Nye finansieringsmuligheder for solcelleanlæg på erhvervsbygninger

Hvad indebærer et påbud om "entreprenørstop"?
Lovændringen sker med henblik på at udmønte en politisk aftale om en styrket indsats mod social dumping. Den hæver bødeniveauet for en række materielle arbejdsmiljøovertrædelser, ligesom Arbejdstilsynet får mulighed for at udstede et påbud om "entreprenørstop" i tilfælde af gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Et påbud om entreprenørstop indebærer, at hele kontraktkæden, som entreprenøren af påbuddet indgår i, skal stoppe arbejdet på byggepladsen. Et entreprenørstop rammer altså ikke kun de (under)entreprenører, som overtræder arbejdsmiljølovgivningen, men hele den pågældende kontraktkæde, i form af (hoved/total)entreprenøren og dennes underentreprenører.
Arbejdstilsynets udstedelse af et påbud om entreprenørstop forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, ligesom Arbejdstilsynet forinden skal have fulgt en nærmere fastlagt procedure, blandt andet ved at udstede påbud under et intensiveret tilsyn. Disse påbud skal være begrundet i, at arbejdsmiljøovertrædelser medfører
Først når Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren, må arbejdet genoptages. Vi har opsummeret forløbet fra intensiveret tilsyn og frem til genoptagelse af arbejderne nedenfor:
En kollektiv sanktion, som potentielt påvirker hele byggepladsen - også "uskyldige ofre"
Påbud om entreprenørstop er et nyt håndhævelsesværktøj, som i praksis fungerer som en kollektiv sanktion mod hele den kontraktkæde, hvori arbejdsmiljøovertrædelserne er sket.
Hvis der udstedes påbud om entreprenørstop vil det potentielt give anledning til et efterspil mellem alle aktørerne på den pågældende byggeplads, typisk i relation til krav om tidsfristforlængelse og erstatning, eksempelvis mellem
Et påbud om entreprenørstop kan derfor også have store, afledte konsekvenser for andre entreprenør-kontraktkæder på byggepladsen (også selvom de ikke er omfattet af entreprenørstoppet) - og ikke mindst for bygherre, der risikerer et forsinket byggeri.
Udfaldet af dette efterspil vil bl.a. afhænge af, hvis forhold udstedelsen af påbuddet kan henføres til, om byggeriet opføres i fag-, hoved- eller totalentreprise, samt parternes indbyrdes kontraktforhold. Vi anbefaler derfor - uanset om man er bygherre, fag-, hoved-, total- eller underentreprenør - at man hurtigt får dannet sig et overblik over, hvilken indflydelse et entreprenørstop kan få for dig og din virksomhed, og hvem der eventuelt skal rettes krav om tidsfristforlængelse og/eller erstatning mod.
Ud over det interne opgør på byggepladsen, bør man som bygherre også have øje for, om påbuddet om entreprenørstop kan have konsekvenser i andre relationer. Hvis byggeriet eksempelvis allerede i opførelsesfasen er udlejet eller solgt til tredjemand, risikerer bygherre også at blive mødt af krav fra lejer/køber. I relation til aflevering af byggeriet til lejer/køber vil bygherre dermed reelt stå på mål for alle kontraktkæder på byggepladsen.
Sørg for, at du er i loopet, og sæt ind tidligt i processen
Vejen til et påbud om entreprenørstop er forholdsvist lang - men da selv et relativt kort entreprenørstop kan have indgribende konsekvenser for et byggeri, anbefaler vi, at problemerne fanges i opløbet. Selvom et påbud om entreprenørstop kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet, kan klagen ikke tillægges opsættende virkning. Et påbud om entreprenørstop kan derfor ikke udskydes midlertidigt ved at påklage afgørelsen - hvis påbuddet udstedes, er skaden allerede sket.
Det er derfor væsentligt, at man som entreprenør allerede tidligt i processen sætter effektivt ind, for at få bragt de påtalte forhold i orden - og samtidig sørger for, at det sker hos underentreprenører i hele kontraktkæden.
På tilsvarende vis er det vigtigt, at man som bygherre har "fingeren på pulsen" og er orienteret undervejs i processen. I lovteksten fremgår det, at Arbejdstilsynet alene giver meddelelse om påbegyndelse og afslutning af intensiveret tilsyn og påbud til "entreprenøren", om end det dog fremgår af lovbemærkningerne, at bygherre også får sådanne meddelelser. Særligt i fagentrepriser, hvor bygherre står med koordineringsansvaret, kan det være relevant at sikre sig endnu bedre indsigt i processen med Arbejdstilsynet for at sikre, at risikoen for et entreprenørstop minimeres.
Vores rådgivning
Den nye lov træder i kraft pr. 1. juli 2025. Fra dette tidspunkt har Arbejdstilsynet altså mulighed for at igangsætte en proces, der ultimativt kan føre til et entreprenørstop - både for igangværende og kommende (endnu ikke igangsatte) byggerier. Vi anbefaler derfor, at byggeriets parter inden denne dato forholder sig til, om lovændringen giver anledning til ny kontraktregulering. Dette gør sig særligt gældende for endnu-ikke igangsatte byggerier.
Vi følger udviklingen tæt, og vores specialister i både fast ejendom og entreprise samt arbejds- og ansættelsesret er naturligvis tilgængelige for sparring om, hvilke konsekvenser den nye lovgivning kan have for dig og din virksomhed - hvad enten du er bygherre eller (under)entreprenør på et igangværende byggeri, eller ejendomsejer med et kommende byggeri i støbeskeen.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.