Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lejere var ikke bundet af tillæg til lejekontrakt

Bech-Bruun
21/05/2021
Lejere var ikke bundet af tillæg til lejekontrakt
Bech-Bruun logo
Sidste år afsagde Højesteret en dom om, hvorvidt en række lejere var bundet af et tillæg i deres lejekontrakt. Læs mere om dommen her.

UfR 2021.455/2 H: Højesteret afsagde den 11. november 2020 en dom vedrørende, hvorvidt en række lejere var bundet af et tillæg til deres lejekontrakt. Tillægget indebar, at lejerne fremover skulle betale renovation direkte til renovationsselskabet og mod at udlejer fremover betalte alle øvrige fællesudgifter. Derudover blev der aftalt en regulering af huslejen, da huslejen ikke var reguleret i længere tid.


Højesteret fandt, at lejerne ikke var forpligtede af deres underskrift i lejekontrakttillæggene. Lejerne havde dermed ikke pligt til at betale den leje, som fulgte af tillægget til deres lejekontrakt.


I højesterets begrundelse tillægges det vægt, at udlejer i fremsendelsesbrevet signalerede, at der var tale om et tillæg til lejekontrakten, som skulle gælde fremover, og som lejerne anmodedes om at underskrive, uden at det samtidigt fremgik, at lejernes bestående rettigheder ikke ville blive berørt i tilfælde af manglende underskrift.


Derudover udtaler højesteret, at tillægget til lejekontrakten var ensidigt til gunst for udlejer, selvom det fremstod som om, at det også indeholdt fordele for udlejer. Ligeledes kom initiativet til at ændre lejekontrakterne alene fra udlejer, uden at der havde været forudgående drøftelser med eller orientering af lejerne.


På baggrund af ovenstående fandt højesteret, at udlejer indtog en overlegen stilling over for lejerne og lejerne som følge af fremsendel-sesbrevet, måtte få det indtryk, at de var forpligtet til at underskrive kontraktindlægget, hvis indhold var misvisende.


Bech-Bruuns kommentar

Det sker, at lejekontrakter er mangelfulde, hvad angår lejefastsættelsen, herunder fejlagtig ejendomskategorisering, samt indeholder mangelfuld eller ugyldig lejeregulering.


Tillæg til lejekontrakter kan definere ændringer og dermed rette op på eventuelle mangler i lejekontrakten, ligesom et tillæg kan uddybe vilkår.


På baggrund af den afsagte dom bør der fremadrettet være et øget fokus på forholdene omkring indgåelse af tillæg til lejekontrakter. Det er særligt vigtigt, at det står klart for lejerne, at de ikke er forpligtet til at underskrive tillægget, herunder at lejernes bestående rettigheder ikke vil blive berørt i tilfælde af manglende underskrift. Ligeledes bør udlejeren være opmærksom på, at tillægget ikke er misvisen-de for det fremtidige forhold mellem lejer og udlejer.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kommuner kan understøtte lejere i at udnytte et tilbud efter lejelovens tilbudspligtsregler
Kommuner kan understøtte lejere i at udnytte et tilbud efter lejelovens tilbudspligtsregler
23/02/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Lejeret
Kend din lejer – betydningen af korrekt identifikation
Kend din lejer – betydningen af korrekt identifikation
09/04/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom
Olietønde-sagen viser, hvor galt det kan gå uden klare regler for fællesarealer.
Olietønde-sagen viser, hvor galt det kan gå uden klare regler for fællesarealer.
09/04/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Lejeret
Kvartershuse i almene boligforeninger - rammen for styrkelse af sociale fællesskaber
Kvartershuse i almene boligforeninger - rammen for styrkelse af sociale fællesskaber
01/05/2026
Offentlig ret, Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
26/05/2026
Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
26/05/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom, Energiret og forsyningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted