Hvad siger loven om offentligt ansattes ytringer?
Loven fastslår, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig som privatpersoner uden at risikere negative ansættelsesretlige konsekvenser - så længe ytringerne ikke
I lovens skønsprægede afvejningsregler efterlades der rum til, at retstilstanden fortsat kan udvikles og tilpasses gennem retspraksis, Folketingets Ombudsmands praksis og praksis fra det fagretlige system. Loven ændrer således ikke på grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, som fortsat skal fastlægges efter de kriterier, der udvikles i praksis.
Beskyttelsen mod negative ansættelsesretlige konsekvenser omfatter som udgangspunkt alle former for ytringer uanset formidlingstype eller medie. Endvidere må offentligt ansatte ikke hindres eller forsøges hindret i at ytre sig på egne vegne.
Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, når de ytrer sig på egene vegne. Som udgangspunkt vil de offentligt ansatte ikke kunne afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative ansættelsesretlige konsekvenser på grund af deres ytringer.
Er der en risiko for, at modtageren vil opfatte ytringen som udtryk for myndighedens synspunkt, skal de offentligt ansatte præcisere, at de ytrer sig på egne vegne. Offentlige arbejdsgivere kan derfor fortsat fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på myndighedens vegne, samt retningslinjer for indholdet af udtalelserne.
Beskyttelse mod negative ansættelsesretlige konsekvenser
Når offentligt ansatte har ytret sig lovligt, vil ytringen ikke i sig selv kunne føre til negative ansættelsesretlige konsekvenser. Her menes både ansvarsreaktioner, hvilket udgør disciplinærstraf og straf efter straffeloven, samt skønsmæssige negative ansættelsesretlige reaktioner som eksempelvis undladelse af tildeling af løntillæg, ændring i arbejdsopgaver, afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering.
En offentligt ansats lovlige ytring kan dog have følgevirkninger, der vil kunne danne grundlag for negative ansættelsesretlige reaktioner. Forarbejderne til loven fremhæver, at samarbejdsvanskeligheder kan udgøre en sådan følgevirkning. Afskediges offentligt ansatte på grund af samarbejdsvanskeligheder efter deres lovlige ytring, stilles der krav til myndighedens kvalifikation af samarbejdsvanskelighederne. Myndigheden skal sikre det bevismæssige grundlag for afskedigelsen, hvor der er krav om, at i) samarbejdsvanskelighederne er betydelige, ii) at årsagen til samarbejdsvanskelighederne, herunder også hovedskylden, kan tilskrives den offentligt ansatte, og iii) at samarbejdsvanskelighederne er søgt løst ved mindre indgribende foranstaltninger end afskedigelse.
Hvem er omfattet af loven?
Loven gælder for ansatte i hele den offentlige forvaltning samt selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der enten er oprettet ved lov eller i henhold til lov eller som udfører offentlig virksomhed under intensiv regulering, tilsyn og kontrol.
Det afgørende er, om personen er ansat i en myndighed, institution eller lignende, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder om der er etableret et ansættelsesforhold mellem vedkommende og en offentlig myndighed. Det betyder, at det ikke er afgørende, om den offentligt ansatte er at betragte som lønmodtager, da medlemmer af ledelsen, en kommission eller et udvalg også er omfattet loven.
Vores bemærkninger
Lovforslaget er en lovfæstelse af gældende ret for offentligt ansattes ytringsfrihed, som sender et klart signal om, at offentligt ansatte skal kunne bidrage til samfundsdebatten uden frygt for repressalier. Lovforslaget er en anerkendelse af, at åbenhed og dialog er nødvendigt i et velfungerende demokrati - og at offentligt ansatte spiller en vigtig rolle i at kvalificere den offentlige debat.
Lovforslaget bør samtidig ses i lyset af en bredere samfundstendens, hvor ytringsfrihed på arbejdsmarkedet generelt har fået øget opmærksomhed. I en tid, hvor arbejds- og privatliv i stigende grad flettes sammen – ikke mindst som følge af nye kommunikationsformer og mere fleksible arbejdsstrukturer – opstår der nye og komplekse dilemmaer: Hvornår ytrer en ansat sig som privatperson, og hvornår kan den ansattes udtalelser – bevidst eller ubevidst – opfattes som repræsentative for arbejdspladsen?
Denne udvikling stiller større krav til både arbejdsgivere og ansatte om at kunne navigere i en virkelighed, hvor ytringer hurtigt kan få vidtrækkende konsekvenser – både juridisk, organisatorisk og personligt. Lovforslaget er derfor ikke blot en juridisk rammesætning, men også en kærkommen anledning til at fremme den interne dialog og bevidsthed om ytringsfrihedens grænser og muligheder i en moderne arbejdskontekst.
I den private sektor har en arbejdsgiver videre mulighed for at fastsætte rammer for, hvad medarbejdere må ytre sig om, end de begrænsninger, der er fastsat for offentligt ansatte.
Har du spørgsmål til, hvordan du påvirkes af denne nye lov, er du altid velkommen at kontakte vores ansættelses- og arbejdsretsspecialister.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
