Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har i fredags fremsat et lovforslag om ophævelse af prisloftet på overskudsvarme. Varmeforsyningsvirksomhederne skal fortsat være opmærksomme på prisreguleringen ved køb af overskudsvarme, men vil efter lovforslaget kunne indregne de faktiske udgifter hertil. Hvis lovforslaget vedtages, kan det give anledning til en revurdering af eksisterende aftaler om levering af overskudsvarme.
Hvad forstås ved overskudsvarme?
Lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024 om varmeforsyning ("varmeforsyningsloven") definerer overskudsvarme som: "Uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem". Overskudsvarme er altså varme, der opstår uden der anvendes yderligere energi til at producere den. Det kan eksempelvis være varme fra datacentre, transformerstationer eller industrielle processer.
Den nuværende prisregulering af overskudsvarme
Når varmeforsyningsvirksomheder i dag skal købe overskudsvarme, skal varmeforsyningsvirksomheden indregne den laveste pris af (i) prisloftet og (ii) den omkostningsbaserede varmepris, hvilket følger af bekendtgørelse nr. 458 af 28. april 2023 om et prisloft for overskudsvarme (overskudsvarmebekendtgørelsen).
Prisloftet fastsættes årligt af Forsyningstilsynet. Den omkostningsbaserede pris fastsættes i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, som medfører, at varmeforsyningsvirksomheden alene indregner de nødvendige omkostninger i varmeprisen. Når der købes overskudsvarme, er det altså de samlede omkostninger til både varmeforsyningsvirksomheden og overskudsvarmevirksomheden, der skal holdes under prisloftet. Dette medfører i praksis, at udnyttelse af overskudsvarme til tider må ske med tab for varmeforsyningsvirksomheden, hvis den aftalte pris overstiger prisloftet.
Ophævelse af prisloftet
Lovforslaget foreslår at ophæve prisloftet på overskudsvarme, herunder den gældende overskudsvarmebekendtgørelse.
Lovforslaget indebærer dermed, at den varmeforsyningsvirksomhed, som køber overskudsvarme, ikke længere vil være begrænset af prisloftet i forhold til, hvor meget varmeforsyningsvirksomeden vil kunne indregne i varmepriserne. Varmeforsyningsvirksomheden er dog fortsat underlagt prisreguleringen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og princippet om, at alene "nødvendige omkostninger" kan indregnes i varmeprisen. Hensigten med ændringen er at skabe en højere grad af fleksibilitet og færre regulatoriske barrierer for investeringer i udnyttelse af overskudsvarme.
Betaler en varmeforsyningsvirksomhed mere, end hvad markedsprisen tilsiger for overskudsvarmen, vil det som udgangspunkt kunne anses som en unødvendig omkostning, og varmeforsyningsvirksomheden vil ikke kunne indregne den fulde omkostning i varmeprisen.
Betydning af de nye regler
Hvis lovforslaget vedtages, giver det anledning til at genoverveje eksisterende aftaler om levering af overskudsvarme i lyset af de ændrede regulatoriske rammer. Således vil en genforhandling med henblik på at tilpasse sig de nye regler uden et prisloft kunne være nødvendigt for at sikre, at aftalerne fortsat er fordelagtige for begge parter.
De nye regler træder efter planen i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslaget kan tilgås her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
