Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

IP-retlige udfordringer ved kunstig intelligens

Kromann Reumert
08/03/2023
IP-retlige udfordringer ved kunstig intelligens
Kromann Reumert logo
I 2022 blev nogle af de hidtil mest velfungerende teknologier med kunstig intelligens lanceret i åbne udgaver. Nu har alle mulighed for at skabe kreative billeder eller tekster ved hjælp af AI - i hvert fald på forsøgsstadiet. Den nye teknologi medfører dog også en række udfordringer - for hvem har egentlig rettighederne til indholdet, og hvem står i skudlinjen, hvis dette indhold krænker andres immaterielle rettigheder?

Kunstig intelligens eller AI (artificial intelligence) bruges almindeligvis om computerprogrammer, der i et eller andet omfang er "selvstændigt tænkende" og dermed i stand til at udføre opgaver, som normalt vil kræve en menneskelig intelligens. Vi har længe kendt til og brugt AI-teknologi i hverdagen med f.eks. søgemaskiner og ansigts- og stemmegenkendelsesteknologier, men i slutningen af 2022 blev AI-applikationerne ChatGPT og DALL-E 2 lanceret. De to systemer indebærer betydelige teknologiske fremskridt inden for

AI og kan skabe kreative værker på et niveau, som ikke er set før. ChatGPT er en chatrobot, der på få sekunder kan skrive artikler, sange, digte, historier og kode - og sågar løse universitetsopgaver. I samme stil kan DALL-E 2 på et øjeblik generere og sammensætte både kreative og kunstneriske billeder baseret på et kort tekstinput.


Med nye muligheder for at skabe kreativt indhold opstår der en række spørgsmål i relation til immaterielle rettigheder og risikoen for krænkelser. Det er et komplekst emne, som den nuværende danske og europæiske immaterialretlige lovgivning ikke umiddelbart tager direkte stilling til. Nedenfor giver vi et overblik over nogle af de immaterialretlige spørgsmål, der kan opstå ved brug af AI-teknologi til at udvikle kreativt indhold.

Ingen ophavsretlig beskyttelse

Ophavsretten giver skaberen af et værk en eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. For at nyde beskyttelse efter ophavsretsloven skal værket have en vis originalitet, og ifølge den gængse opfattelse kræver det (blandt andet), at værket er menneskeskabt (udtryk for en selvstændig, skabende indsats).


Selvom AI-genereret indhold kan forekomme originalt, består den menneskelige indsats oftest alene af det tekst- input, der udgør grundlaget for teknologiens generering af indholdet. Efter dansk ret er det klare udgangspunkt derfor, at AI-genererede værker ikke kan opnå ophavsretlig beskyttelse, idet de ikke er skabt af mennesker (men computerprogrammer). Det betyder, at der ikke er nogen, der har ophavsretten til AI-genererede værker. Som konsekvens heraf har den person, der har skabt et værk ved brug af AI, ikke nødvendigvis en eneret til at fremstille, udgive og formidle værket. Ophavsretten giver altså ikke skaberen - det vil sige den, der har "instrueret" AI-systemet - grundlag for at kunne offentliggøre værket uden risiko for, at det kopieres og udnyttes af andre.


Der kan dog argumenteres for, at værker genereret ved hjælp af AI-teknologi alligevel i nogle situationer kan opnå ophavsretlig beskyttelse:

AI-teknologien anvendes som et værktøj

Hvis man for eksempel bearbejder et billede eller en tekst igennem et AI-program gentagne gange med henblik på at få det helt rigtige resultat, kan der argumenteres for, at resultatet er et produkt af en menneskelig indsats snarere end et rent AI-genereret værk. For at værket i den sammenhæng kan opnå ophavs- retlig beskyttelse, må det som minimum kræves, at der er foretaget konkrete, specifikke og kreative valg ved bearbejdningen, så AI-programmet snarere kan anses som værende anvendt som et værktøj end (i sig selv) at være selve skaberen af værket. I så fald er der visse argumenter, som taler for, at værket kan anses som et produkt af en menneskelig indsats og dermed være ophavsretligt beskyttet.


AI-værket bearbejdes manuelt

Hvis et værk genereret ved brug af AI-teknologi efterfølgende bearbejdes manuelt, så der foretages ændringer af værket, vil ændringerne i sig selv være ophavsretligt beskyttet, hvis de selv er originale. De dele af værket, der er AI-genererede, vil derimod ikke være beskyttet. Hvis ændringerne imidlertid medfører, at det AI-genererede værk ikke længere ligner det oprindelige værk, som AI-teknologien genererede, kan der argumenteres for, at der er skabt et helt nyt værk, som i sin helhed er ophavsretligt beskyttet. Det er ikke muligt at opsætte specifikke grænser for, hvor mange ord eller hvor stor en andel af et billede, der skal være ændret, før der kan siges at være skabt et nyt værk. Det må dog som minimum kræves, at der er foretaget selvstændige, kreative valg, således at det nye værk har et andet udtryk end det AI-genererede værk.


Det skal understreges, at området for ophavsretlig beskyttelse af værker, som - helt eller delvist - er genereret af AI, endnu ikke er afgjort i dansk ret eller retspraksis. Der er således ikke noget endegyldigt svar på, om - og i givet fald under hvilke betingelser - man kan opnå ophavsretlig beskyttelse af værker genereret ved hjælp af AI. På nuværende tidspunkt verserer der i USA, hvor det (i modsætning til Danmark) er muligt at få registreret ophavsret, en både interessant og højaktuel sag om AI og ophavsret. Den amerikanske patent- og varemærkemyndighed, USPTO, fandt i september 2022, at en tegneserie genereret ved hjælp af AI-billedgeneratoren Midjourney var beskyttet af ophavsret. I november annoncerede USPTO dog, at man ville igangsætte en ny undersøgelse af sagen. Undersøgelsen er stadig i gang, men USPTO forventes at trække anerkendelsen af den ophavsretlige beskyttelse tilbage og dermed slå fast, at alene værker skabt af mennesker kan være genstand for ophavsret. Hvis USPTO trækker beskyttelsen tilbage med denne begrundelse, vil der fortsat være et behov for at få afdækket yderligere afgrænsninger på området, herunder hvornår noget kan anses som værende "menneskeskabt".


Man kan argumentere for, at de ovennævnte usikkerheder peger på et behov for opdateret lovgivning på det ophavsretlige område. I modsat fald må det forventes, at domstolene i fremtiden vil skulle tage stilling til spørgsmål om ophavsret, der ikke er taget højde for i den nuværende udformning af den danske ophavsretslov. Det er dog ikke en nyskabelse, at domstolene netop får opgaven med at subsumere brugen af ny teknologi under den eksisterende lovgivning.

AI-genereret indhold kan bygge på beskyttet indhold

AI-teknologier kan generere kreativt indhold, fordi de gennem machine learning er blevet tilført milliarder af tekster og billeder fra internettet, som gør dem i stand til at finde mønstre og løsninger på komplekse problemer samt til at lære at danne nyt indhold. For at machine learning fungerer, er der behov for at anvende store mængder data til oplæring af AI-teknologien. Under denne dataminering skelnes der ikke nødvendigvis mellem data, der er beskyttet af ophavsret, og data, som ikke er. Der kan således i træningen af AI-teknologierne være brugt ophavsretligt beskyttet indhold, som ikke må kopieres eller tilgængeliggøres uden samtykke fra ophavsmanden. Der er derfor en risiko for, at der ved benyttelsen af AI-teknologi sker en krænkelse af ophavsretten.


Problemet er imidlertid, at de minerede data ikke nødvendigvis længere er til stede i AI-systemet, og det vil derfor være svært - hvis ikke umuligt - for en ophavsmand at bevise, at hans eller hendes værk indgår i AI-teknologien. Hvis der fremadrettet opstår sager, hvor det er helt tydeligt, at AI-teknologier er trænet på ophavsretligt beskyttet materiale, kan det forventes, at der vil blive kørt sager mod udviklerne af den pågældende AI-teknologi.

AI-genererede værker kan krænke tredjemands rettigheder

Netop fordi AI-teknologierne er trænet på baggrund af ophavsretligt beskyttet materialer, kan AI-genererede resultater også krænke andres immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, varemærker, designs og patenter.


Hvis man eksempelvis spørger ChatGPT om, hvad der står på den første side af en kendt roman, eller beder DALL-E 2 om at illustrere et udstillet maleri, er det ikke umuligt, at resultatet vil krænke de oprindelige værker. I et sådant tilfælde vil der være tale om tilsigtede krænkelser. Med AI-teknologien kan der dog også ske utilsigtede krænkelser. Brugeren kan således ikke nødvendigvis vide, om der i det AI-genererede resultat indgår elementer fra beskyttede værker, varemærker, designrettigheder og lignende.


Som bruger af AI-teknologi har man ansvaret for, at resultatet ikke krænker andres rettigheder. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvis man ønsker at anvende AI-genererede værker kommercielt. Krænkelse af andres immaterielle rettigheder kan medføre krav om erstatning, vederlag og godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Det kan således blive en dyr omgang, hvis man ikke sikrer sig, at et AI-genereret værk ikke krænker andres rettigheder, inden det udnyttes.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
08/04/2024
Immaterialret
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted