Landsretten omgør Sø- og Handelsrettens afgørelse i Bio-tex sag
Østre Landsret afsagde for nylig kendelse i en sag, der omhandlede produktefterligning af Unilevers vaskemiddel "Bio-tex". Sagsøgte var Coop Danmark og Nopa Nordic A/S, der havde produceret og markedsført deres eget vaskemiddel med navnet "D'or-tex". Sø- og Handelsretten havde i første instans frifundet sagsøgte for de nedlagte påstande om forbud, men anderledes forløb det i Landsretten.
Til støtte for Unilevers påstand, om at få nedlagt forbud mod salg og markedsføring af D'or-tex, havde de for Landsretten fastholdt deres påstande fra førsteinstansbehandlingen i Sø- og Handelsretten om, at vaskemidlet krænkede hhv. Bio-tex' varemærke samt rettigheder til emballage i henhold til markedsføringslovens § 1 og § 18.
Landsretten var enig med Sø- og Handelsretten i, at Unilever ikke havde sandsynliggjort, at D'or-tex var forveksleligt med Bio-tex, og der forelå derfor ikke en varemærkekrænkelse.
Landsretten var derimod ikke enig med Sø- og Handelsretten, hvad angik spørgsmålet om krænkelse af markedsføringsloven.
I Sø- og Handelsrettens afgørelse, afsagt d. 6. maj 2015, lagde retten særligt vægt på, at etiketterne på vaskemidlerne overordnet var dikteret af det "branchemæssige fællessprog" – altså at kombinationen af farver, symboler, emballagens udformning og rumfang i det væsentlige var bestemt på baggrund af, hvad der er normalt ved markedsføring af parfumerede vaskemidler. Fx bruges den grønne baggrundsfarve typisk på vaskemidler til kulørt vask og den røde på vaskemidler til hvid vask. Det samme gjaldt den hvide baggrundsbelysning og stjerneeffekt samt brugen af bobler og omtalen af enzymer på emballagen. På baggrund heraf, sammenholdt med at grafik og tekst også var forskellige, fandt Sø- og Handelsretten ingen krænkelse af markedsføringsloven.
Landsretten lagde derimod vægt på især forklaringen fra Nopa Nordic A/S' juridiske rådgiver, som havde været med under hele processen ved udformningen af emballagen til D'or-tex vaskemidlet. Selve designprocessen tog efter forklaringen afsæt i at bevæge sig så tilstrækkeligt langt væk fra tilsvarende Bio-tex produkter, at der ikke forelå en krænkelse. En sådan "tilstræbt lighed" er fra dansk retspraksis kendt som et væsentligt indicium i retning af at statuere krænkelse efter markedsføringslovens § 1 for produktefterligning.
Landsretten konstaterede desuden væsentlige ligheder mellem emballagernes udformning, herunder den måde hvorpå navnet var opstillet, anvendelsen af brede skrifttyper, den anvendte kombination af store og små bogstaver, farvevalget og anvendelsen heraf som baggrund, anvendelsen af bevægelse, sæbebobler mv.
Der blev ikke kommenteret på det af Sø- og Handelsretten nævnte branchemæssige fællessprog, udover at tilstedeværelsen af de fælles designelementer ikke kunne føre til et andet resultat.
Østre Landsret konkluderede således efter en samlet vurdering, at D'or-tex emballagen som helhed ledte tanken hen på det velkendte vaskemiddel Bio-tex, hvilket indebar en risiko for, at Bio-tex' renommé og markedsposition udvandes.
Coop Danmark og Nopa Nordic A/S blev som konsekvens heraf forbudt at markedsføre D'or-tex produkter og tilpligtet at tilbagekalde eksisterende produkter fra butikker og distributører.