Gældsstyrelsen sender løbende meddelelser om opkrævning af gæld, og det kan være relevant at være kritisk, herunder vurdere, om der er grundlag for genoptagelse af ældre ansættelser.
Opmærksomheden henledes på, at det nu også ved domstolene er fastslået, at Gældsstyrelsen ikke er berettiget til at foretage modregning i krav på udbetaling af et rentefrit momslån til dækning af den erhvervsdrivende persons skattegæld.
Tilbage i juni 2021 traf Landsskatteretten (sagsnr. 20-0091041) oprindelig afgørelse om, at Gældsstyrelsen i et sådan tilfælde ikke var berettiget til at foretage modregning i krav på udbetaling af et rentefrit momslån til dækning af en erhvervsdrivende persons skattegæld.
Sagen drejede sig helt overordnet om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at foretage modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter. Landsskatteretten var af den opfattelse, at modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, idet virksomheden var debitor i relation til både skattegælden og lånet, da der var tale om et lån, som skulle betales tilbage, og at Gældsstyrelsen derfor var afskåret fra at foretage modregning.
Afgørelsen blev indbragt på Skatteministeriets initiativ, og der faldt dom i sagen (BS-35596/2021-ODE) tidligere i år, hvor retten – i modsætningen til Landsskatteretten – fandt, at betingelsen om gensidighed var opfyldt, men at Gældsstyrelsen efter forholdets natur var afskåret fra at foretage modregning.
Af rettens præmisser fremgår følgende:
”Det er i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 (lovforslag nr. 175 af 22. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 1. og 2.1.2.) anført blandt andet, at formålet med loven er at yde virksomheder likviditetshjælp, at virksomhederne skal kunne råde over lånebeløbene og at virksomhederne ved lånene skal opnå en øget likviditet baseret på deres normale omsætning.
Det er ubestridt, at As virksomhed G1-virksomhed på tidspunktet for udbetaling af lånet ikke havde skattekontogæld, ligesom retten lægger til grund, at inddrivelsen af hans personlige skatterestance fra 2013 i maj 2020 blev sat i bero på skattemyndighedernes initiativ, muligvis som følge af problemer med opkrævningssystemet EFI. De hensyn, der i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 (lovforslag nr. 175 af 22. april 2020, de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7), er nævnt til støtte for lovgivningsbestemt modregning efter denne lov, nemlig at virksomheden ved den foreslåede ordning fik en de facto rentefri henstand svarende til lånebeløbet, idet den gæld der modregnes med inden udbetalingen, efter indfrielsen ikke længere ville udløse renter, mens lånet, der helt eller delvist ville anvendes til denne modregning, ydes rentefrit, ses altså ikke at være til stede i As tilfælde.
På denne baggrund, og efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, finder retten, at Gældsstyrelsen efter forholdets natur er afskåret fra at kræve modregning. Som følge heraf tages As påstand om frifindelse til følge.”
Vi har tidligere i sidste uge beskrevet, hvordan det kan være relevant at være kritisk overfor Gældsstyrelsens opkrævninger, og den ovenfor beskrevne sag vidner om, at det kan være relevant at forfølge sin ret.
Har du modtaget et brev fra Gældsstyrelsen?
Du er velkommen til helt uforpligtende at kontakte os for en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at fortage en undersøgelse af, om Gældsstyrelsens krav er berettigede eller ej.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
