Højesteret: Den forlængede ordinære genoptagelsesfrist omfatter alle ansættelsesændringer af kontrollerede transaktioner

Fristen for såvel skattemyndighedernes som skatteyderens mulighed for ordinært at genoptage en skatteansættelse følger af skatteforvaltningslovens § 26, hvorefter fristen er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstsårets udløb. For bl.a. selskaber underlagt reglerne om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation for "kontrollerede transaktioner" udløber fristen dog først i det sjette år efter indkomstårets udløb for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

I den aktuelle sag havde nogle danske selskaber i en koncern modtaget betaling af bl.a. royalties og renter fra en række udenlandske selskaber i koncernen. Der var indeholdt udenlandsk kildeskat af betalingerne, og ved opgørelsen af koncernens danske skat var der taget "lempelse" for de udenlandske kildeskatter efter ligningslovens § 33 m.v. Skattemyndighederne korrigerede lempelsesberegningen og dermed den endelige danske skat, men foretog ingen korrektion af priser og vilkår m.v. for de koncerninterne transaktioner, som de udenlandske indtægter hidrørte fra. 

Højesterets dom angår, om den forlængede frist fandt anvendelse på skattemyndighedernes korrektion af lempelsesberegningen, når skattemyndighederne ubestridt ikke havde foretaget nogen materiel korrektion af en underliggende kontrolleret transaktion. 

Tidligere retspraksis om adgangen til genoptagelse

Højesteret tog i 2012 første gang stilling til rækkevidden af den forlængede frist i en sag, hvor skattemyndighederne korrigerede den omhandlede kontrollerede transaktion (et uforrentet lån).

Højesteret udtalte dengang bl.a., at "(…) 6-årsfristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de (…) kontrollerede transaktioner.". Om omfanget af skattemyndighedernes adgang til at korrigere kontrollerede transaktioner udtalte Højesteret, at "korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen."

Senest tog Højesteret i 2023 stilling til, om genbeskatning af et dansk moderselskab af underskud som følge af et udenlandsk sambeskattet datterselskabs likvidation var omfattet af den forlængede frist. Højesteret udtalte, at genbeskatning af underskud ikke var omfattet, da "(…) genbeskatningen i form af denne skattemæssige regulering ikke var udtryk for, at en kontrolleret transaktion mellem TDC og datterselskabet blev gjort til genstand for beskatning".

Fælles for de sager, hvor Højesteret og landsretterne hidtil har fundet, at en korrektion var omfattet af den forlængede frist, er, at skattemyndighederne faktisk havde foretaget skattemæssige korrektioner, hvor en kontrolleret transaktion "blev gjort til genstand for beskatning". 

Højesterets domme og øvrig hidtidig retspraksis kunne dermed give indtryk af, at den forlængede frist gælder, når skattemyndighederne (også) har foretaget skattemæssige korrektioner af betydning for den skattepligtige indkomst og ikke alene foretager korrektioner uden indkomstvirkning, såsom en lempelsesberegning. Dette er også i god overensstemmelse med det udtrykte hensyn bag indførelsen af den forlængede frist, som var "(…) at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænser (…) idet "(…) transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet (…)". 

Højesterets dom af 29. januar 2025

Med den nye dom afklarer Højesteret retsstillingen og fastslår, at "(…) ændringerne i lempelsesansættelserne – der angår beregningen af den danske indkomstskat, som (…)-selskaberne skal betale af de kontrollerede transaktioner – er skatteansættelser omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 1."

Dermed er det nu afklaret, at alle ansættelsesændringer af kontrollerede transaktioner er omfattet af den forlængede ordinære genoptagelsesfrist, uanset om der foretages materielle ændringer af priser og vilkår m.v. med indkomstvirkning eller alene sker afledte beregningsmæssige korrektioner af f.eks. en lempelsesopgørelse. 

Dette gælder for både skattemyndighederne og skatteyderne, og bl.a. selskaber underlagt reglerne om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation kan dermed inden for den forlængede frist få genoptaget deres skatteansættelser for så vidt angår deres kontrollerede transaktioner, uanset om der er tale om indkomstændringer eller andre ændringer.