Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kantineordning var ikke skattefri for virksomhedens medarbejdere

Kromann Reumert
21/06/2017
Kantineordning var ikke skattefri for virksomhedens medarbejdere
Skatterådet har i et nyligt offentliggjort bindende svar afgjort, at en kantineordning, der bestod af to daglige måltider for hver medarbejder, var skattepligtig for medarbejderne.


Kort overblik over reglerne for kantineordninger


Som udgangspunkt er alle medarbejdere skattepligtige af kantineordninger finansieret af arbejdsgiver. Det skyldes, at arbejdsgiver betaler for medarbejdernes mad, hvilket udgør et sparet privatforbrug – og det skal medarbejderne beskattes af, med udgangspunkt i markedsværdien.

Medarbejderne er dog ikke skattepligtige af arbejdsgivers tilskud til en kantineordning, når tilskuddet til kantineordningen:

  • er af uvæsentlig værdi

  • er ydet til almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og

  • ydes som led i den almindelige personalepleje og ikke til den enkelte medarbejder.



Uvæsentlig værdi


SKAT har i styresignalet SKM2010.162.SKAT fastlagt, at arbejdsgivers tilskud er af uvæsentlig værdi, såfremt medarbejdere betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid ekskl. drikkevarer (20 kr. inkl. drikkevarer).

Ifølge SKAT består et standardmåltid typisk af tre almindelige stykker mad for så vidt angår smørrebrød. Almindelige varme retter betragtes også som standardmåltider.

Såfremt medarbejdere fast kan indtage mere end ét måltid om dagen, følger det af praksis, at virksomhedens tilskud ikke kan anses for at være af uvæsentlig værdi, hvilket medfører, at standardsatserne ikke kan anvendes. Dette gælder uanset, at den serverede mad anses for at udgøre et standardmåltid.

Er der tale om luksusmad, forstået som et måltid, der ikke kvalificerer som et standardmåltid, kan satserne på 15 kr./20 kr. ligeledes ikke anvendes.

I begge tilfælde må det i stedet individuelt vurderes, om arbejdsgivers tilskud til den tilbudte kantineordning er af væsentlig værdi for medarbejderne.


Almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen og ydes som led i den almindelige personalepleje


Kantineordningen må kun være til rådighed på arbejdspladsen. Det betyder, at virksomheden ikke må betale for en kantineordning ude i byen. Derimod må maden gerne være leveret fra en ekstern leverandør, forudsat at maden at indkøbt til den almindelige kantineordning og ikke til den enkelte medarbejder. Tilbuddet skal være generelt, og den enkelte medarbejder må således ikke kunne afgive bestilling på specifikt mad.

Udbuddet af mad i virksomhedens kantine må endvidere ikke være afhængigt af det aktuelle antal medarbejdere, der er til stede den pågældende dag, og der skal således udbydes et fast antal kuverter hver dag. Dog må virksomheden gerne tage højde for servering til et lavere antal medarbejdere i ferieperioder.

Det skal desuden være vanskeligt at henføre en bestemt værdi af kantineordningen til den enkelte medarbejder.


Skatterådets afgørelse


Sagen omhandler en produktionsvirksomhed, der beskæftiger ca. 680 medarbejdere.

Virksomhedens kantineordning er etableret, så der hver dag stilles mad frem i virksomhedens kantine. Kantineordningen udbydes til alle virksomhedens ansatte, dvs. både funktionærer samt timelønnet personale. Der er en høj grad af skifteholdsarbejde i virksomheden året rundt. Alle medarbejdere har arbejdstider, der passer med indtagelse af to måltider dagligt. Maden består af en lun ret (samme ret serveres til frokost og aften) samt en salatbar og brød med pålæg. Morgenmaden består af cornflakes, havregryn og brød med pålæg. Drikkevarer er ikke omfattet af ordningen, men kan tilkøbes.

Alle medarbejdere trækkes månedligt 450 kr. efter skat af deres løn, der dækker to daglige måltider.

På denne baggrund konkluderer Skatterådet, at kantineordningen må anses for en almindelig kantineordning, der alene er til rådighed på arbejdspladsen.

Skatterådet konkluderer endvidere, at kantineordningen udbydes som led i den almindelige personalepleje, da kantineordningen er til rådighed for alle medarbejdere i virksomheden, samt at det er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Ligeledes konkluderes det, at de serverede retter udgør gængse og traditionelle retter, og Skatterådet vurderer derfor, at der ikke er tale om luksusmad.

Udgangspunktet er således, at ordningen lever op til de generelle krav for kantineordninger, der serverer standardmad. Det afgørende er derfor, om virksomhedens beregningsmetode kan medføre, at virksomhedens medarbejdere kan anses for at betale minimum 15 kr. per standardmåltid.

Skatterådet kan i deres afgørelse ikke tiltræde, at virksomhedens beregningsmetode medfører, at medarbejderne ikke skal beskattes. Det skyldes, at virksomhedens opgørelse af hvorvidt medarbejderne betaler minimum 15 kr. pr. måltid er baseret på en gennemsnitsberegning på baggrund af forrige års arbejdstid og fravær, herunder forventet sygefravær, for alle medarbejdere på tværs af medarbejdergrupper.
Skatterådet fastslår, at det er deres opfattelse, at:

"… fastlæggelsen af det månedlige antal arbejdsdage og dermed den månedlige betaling bør ske på baggrund af det normale antal arbejdsdage indenfor de enkelte medarbejdergrupper, hvor der kan tages højde for ferie og helligdage, men ikke forventet sygefravær, idet dette kan variere fra år til år i forhold til de enkelte medarbejdergrupper."

Skatterådet konkluderer endvidere, at virksomhedens tilskud til kantinemad ikke kan anses for at være af uvæsentlig værdi, da virksomhedens medarbejdere fast kan modtage to måltider per dag.


Hvad skal man være opmærksom på


Generelt er udbud af kantineordninger et personalegode, som mange medarbejdere værdsætter. Men for at undgå, at virksomhedens medarbejdere bliver skattepligtige af sådanne ordninger, er det altid vigtigt at være opmærksom på, om den konkrete kantineordning er struktureret korrekt i forhold til lovgivningen samt praksis på området.

Det seneste bindende svar understreger, at man skal være særlig opmærksom, når virksomheden udbyder mere end ét fast måltid om dagen, uanset om alle udbudte måltider anses for at være et standardmåltid. Desuden kan fastlæggelsen af den månedlige betaling ikke foretages på baggrund af et samlet gennemsnit for alle medarbejdergrupper, ligesom forventet sygefravær ikke kan indgå i beregningen.

 


 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lavere afgift på arv til søskende
Lavere afgift på arv til søskende
20/06/2024
Skatte- og afgiftsret, Familie- og arveret
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
Skat og brug af udenlandsk arbejdskraft
21/06/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Nye regler om generationsskifte – væsentlige ændringer i reglerne for generationsskifte i ejendomsbranchen
Nye regler om generationsskifte – væsentlige ændringer i reglerne for generationsskifte i ejendomsbranchen
24/06/2024
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Beskatning af værdi af fri bil
Beskatning af værdi af fri bil
24/06/2024
Skatte- og afgiftsret
"Et stærkere erhvervsliv": Bedre rammer for generationsskifte
"Et stærkere erhvervsliv": Bedre rammer for generationsskifte
05/07/2024
Øvrige, Skatte- og afgiftsret
Afgørelse om parcelhusreglens anvendelse ved rådighed over to boliger
Afgørelse om parcelhusreglens anvendelse ved rådighed over to boliger
03/07/2024
Skatte- og afgiftsret, Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted