Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade

Sagen kort

Sagen vedrører en medarbejder, som den 8. december 2020 arbejdede hjemmefra på sin dertil indrettede hjemmearbejdsplads. Det var under sagen ubestridt, at der var tale om pålagt hjemmearbejde fra arbejdsgiverens side, og at arbejdsgiveren ikke havde givet nogen instrukser om indretningen af hjemmearbejdspladsen. 

Medarbejderen var på et tidspunkt under arbejdstiden gået hen til køkkenet for at tænde kaffemaskinen med henblik på at brygge en kop kaffe. På vej tilbage til arbejdsbordet faldt medarbejderen over en kasse, der var placeret på gulvet i køkkenet og pådrog sig i forbindelse med faldet en række skader, herunder et brud i skulderen. Kassen, som medarbejderen faldt over, var en rent privat genstand, som ikke havde nogen forbindelse til arbejdet. Arbejdsgiveren havde ikke viden om eller indflydelse på kassens placering. 

Arbejdsskadebegrebet 

Sagens spørgsmål var, om faldet på hjemmearbejdspladsen kunne anses for at være en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, uanset at medarbejderen var faldet over en privat genstand, som ikke havde nogen forbindelse til arbejdet. 

Efter arbejdsskadesikringslovens § 5, stk. 1 er der tale om en arbejdsskade, hvis en ulykke er forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under. Arbejdsskadebegrebet skal læses i sammenhæng med, at der ved en "ulykke" forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage.

Det var under sagen ubestridt, at kaffebrygningen havde en naturlig forbindelse til arbejdet, og at kaffebrygningen derfor isoleret set kunne henføres til de forhold, som arbejdet var foregået under i henhold til arbejdsskadesikringslovens § 5, stk. 1.   

Tidligere instansers afgørelser

Sagen blev i første omgang anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som - under henvisning til, at selve skaden ikke var forårsaget af "arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik" - ikke mente, at der var tale om en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Det bærende element i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse var, at medarbejderen var faldet over en privat kasse, hvis placering arbejdsgiveren ikke havde haft nogen indflydelse på. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens afgørelse blev indbragt for byretten, som med samme begrundelse som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen mente, at skaden ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Andre byretsdomme er ifølge Ankestyrelsens Principmeddelelse på området på linje hermed.

Byrettens dom blev herefter anket til Landsretten, som - modsat Byretten - fandt, at medarbejderens fald var en følge af de forhold, arbejdet foregik under, og at der derfor var tale om en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Landsretten lagde i sin dom vægt på, at den omhandlede kasse havde stået på gulvet det pågældende sted i ca. et år uden at give anledning til problemer, og at kassen ikke var placeret i strid med instruktioner fra arbejdsgiveren. Landsretten lagde derudover vægt på, at kassen efter det oplyste ikke var placeret på en sådan måde, at medarbejderen måtte være nærmest til at bære risikoen for skaden som følge af fald over kassen.

Højesterets dom

Højesteret udtalte, at udgangspunktet for en ulykke, der sker som led i, at den tilskadekomne er i færd med at udføre sit arbejde, er, at ulykken anses for en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5, og at dette udgangspunkt også gælder ved hjemmearbejde.

Højesteret udtalte endvidere, at medarbejderen var i færd med at udføre sit arbejde, da medarbejderen faldt og pådrog sig skaderne.

Højesteret konkluderede på den baggrund, at udgangspunktet er, at ulykken må anses for en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5, stk. 1. Spørgsmålet var herefter, om det forhold, at medarbejderen faldt over en privat genstand i sit hjem, hvis placering arbejdsgiveren ikke havde haft nogen indflydelse på, gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt. 

Det var ikke tilfældet. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at arbejdsgiveren har ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og at dette ansvar også gælder, når arbejdet udføres på en hjemmearbejdsplads. Højesteret bemærkede endvidere, at arbejdsgiveren - som led i det objektive ansvar efter arbejdsskadesikringsloven - må bære risikoen for skader, der opstår som følge af, at en medarbejder under udførelse af arbejde fra en hjemmearbejdsplads falder over egne genstande, som ikke har noget med arbejdet at gøre, men som er en del af hjemmets indretning.

Højesteret tiltrådte herefter, at medarbejderens ulykke på hjemmearbejdspladsen den 8. december 2020 udgjorde en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. 

Vores bemærkninger

Dommen understreger, at en ulykke, der finder sted på en hjemmearbejdsplads som en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, som udgangspunkt vil være at anse for en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven. 

Højesterets afgørelse viser imidlertid nu yderligere, at en ulykke, der opstår som følge af, at en medarbejder falder over en privat genstand, der er en del af hjemmets indretning, i forbindelse med arbejdet på hjemmearbejdspladsen, udgør en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven, uanset at arbejdsgiveren ikke har haft indflydelse på den private genstands placering. Ankestyrelsen har hidtil antaget, at en ulykke på en hjemmearbejdsplads, der efter en konkret vurdering skyldes forhold og omstændigheder, som den tilskadekomne selv har ansvaret for eller haft indflydelse på, ikke udgør en arbejdsskade omfattet af arbejdssikringsloven. Vi forventer derfor, at Ankestyrelsen ændrer sin Principmeddelelse 8-22 om arbejdsskader under hjemmearbejde som følge af Højesterets ganske vidtgående dom.

Dommen illustrerer behovet for, at arbejdsgivere, der - helt eller delvist - tillader sine medarbejdere at arbejde hjemmefra, har klare retningslinjer for medarbejdernes indretning af deres hjemmearbejdsplads. Arbejdsgivere må ved tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden tage højde for, at der består en reel risiko for, at arbejdsgiveren kan ifalde ansvar for skader opstået i hjemmet, selvom Højesteret med dommen ikke har taget stilling til arbejdsgiveres selvstændige erstatningsansvar. Højesteret forholder sig således alene til det objektive (forsikringspligtige) ansvar efter loven. Vi bemærker i den forbindelse, at den lovpligtige arbejdsskadeforsikring alene dækker visse erstatningsposter, og at en arbejdsgiver således efter omstændighederne vil kunne blive mødt med direkte supplerende erstatningskrav som følge af en arbejdsskade på en medarbejders hjemmearbejdsplads, som ikke er dækket af arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ikke nødvendigvis er dækket af andre af arbejdsgiveren tegnede forsikringer. 

Har du spørgsmål til, hvordan du og din virksomhed skal håndtere hjemmearbejde og/eller retningslinjerne herfor i lyset af Højesterets fortolkning af arbejdsskadebegrebet ved hjemmearbejde eller i øvrigt til rækkevidden af Højesterets dom, er du altid velkommen til at kontakte vores team af specialister i ansættelses- og arbejdsret.