Kommune kunne ikke stille wi-fi til rådighed i gågader

Ankestyrelsen har i en ny udtalelse slået fast, at hverken teleloven eller kommunalfuldmagten gav Silkeborg Kommune hjemmel til at stille trådløst internet (wi-fi) til rådighed i kommunens gågader.

Sagen handlede om, hvorvidt Silkeborg Kommune lovligt kunne stille gratis wi-fi til rådighed for offentligheden i gågaderne i kommunens bymidte.

Hvis en kommune vil stille wi-fi til rådighed for offentligheden, skal det have hjemmel i den skrevne lovgivning eller i kommunalfuldmagtsreglerne. Telelovens § 60 b og § 60 c giver kommuner en vis adgang til at give offentligheden adgang til wi-fi. Efter § 60 b kan der stilles 1 times gratis wi-fi til rådighed for turister ved kommunens turistdestinationer. Kommunal etablering af wi-fi hotspots herudover kræver støtte fra EU, jf. telelovens § 60 c. Silkeborg Kommune opfyldte ikke betingelserne for etablering af wi-fi med hjemmel i teleloven, bl.a. fordi der var tale om dækning i et sammenhængende byområde uden støtte fra EU.

Telelovens § 60 c trådte i kraft 1. januar 2018 og giver kommuner mulighed for at etablere wi-fi hotspots, hvis der kan opnås støtte fra EU, men også i situationer, hvor kommunen har ansøgt men ikke fået støttemidler fra EU.


Er etablering af wi-fi en kommunal opgave?

Det er som udgangspunkt ikke en kommunal opgave at stille internet, herunder wi-fi, til rådighed for borgerne i kommunen eller offentligheden i øvrigt.

Ankestyrelsen lagde i deres udtalelse vægt på, at udbydelse og oprettelse af gratis wi-fi sker på et konkurrencebaseret marked, hvor private aktører ikke skal pålægges kommunal konkurrence, uden det har støtte i lovgivningen. En kommune vil derfor i medfør af kommunalfuldmagten kun lovligt kunne etablere gratis wi-fi eksempelvis til kommunens eget brug, eller hvis der er tale om overkapacitet.

Silkeborg Kommune ønskede at etablere wi-fi med et bredt dækningsområde til en stor del af gågaderne i Silkeborg by, hvor der ville blive givet adgang til internettet til både besøgende og fastboende. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der findes andre muligheder for at opnå adgang ti internettet, som det kommunale engagement ville være i direkte konkurrence med, hvorfor kommunen ikke lovligt kunne varetage opgaven.

Ankestyrelsen nåede derfor frem til, at kommunen hverken med hjemmel i den skrevne lovgivning eller kommunalfuldmagten kunne stille gratis wi-fi til rådighed for offentligheden i gågaderne i Silkeborg.


Kommunen kunne lovligt indkøbe bevægelsesdata om besøgende i byens gågade

Ankestyrelsen tog også stilling til kommunens indkøb af data om bevægelsesmønstret blandt de besøgende i Silkeborgs gågader fra den leverandør, som havde etableret wi-fi-dækningen. Kommunens indkøb af bevægelsesdata skete med henblik på udvikling af erhvervslivet i kommunen. Indkøbet var derfor omfattet af de aktiviteter, som kommuner kan varetage med hjemmel erhvervsfremmelovens §§ 12 og 13.