Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Google i Frankrig skal betale dagbøder for ikke at fjerne links fra amerikansk side

Udgivet af
Den franske domstol har pålagt Google at betale dagbøder på 1000 euro om dagen, indtil Google har fjernet samtlige links til en blog både via den franske og amerikanske søgemaskine, da bloggen indeholder krænkende indhold om en dansk advokat. Dommen er i overensstemmelse med EU's ekspertudvalgs udtalelse om, at retten til at blive glemt ikke kun gælder domæner registreret i EU-medlemslande, men også andre domæner som ".com"-domænet.


SAGEN KORT FORTALT
En dansk advokat fik sidste år ved de franske domstole medhold i, at Google skulle fjerne de søgeresultater, der linkede til en blog, hvor advokaten blev hængt ud af en person, der havde en tvist med advokatens klient. Google fjernede herefter links fra søgninger via den franske søgemaskine google.fr. Effekten var dog begrænset, da linksne stadig kunne søges via det amerikanske domæne google.com.

GOOGLE DØMT TIL AT BETALE DAGBØDER
Derfor lagde advokaten på ny sag an i Frankrig mod Google, denne gang med et ønske om at "blive glemt" på samtlige Googles domæner. Advokaten fik medhold, og domstolen i Paris pålagde både Google i Frankrig og det amerikanske moderselskab at fjerne links til bloggen fra alle Googles domæner. Derudover skal Google betale dagbøder på 1000 euro om dagen til advokaten, indtil alle links er fjernet.

I OVERENSSTEMMELSE MED EU'S EKSPERTUDVALGS UDTALELSE
Dommen er i overensstemmelse med EU's ekspertudvalg, som den 26. november kom med en udtalelse om disse forhold. Ekspertudvalget blev nedsat på baggrund af en EU-dom tidligere på året og fik til at opgave at fastlægge, hvor langt retten til at blive glemt bør strække sig. Udtalelsen har to vigtige konklusioner:

Retten til at blive glemt gælder ikke kun domæner registreret i EU-medlemslande, men også andre domæner som ".com"-domænet.
Vurderingen af, om en borger har ret til at blive glemt, skal vurderes på baggrund af 13 hovedkriterier, der hver især kan tale enten for eller imod en ret til at blive glemt, eksempelvis:
hvorvidt personen er offentligt kendt
hvorvidt informationen er præcis og up-to-date
hvad formålet med den oprindelige deling af information om den pågældende var.

Udvalgets udtalelse er ikke bindende for hverken EU-domstolen, medlemslandende eller Google. Da særligt Google tidligere har efterspurgt input til, hvordan retten til at blive glemt skulle fortolkes, må det dog forventes, at de vil tillægge udtalelsen stor betydning.

Læs ekspertudvalgets udtalelse.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted