Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovforslag fremsat: Nye regler for generationsskifte

Focus Advokater
24/01/2025
Lovforslag fremsat: Nye regler for generationsskifte
Focus Advokater logo
I vores nyhedsbrev af den 20. juni 2024 oplyste vi om regeringens udspil ”Et Stærkere Erhvervsliv”, der indeholdt forslag om en række væsentlige ændringer på generationsskifteområdet, herunder særligt en nedsættelse af boafgiften fra 15 % til 10 % ved overdragelse med skattemæssig succession, samt ændring af pengetankreglen, således at ejendomsselskaber skal kunne overdrages med skattemæssig succession. Skatteministeriet sendte den 1. juli 2024 en række udkast til lovforslag i høring – et af disse lovforslag angik netop de nye regler om generationsskifte, og som den 22. januar 2025 formelt er blevet fremsat i Folketinget.

Boafgiften sænkes fra 15 % til 10 %

Boafgiften vil ifølge lovforslaget blive reduceret fra 15 % til 10 % ved generationsskifte til familiemedlemmer af aktive erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession. Reduktionen i boafgiften vil være basereret på de gældende regler om nedsat bo- og gaveafgift for generationsskifte i perioden 2016-2019.


Den reducerede boafgift foreslås at gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2024. Det kan for nogens vedkommende medføre et ønske om genoptagelse af tidligere sager.


Ændring af pengetankreglen – mulighed for at generationsskifte ejendomsselskaber med skattemæssig succession

I lovforslaget lægges op til, at overdragelse af ejendomsvirksomheder skal kunne ske med skattemæssig succession. En vedtagelse af lovforslaget vil dermed gøre det muligt under visse betingelser at overdrage en ejendomsvirksomhed, uden at overdragelsen udløser avancebeskatning.


Ejendomsvirksomhed har traditionelt været betragtet som ”passiv virksomhed”, hvilket har udelukket overdragelser med skattemæssig succession. Med Skatteministeriets lovforslag ændres dette, således at ”aktiv udlejningsvirksomhed” ikke skal anses for passiv virksomhed og dermed kan overdrages med skattemæssig succession på samme måde som øvrige aktive erhvervsvirksomheder.


En ’aktiv udlejningsvirksomhed’ vil ifølge lovforslaget omfatte udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 %, og opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig tredjemand. Dette udelukker ikke, at virksomheden kan indgå aftaler med en uafhængig tredjemand om varetagelse af den løbende administration, rådgivning om udformningen af lejeaftaler m.v. Selvom ejendomsadministrationen derfor overlades til et eksternt administrationsselskab, udelukker det ikke i sig selv overdragelse med succession, men der vil skulle foretages en konkret vurdering af indholdet i aftalen med administrationsselskabet. I fremtiden bliver det afgørende blandt andet, om du som ejer fortsat har indflydelse på centrale strategiske beslutninger og udøver indflydelse på forhold, som har væsentlig økonomisk betydning for ejendomsvirksomheden.  


Reglerne træder ifølge forslaget i kraft d. 1. januar 2025.


Værdiansættelse af virksomheder og aktier

Med lovforslaget skal det fremover være muligt at foretage en skematisk værdiansættelse af virksomheden eller aktier efter objektive kriterier.


Formålet hermed er at skabe en større sikkerhed for de involverede parter i et generationsskifte i forhold til godkendelsen af værdiansættelsen, som lægges til grund for generationsskiftet.


Kriterierne for den skematiske værdiansættelse er nu præciseret i lovforslaget og svarer på nogle punkter til retningslinjerne i de nugældende aktie- og goodwillcirkulærer, men rummer samtidig også nye regler for, hvorledes værdien af en virksomhed skal opgøres.


Virksomheden skal efter de nye regler værdiansættes med udgangspunkt i virksomhedens regulerede egenkapital med tillæg af en kapitaliseret merindtjening (goodwill). I forhold til de nugældende regler er det væsentligste nye følgende:


  • Fast ejendom skal ved opgørelsen af egenkapitalen ansættes til handelsværdien, en evt. opgjort ejendomsvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller ejendommens dagsværdi opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven. I forhold til det lovforslag, der i sin tid blev sendt i høring, vil det med det nye lovforslag udtrykkeligt være muligt at anvende ejendommens dagsværdi.
  • Værdien af samtlige af virksomhedens bogførte immaterielle aktiver fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens egenkapital.
  • I modsætning til de nuværende regler – hvor goodwill opgøres på baggrund af virksomhedens seneste 3 års resultater – skal merindtjening fremover opgøres på baggrund af de seneste 5 års resultater.
  • Merindtjeningen skal kapitaliseres i forhold til en matematisk fastsat levetid baseret på virksomhedens historiske regnskabsmæssige udvikling. I dag fastsættes levetiden skønsmæssigt.
  • Da lovforslaget blev sendt i høring, var der lagt op til, at værdiansættelsen skulle tage hensyn til en udviklingstendens i virksomhedens driftsresultat. Denne del af værdiansættelsen er udgået i lovforslaget, og der skal derfor ikke reguleres for udviklingstendens.


Ifølge lovforslaget har du retskrav på at kunne anvende den skematiske opgørelse. Der holdes dog en dør på klem i forhold til en korrektion, idet skattemyndighederne kan kræve værdien reguleret i nogle helt særlige situationer.


Den skematiske værdiansættelse foreslås at gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2024. Det kan – ligesom med den reducerede boafgift – for nogens  vedkommende medføre et ønske om genoptagelse af tidligere sager.


Focus Advokater bemærker

Hos Focus Advokater glæder vi os til at følge lovforslagets behandling i Folketinget, og ser frem til at fortsætte med at hjælpe vores kunder med virksomhedsoverdragelse og generationsskifte. Går du med planer om et generationsskifte, er du velkommen til at kontakte vores dygtige rådgivere, som kan rådgive dig og din virksomhed og hjælpe dig trykt og sikkert gennem et generationsskifte.


Spørgsmål

Har du spørgsmål til opslaget her eller brug for sparring/rådgivning vedrørende de nye regler, er du meget velkommen til at tage fat i Morten Maagaard Rasmussen eller Sebastian Elnegaard.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Hvad bør man overveje at have med i en ejeraftale mellem to eller flere ejere af en virksomhed? Advokat med speciale ejeraftaler, Niklas Nyborg, kommer med med input og inspiration til hvad aftalen bør indeholde.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
04/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Internationale retsforhold, Retssager og voldgift
Tre juridiske beslutninger du skal træffe, før du er klar til at tage den første investor ind
Tre juridiske beslutninger du skal træffe, før du er klar til at tage den første investor ind
05/05/2026
Selskabsret, Kontraktret, Finansieringsret og bankret, M&A
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted