggeri, eller ejendomsejer med et kommende byggeri i støbeskeen.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
