Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højesteret: Nye rammer for fremleje efter konkurs i andelsboligforening og overgang til udlejningsejendom

ØENS Advokatfirma
17/02/2026
Højesteret: Nye rammer for fremleje efter konkurs i andelsboligforening og overgang til udlejningsejendom
ØENS Advokatfirma logo
Den 29. januar 2026 afsagde Højesteret dom i sag BS-31891/2025-HJR, hvor Heimstaden fik medhold i, at selskabet var berettiget til at ophæve et lejeforhold som følge af ulovlig fremleje.

Sag BS-31891/2025-HJR


Sagen blev ført for Heimstaden Duegården ApS af advokat Søren Saaby Hansen, ØENS Advokatfirma. 


Dommen er principiel, fordi den præciserer, hvordan fremlejeforhold skal vurderes i de særlige overgangssituationer, der opstår, når en andelsboligforening går konkurs, ejendommen overdrages til en ny ejer som udlejningsejendom, og den tidligere andelshaver fortsætter som lejer efter andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1.


Sagens baggrund: Konkurs andelsboligforening, ejerskifte og fremleje til søn

Højesteret lagde til grund, at Akelius (nu Heimstaden) overtog ejendommen med virkning fra 1. september 2017 efter konkursen i Andelsboligforeningen Duegården. Den tidligere andelshaver (A) indgik i tidsnær sammenhæng med overtagelsen en aftale med sin søn (B) om, at sønnen skulle bo i lejligheden. Sønnen flyttede ind samme dag som ejerskiftet.


Et centralt element i sagen var, at andelsboligforeningens vedtægter og praksis gav andelshaverne en mere vidtgående adgang til fremleje end den adgang, der følger af lejelovens fremlejeregler. Spørgsmålet var derfor, om udlejeren efter ejerskiftet skulle respektere en fremlejeret, der udsprang af andelstiden, og om ophævelsen var berettiget. 


Retsgrundlag: § 4, stk. 1 og lejelovens fremlejeregler

Højesteret gennemgår udtrykkeligt udgangspunktet i andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1: Når en ny ejer overtager ejendommen, har andelshaverne ret til at blive boende som lejere i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lejelovgivning.


Det har særlig betydning for fremleje, fordi lejelovens regler (Højesteret henviser til § 158, tidligere § 70) finder anvendelse på aftaler, som den tidligere andelshaver indgår efter vedkommende har opnået brugsret som lejer. Efter § 158 kan fremleje af hele lejligheden – uden udlejers samtykke – som udgangspunkt kun ske i op til 2 år, og kun når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes forhold som sygdom, forretningsrejse, studieophold eller midlertidig forflyttelse.


Højesterets principielle præmis: Fremlejetagere kan i visse tilfælde “følge med” efter ejerskifte

Det principielle i dommen er Højesterets stillingtagen til situationen, hvor der på ejerskiftetidspunktet allerede bor en fremlejetager i lejligheden på grundlag af en gyldig aftale med andelshaveren.


Højesteret fastslår, at en person, der på ejerskiftetidspunktet allerede var lejer i kraft af en gyldig aftale med en andelshaver, kan have ret til at forblive i lejemålet som fremlejetager efter ejerskiftet. Det forudsætter dog, at den tidligere andelshaver ønsker at gøre sin brugsret efter § 4 gældende. Fremlejetageren får heller ikke “bedre ret” end den tidligere andelshaver (nu lejer), og udlejeren kan fortsat opsige eller ophæve lejeaftalen efter lejelovens almindelige regler.


Højesteret præciserer samtidig en meget vigtig grænse: Lejeaftalen kan ikke ophæves under henvisning til reglerne om fraflytning i utide og uberettiget overladelse af brugen, hvis det konkrete fremlejeforhold ikke var uberettiget, da det blev etableret. Med andre ord: Hvis fremlejeforholdet var lovligt etableret før overgangen, kan man ikke efterfølgende gøre det til en ophævelsesgrund alene fordi lejelovens fremlejeregler ellers ville være strengere.


Den konkrete bevisvurdering: Ikke godtgjort at fremlejeforholdet var etableret før 1. september 2017

Selvom Højesteret således åbner for, at en fremlejetager kan “følge med” efter ejerskifte, faldt sagen i den konkrete bevisvurdering ud til Heimstadens fordel.


A gjorde gældende, at fremlejeforholdet med sønnen var etableret før ejerskiftet. Heimstaden gjorde gældende, at dette ikke var godtgjort, og pegede bl.a. på forhold om dokumentation og oplysninger fra folkeregisteret. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at det ikke var godtgjort, at fremlejeforholdet var etableret forud for ejerskiftet den 1. september 2017.


Konsekvensen var, at lejelovens almindelige fremlejeregler fandt anvendelse. Da det var ubestridt, at A’s fravær ikke var midlertidigt, var betingelserne for ophævelse efter reglerne om fraflytning i utide og uberettiget overladelse af brugen opfyldt. Højesteret fandt også, at Heimstaden ikke havde udvist retsfortabende passivitet. Ophævelsen var derfor berettiget, og fraflytningsfristen blev fastsat til 1. april 2026.


Praktisk betydning: Hvad bør udlejere, investorer og rådgivere tage med?

Dommen er særligt relevant for udlejere og investorer, der køber ejendomme ud af konkursboer fra andelsboligforeninger – og for administratorer og rådgivere, der arbejder med due diligence, indflytnings-/brugsretsvurderinger og konflikter om fremleje.


Tre læringspunkter står meget tydeligt frem:

For det første er timing og dokumentation afgørende. Hvis det ikke kan dokumenteres, at fremlejeforholdet var etableret før ejerskiftet, vurderes fremlejen efter lejelovens almindelige regler med de velkendte krav om midlertidighed og tidsbegrænsning.


For det andet viser dommen, at en fremlejetager i visse tilfælde kan have ret til at blive boende efter ejerskifte, hvis fremlejeforholdet var gyldigt etableret før overgangen. Det kan få stor økonomisk og driftsmæssig betydning, fordi et køb af en tidligere andelsejendom dermed kan indebære, at der reelt “følger” fremlejetagere med ind i den nye udlejningssituation.


For det tredje tydeliggør dommen grænserne for ophævelse: Udlejeren kan ikke automatisk ophæve med henvisning til “ulovlig fremleje”, hvis fremlejen var lovligt etableret på etableringstidspunktet i den overgangssituation, som § 4, stk. 1 regulerer. Det kræver en konkret vurdering af, om fremlejeforholdet var uberettiget, da det blev etableret.


Har I brug for hjælp?

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi løbende om boligret, fremleje, ophævelse, andelsboligforeningers konkurs og de særlige overgangsproblemstillinger, hvor andelsret og lejeret mødes.


Har I en konkret sag eller står I over for køb af en ejendom med historik som andelsboligforening, kan det være afgørende at få klarlagt eksisterende brugs- og fremlejerettigheder tidligt i processen. 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med ØENS Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

ØENS Advokatfirma logo

ØENS Advokatfirma tilbyder private og erhvervskunder professionel rådgivning.

Vi har omfattende specialisering inden for mange forskellige juridiske områder. Vores ydelser omfatter bl.a. boligret, hvor vores boligadvokater rådgiver over 15.000 boligejere i København og på Amager, herunder ejere af villaer, sommerhuse, rækkehuse, projektlejligheder, ejerlejligheder og andelsboliger.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Vilkår om straksreklamation i ordrebekræftelse ikke vedtaget
Vilkår om straksreklamation i ordrebekræftelse ikke vedtaget
04/06/2026
Kontraktret, Retssager og voldgift, Konfliktløsning
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
26/05/2026
Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
26/05/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom, Energiret og forsyningsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Ny aftale om korttidsudlejning 2026: Skærpet tilsyn og markant højere bøder
Ny aftale om korttidsudlejning 2026: Skærpet tilsyn og markant højere bøder
04/06/2026
Lejeret, Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret, Compliance, IT-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted