Kommunerne overtager kompetencen i kystbeskyttelsessager

En ny aftale mellem regeringen og Kommunerens Landsforening indgået den 1. juni 2017 betyder, at kommunerne overtager opgaven med at afgøre kystbeskyttelsessager fra staten. Den nye aftale giver samtidig mulighed for mere hård kystsikring.

Den indgåede aftale skal sikre, at det bliver hurtigere og mere simpelt for kommunerne at gennemføre store fælles kystbeskyttelsesprojekter.

Fremover er det den lokale kommune, der skal vurdere kystbeskyttelsessager, og give tilladelse til store fælles kystbeskyttelsesprojekter.

Derudover bliver der i højere grad end hidtil åbnet op for at anvende hård kystbeskyttelse, og i de store fælles projekter vil der også blive fjernet en række restriktioner for, hvornår man kan få tilladelse til at kystbeskytte.


Helhedsløsninger

Aftalen sikrer en såkaldte ’One Stop Shop’-løsning, hvor kommunerne – i stedet for Kystdirektoratet – bliver den eneste indgang for helhedsløsninger på kystbeskyttelsesområdet. Helhedsløsninger er samlede store løsninger, der beskytter flere grundejere.

Hertil kommer, at aftalen også fjerner den såkaldte 25-års regel, der har betydet, at borgere har fået afslag på kystbeskyttelse, hvis der ikke er et umiddelbart behov inden for de næste 25 år.

Aftalen indeholder bl.a. følgende hovedelementer:

• Beslutningskompetencen ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne.


• Kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse ændres, så der bliver øget mulighed for hård kystbeskyttelse uden kompenserende sandfodring på strækninger, der i forvejen er intensivt beskyttet med hård kystbeskyttelse.


• Der udvikles en række vejledende standardiserede bidragsfordelingsmodeller til brug for kommunernes afgørelse om, hvilke ejere af fast ejendom der skal finansiere et konkret kyst-beskyttelsesprojekt.


• Der udarbejdes en vejledning om tekniske kystbeskyttelsesmetoder til kommuner og grundejere, bl.a. som følge af ændringen af kystbeskyttelsesloven.


• Regeringen vil udarbejde en vejledning for byggeri, som opføres i kystnære områder. Vejledningen vil beskrive hvilke forhold, som bygherren bør overveje ved opførelsen af byggeri for at sikre sig mod vandstandsstigninger og stormflod.


• Lovforslaget fremsættes i flere tempi, hvor første del om ændring af kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse fremsættes til efteråret.


• Regeringen og KL er enige om at drøfte medfinansieringsreglerne for kommunale klimaprojekter til håndtering af regnvand, når resultaterne af analyserne i forsyningsstrategien foreligger primo 2018.

Bech-Bruuns kommentarer

Store fælleskystbeskyttelsessager har igennem de senere år ofte været i medierne på grund af længden af sagsbehandlingen ved de respektive myndigheder. Som følge heraf har man senest ændret klageadgangen i kystbeskyttelsesloven, så der alene kan klages over den endelige tilladelse til et kystbeskyttelsesprojekt og ikke de procesledende beslutninger undervejs.

Den indgåede aftale bidrager yderligere til en mere effektiv sagsbehandling, og det vurderes, at kystbeskyttelsesprojekter vil kunne gennemføres hurtigere på den baggrund.

Det kunne i forlængelse heraf være ønskeligt, at folketinget i forbindelse med den fremtidige lov-ændring forholder sig aktivt til kommunernes mulighed for at finansiere kystbeskyttelsesprojekter, da det fortsat er uklart i hvilket omfang der i kystbeskyttelsesloven er hjemmel til, at en kommune kan finansiere et kystbeskyttelsesprojekt, hvis projektet ligger uden for kommunalfuldmagtens rammer.

 

---