Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Kommunal byggemodning ulovlig?

Kommuner kan som udgangspunkt godt købe jord, byggemodne den og udstykke byggegrunde med henblik på salg. Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, som giver kommunerne mulighed for at fremme bosætning og lokal udvikling. Men i en ny udtalelse fra Ankestyrelsen peges der på en væsentlig begrænsning for kommunal byggemodning: En kommune skal handle økonomisk forsvarligt.

Udgivet af

Økonomisk forsvarligt

At en kommune skal handle økonomisk forsvarligt betyder i denne sammenhæng, at en kommune som hovedregel skal have en realistisk forventning om, at salgsindtægterne mindst dækker udgifterne til jordkøb og byggemodning.


Hvis kommunen på forhånd kan se, at projektet vil give et tab, er det som udgangspunkt ikke lovligt at gennemføre projektet alene af hensyn til bosætning eller lokal udvikling.


Ankestyrelsen udtalte, at der ikke er en tilstrækkelig kommunal interesse i at udvikle landdistrikter og småbyer, der kan tilsidesætte den generelle forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt, heller ikke selvom udviklingen kan understøtte og styrke de offentlige institutioner i landdistriktet.


Udtalelsen fra Ankestyrelsen finder du her.


Focus Advokater bemærker

Ankestyrelsens udtalelse er en påmindelse om, at kommuner skal have en vis dokumentation for økonomien, inden de beslutter byggemodningsprojekter. Det er i udgangspunktet ikke nok med politiske hensigter om at styrke lokalområderne. Der skal også være en realistisk forretningsmæssig vurdering, som viser, at udgifterne kan forventes dækket. Det har det daværende Indenrigsministerium også udtalt tilbage i 1987 og 1990 om byggemodning til henholdsvis erhverv og boliger.


Selvom der fra den konkrete kommune var peget på, at muligheden for at kunne have byggegrunde til salg kunne understøtte og styrke allerede etablerede kommunale institutioner som daginstitution, skole og ældrecenter, så blev dette hensyn ikke tillagt tilstrækkelig vægt af Ankestyrelsen.


Udtalelsen fra Ankestyrelsen kan i realiteten være dødsstødet til kommunal byggemodning i landdistrikter og småbyer, og landspolitiske toner om et ”Danmark i balance” og ”vækst og udvikling i landdistrikterne” synes ikke at have spillet nogen rolle i forbindelse med udtalelsen, som har været knap 2 år undervejs.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Focus Advokater. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
Nyt fra Energistyrelsen: Ny vejledning uddyber reglerne om forsyning med teknisk vand
Nyt fra Energistyrelsen: Ny vejledning uddyber reglerne om forsyning med teknisk vand
04/08/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted