Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag er nu sendt i høring
Regeringen foreslår, at store bededag afskaffes som helligdag og bliver en ekstra almindelig arbejdsdag. Det fremgår således af lovforslagets § 1, at store bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.
Når den aftalte arbejdstid er forøget, lægger lovforslaget op til, at de lønmodtagere, der får fast månedsløn eller aflønnes for en anden fast periode, skal modtage et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag.
Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Løntillægget optjenes løbende og afregnes to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned. Tillægget kan også afregnes løbende med udbetalingen af løn. Ved lønmodtagerens fratræden afregnes tillægget forholdsmæssigt.
Hvad angår de timelønnede, fremgår det af lovforslaget, at disse lønmodtagere skal modtage den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med tillæg for overarbejde eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt.
Forslaget indebærer bl.a., at store bededag ikke kan fradrages i opgørelsen af arbejdstiden efter kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler m.v., hvor helligdage fradrages ved opgørelsen af arbejdstiden, jf. lovforarbejderne.