Skatterådet har i et nyligt offentliggjort bindende svar afgjort, at en kantineordning, der bestod af to daglige måltider for hver medarbejder, var skattepligtig for medarbejderne.
Kort overblik over reglerne for kantineordninger
Som udgangspunkt er alle medarbejdere skattepligtige af kantineordninger finansieret af arbejdsgiver. Det skyldes, at arbejdsgiver betaler for medarbejdernes mad, hvilket udgør et sparet privatforbrug – og det skal medarbejderne beskattes af, med udgangspunkt i markedsværdien.
Medarbejderne er dog ikke skattepligtige af arbejdsgivers tilskud til en kantineordning, når tilskuddet til kantineordningen:
- er af uvæsentlig værdi
- er ydet til almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og
- ydes som led i den almindelige personalepleje og ikke til den enkelte medarbejder.
Uvæsentlig værdi
SKAT har i styresignalet SKM2010.162.SKAT fastlagt, at arbejdsgivers tilskud er af uvæsentlig værdi, såfremt medarbejdere betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid ekskl. drikkevarer (20 kr. inkl. drikkevarer).
Ifølge SKAT består et standardmåltid typisk af tre almindelige stykker mad for så vidt angår smørrebrød. Almindelige varme retter betragtes også som standardmåltider.
Såfremt medarbejdere fast kan indtage mere end ét måltid om dagen, følger det af praksis, at virksomhedens tilskud ikke kan anses for at være af uvæsentlig værdi, hvilket medfører, at standardsatserne ikke kan anvendes. Dette gælder uanset, at den serverede mad anses for at udgøre et standardmåltid.
Er der tale om luksusmad, forstået som et måltid, der ikke kvalificerer som et standardmåltid, kan satserne på 15 kr./20 kr. ligeledes ikke anvendes.
I begge tilfælde må det i stedet individuelt vurderes, om arbejdsgivers tilskud til den tilbudte kantineordning er af væsentlig værdi for medarbejderne.
Almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen og ydes som led i den almindelige personalepleje
Kantineordningen må kun være til rådighed på arbejdspladsen. Det betyder, at virksomheden ikke må betale for en kantineordning ude i byen. Derimod må maden gerne være leveret fra en ekstern leverandør, forudsat at maden at indkøbt til den almindelige kantineordning og ikke til den enkelte medarbejder. Tilbuddet skal være generelt, og den enkelte medarbejder må således ikke kunne afgive bestilling på specifikt mad.
Udbuddet af mad i virksomhedens kantine må endvidere ikke være afhængigt af det aktuelle antal medarbejdere, der er til stede den pågældende dag, og der skal således udbydes et fast antal kuverter hver dag. Dog må virksomheden gerne tage højde for servering til et lavere antal medarbejdere i ferieperioder.
Det skal desuden være vanskeligt at henføre en bestemt værdi af kantineordningen til den enkelte medarbejder.
Skatterådets afgørelse
Sagen omhandler en produktionsvirksomhed, der beskæftiger ca. 680 medarbejdere.
Virksomhedens kantineordning er etableret, så der hver dag stilles mad frem i virksomhedens kantine. Kantineordningen udbydes til alle virksomhedens ansatte, dvs. både funktionærer samt timelønnet personale. Der er en høj grad af skifteholdsarbejde i virksomheden året rundt. Alle medarbejdere har arbejdstider, der passer med indtagelse af to måltider dagligt. Maden består af en lun ret (samme ret serveres til frokost og aften) samt en salatbar og brød med pålæg. Morgenmaden består af cornflakes, havregryn og brød med pålæg. Drikkevarer er ikke omfattet af ordningen, men kan tilkøbes.
Alle medarbejdere trækkes månedligt 450 kr. efter skat af deres løn, der dækker to daglige måltider.
På denne baggrund konkluderer Skatterådet, at kantineordningen må anses for en almindelig kantineordning, der alene er til rådighed på arbejdspladsen.
Skatterådet konkluderer endvidere, at kantineordningen udbydes som led i den almindelige personalepleje, da kantineordningen er til rådighed for alle medarbejdere i virksomheden, samt at det er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.
Ligeledes konkluderes det, at de serverede retter udgør gængse og traditionelle retter, og Skatterådet vurderer derfor, at der ikke er tale om luksusmad.
Udgangspunktet er således, at ordningen lever op til de generelle krav for kantineordninger, der serverer standardmad. Det afgørende er derfor, om virksomhedens beregningsmetode kan medføre, at virksomhedens medarbejdere kan anses for at betale minimum 15 kr. per standardmåltid.
Skatterådet kan i deres afgørelse ikke tiltræde, at virksomhedens beregningsmetode medfører, at medarbejderne ikke skal beskattes. Det skyldes, at virksomhedens opgørelse af hvorvidt medarbejderne betaler minimum 15 kr. pr. måltid er baseret på en gennemsnitsberegning på baggrund af forrige års arbejdstid og fravær, herunder forventet sygefravær, for alle medarbejdere på tværs af medarbejdergrupper.
Skatterådet fastslår, at det er deres opfattelse, at:
"… fastlæggelsen af det månedlige antal arbejdsdage og dermed den månedlige betaling bør ske på baggrund af det normale antal arbejdsdage indenfor de enkelte medarbejdergrupper, hvor der kan tages højde for ferie og helligdage, men ikke forventet sygefravær, idet dette kan variere fra år til år i forhold til de enkelte medarbejdergrupper."
Skatterådet konkluderer endvidere, at virksomhedens tilskud til kantinemad ikke kan anses for at være af uvæsentlig værdi, da virksomhedens medarbejdere fast kan modtage to måltider per dag.
Hvad skal man være opmærksom på
Generelt er udbud af kantineordninger et personalegode, som mange medarbejdere værdsætter. Men for at undgå, at virksomhedens medarbejdere bliver skattepligtige af sådanne ordninger, er det altid vigtigt at være opmærksom på, om den konkrete kantineordning er struktureret korrekt i forhold til lovgivningen samt praksis på området.
Det seneste bindende svar understreger, at man skal være særlig opmærksom, når virksomheden udbyder mere end ét fast måltid om dagen, uanset om alle udbudte måltider anses for at være et standardmåltid. Desuden kan fastlæggelsen af den månedlige betaling ikke foretages på baggrund af et samlet gennemsnit for alle medarbejdergrupper, ligesom forventet sygefravær ikke kan indgå i beregningen.