Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Nedrivning af ejendom var ikke kondemnering, selvom der var konstateret skimmelsvamp

Udgivet af
Der er ikke altid tale om kondemnering, når en beboelsesejendom er angrebet af skimmelsvamp og bliver revet ned. Det viser en afgørelse fra byfornyelsesnævnet. Afgørelsen er anket til boligretten.

En kommunal udlejer ønskede at nedrive en urentabel ejendom og opsagde derfor ejendommens lejere efter lejelovens almindelige opsigelsesregler.

Da der i ejendommen var konstateret skimmelsvamp gjorde lejerne gældende, at udlejerens beslutning om nedrivning reelt var en beslutning om kondemnering efter byfornyelsesloven.

Kondemnering er et forbud mod at benytte en ejendom eller en del af den til beboelse eller ophold for mennesker. Ved kondemnering har udlejer pligt til at tilbyde lejere et andet sted at bo.

Byfornyelsesnævnets afgørelse
Den konstaterede skimmelsvamp var dog ikke sundhedsskadelig, og beboerne skulle ikke evakueres. Byfornyelsesnævnet fandt derfor ikke, at betingelserne for kondemnering efter byfornyelsesloven var opfyldt.

Afgørelsen viser, at byfornyelseslovens regler om kondemnering ikke forhindrer en kommunal udlejer i at opsige lejere efter lejelovens almindelige opsigelsesregler, selvom der er konstateret et mindre skimmelsvampsangreb.

En lejer har anket afgørelsen til boligretten. Dermed kommer boligretten til at tage stilling til, om kommunen burde have behandlet sagen efter kondemneringsreglerne.

Juraen bag
Efter byfornyelseslovens § 76, skal en ejendom kondemneres, hvis det er forbundet med fare, herunder sundheds- eller brandfare, at bebo ejendommen. Når ejendommen kondemneres har udlejer pligt til at tilbyde lejere et andet sted at bo, mens kondemneringen pågår (genhusning), jf. byfornyelseslovens § 61.

Lejeloven indeholder i kap. XIII reglerne om opsigelse af lejere. Opsiges en lejer efter lejeloven, har udlejer ikke pligt til genhusning.

Boligretten er en betegnelse for byretten, når den behandler sager vedrørende lejemål.

 

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
Nyt fra Energistyrelsen: Ny vejledning uddyber reglerne om forsyning med teknisk vand
Nyt fra Energistyrelsen: Ny vejledning uddyber reglerne om forsyning med teknisk vand
04/08/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted