Den 21. maj trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som har til formål at fremskynde udbygningen af vedvarende energi ved udpegning af såkaldte fremskyndelsesområder. De nye regler indebærer, at vedvarende energiprojekter i områder udpeget som fremskyndelsesområde bliver omfattet af lempede miljøproceskrav og forkortede tidsfrister for tilladelsesprocesserne. Reglerne indfører en række nye muligheder, som opstillere og myndigheder bør være opmærksomme på. Bliv opdateret på reglerne her i artiklen.
Den 21. maj 2025 trådte bekendtgørelse nr. 487 fra 15. maj 2025 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE ("VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen") således i kraft - og den hidtidige VE-tilladelsesprocesbekendtgørelse er blevet suppleret med en række nye kapitler. Læs bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen fastlægger nu regler om udpegning af fremskyndelsesområder, hvor der gives mulighed for at fravige en række miljøprocesregler inden for natur- og miljøområdet, og indfører ligeledes forkortede tidsfrister for sagsbehandlingen under tilladelsesprocessen for vindmøller, solcelleanlæg samt net- og infrastrukturprojekter. Bekendtgørelsen er udtryk for den danske implementering af relevante bestemmelser i VEIII-direktivet.
VEIII-direktivet
EU vedtog VEIII-direktivet den 18. oktober 2023. Direktivet har til formål at fremskynde udbygningen af vedvarende energi. Dette skal blandt andet opnås gennem en ny balance mellem miljø- og naturhensyn og hensynet til fremskyndelsen af vedvarende energi, herunder gennem kortlægningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og den nødvendige net- og lagringsinfrastruktur samt forenklede og hurtigere tilladelsesprocesser.
Muligheder og fordele ved VE-projekter i fremskyndelsesområder
Bekendtgørelsen indfører en række nye mere lempelige regler, som gør det lettere og hurtigere at opføre VE-projekter i fremskyndelsesområder.
Projekterne vil således være undtaget fra reglerne om miljøkonsekvensvurdering, ligesom der heller ikke vil skulle foretages væsentligheds- og konsekvensvurderinger efter en række regelsæt, herunder § 6 i habitatbekendtgørelsen. Projekterne vil i stedet være omfattet af en mere lempelig "screeningsproces", der munder ud i en "screeningsgodkendelse".
Bekendtgørelsen indfører ligeledes forkortede tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling under tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområder.
Bekendtgørelsen nedsætter således den samlede maksimale sagsbehandlingstid for solcelleanlæg og vindmøller på land til 12 måneder - mod de normale to år. Bekendtgørelsen nedsætter tilsvarende den maksimale sagsbehandlingstid for repowering-projekter af blandt andet solcelleanlæg og vindmøller på land til seks måneder - mod normalt ét år.
Samtidig indfører bekendtgørelsen delfrister for bestemte processuelle dele af "screeningsprocessen".
Processen for udpegning af fremskyndelsesområder og miljøvurdering
Bekendtgørelsens regler om udpegning af fremskyndelsesområder og miljøvurdering kan helt overordnet opstilles i tre trin:
Hvilke områder kan udpeges som fremskyndelsesområder?
I henhold til bekendtgørelsen kan kommuner såvel som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vedtage eller udstede en plan, der udpeger et område til fremskyndelsesområde for vindmøller og/eller solcelleanlæg og net- og infrastrukturprojekter.
Et område skal i den forbindelse være egnet til at blive udpeget som fremskyndelsesområde. Der skal således i henhold til bekendtgørelsen være tale om et tilstrækkeligt homogent område, hvor udbredelsen af vindmøller og solcelleanlæg ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for området. Det betyder, at kommuner skal prioritere eksempelvis områder med transportinfrastruktur, parkeringsområder og kunstige indre vandområder, mens udpegningen i Natura 2000-områder skal være udelukket.
Kommunerne kan foretage en udpegning af egen drift såvel som på baggrund af en anmodning fra opstiller. Reglerne forpligter i den forbindelse kommunerne til at behandle et område som et muligt fremskyndelsesområde, hvis opstiller anmoder om det i forbindelse med kommunens planlægning for et konkret projekt, og området i øvrigt lever op til kriterierne for at være et fremskyndelsesområde.
Miljøvurderingsprocessen i fremskyndelsesområder
Det er en forudsætning for udpegningen af et fremskyndelsesområde, at der foretages en strategisk miljøvurdering (SMV) af udpegningsplanen, og at der på baggrund af vurderingen fastsættes "afbødende foranstaltninger" i udpegningsplanen, som projektet vil skulle efterleve. Foranstaltningerne udgør tiltag, som har til formål at undgå eller reducere væsentlige skadelige miljøpåvirkninger, som projektet kan forårsage samt sikre overholdelse af en række EU-retlige forpligtelser.
Efter udpegningen og den tilhørende strategisk miljøvurdering vil projektet være underlagt en "screeningsproces" i stedet for reglerne om miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingsloven. Processen har blandt andet til formål at fastslå, om et projekt opfylder de regler og afbødende foranstaltninger, der er fastsat i udpegningsplanen og identificere eventuelle uforudsete skadelige virkninger, der ikke blev klarlagt i forbindelse den strategiske miljøvurdering af udpegningsplanen.
Projektet vil i den forbindelse være undtaget fra kravene om miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingslovens § 15 og væsentligheds- og konsekvensvurderinger efter en række regelsæt, herunder § 6 i habitatbekendtgørelsen.
Screeningsprocessen sker med henblik på meddelelsen af en "screeningsgodkendelse" af projektet.
Screeningsprocessen for repowering-projekter
Bekendtgørelsen fastsætter særligt lempelige regler for repowering-projekter i fremskyndelsesområder. Eksempelvis vil repowering af solcelleanlæg, der ikke kræver ekstra plads, og som er i overensstemmelse med de gældende miljømæssige afbødende foranstaltninger, der er fastsat for det oprindelige solcelleanlæg, være helt fritaget fra screeningsprocessen.
Godkendelse af projektet og nye regler om betaling for etablering og vedligeholdelse af erstatningsnatur
Hvis screeningsprocessen - med klar dokumentation - måtte vise, at et projekt med stor sandsynlighed vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som de afbødende foranstaltninger i udpegningsplanen ikke foregriber, vil der som udgangspunkt fortsat skulle ske godkendelse af projektet. Der vil imidlertid i disse tilfælde skulle fastsættes yderligere afbødende vilkår i screeningsgodkendelsen. Hvis sådanne afbødende foranstaltninger ikke kan fastsættes, vil der i anden række blive fastsat såkaldte kompensationsforanstaltninger.
Hvis der ikke eksisterer sådanne foranstaltninger, meddeles screeningsgodkendelsen med fastsættelse af vilkår om betaling af gebyrer for erstatningsnatur. Der er således - som noget helt nyt - indført regler om, at projektejer "i sidste række" skal indbetale til en gebyrordning til etablering og vedligeholdelse af såkaldt erstatningsnatur, der skal bidrage til beskyttelsen af berørte dyre- og plantearter. Reglerne er indført ved bekendtgørelse nr. 500 af 20. maj 2025 om gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder), der ligeledes trådte i kraft den 21. maj 2025.
Bekendtgørelsen kommer i forlængelse af en række nye ændringer på VE-området
Bekendtgørelsen er indført som led i implementeringen af VEIII-direktivet og kommer i forlængelse af en række øvrige love og bekendtgørelser, der i den senere tid er blevet vedtaget, og som skal understøtte udbygningen af vedvarende energi.
