Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Godt nyt til udbydere af begrænsede betalingskort

Udgivet af


Den 11. januar 2017 sendte Finanstilsynet et udkast til en ny betalingstjenestelov i høring. I lovforslaget lægges blandt andet op til, at tilladelseskravet til udstedere af betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse bortfalder.








Betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse er f.eks. benzinkort og andre betalingskort, hvis anvendelse er begrænset til bestemte varer eller tjenester, eller som udelukkende kan anvendes hos et afgrænset netværk af butikker.

I den nuværende danske betalingstjenestelov stilles der krav om en begrænset tilladelse ved udbud af betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse. Denne danske særregel pålægger de omfattede virksomheder store ressourcemæssige byrder. I lovudkastet foreslår Finanstilsynet derfor, at betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse undtages fra lovens anvendelsesområde, og dermed bortfalder tilladelseskravet.

Virksomheder, der udsteder betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse, vil dog stadig være underlagt en række forbrugerbeskyttende regler, som f.eks. oplysningspligt, hæftelse og indløsningsret, samt en underretningspligt i tilfælde af, at den samlede værdi af betalingstransaktionerne gennemført i det foregående år overstiger 1 mio. euro.

Lovforslaget foreslår desuden, at betalingssurrogater også undtages fra lovens anvendelsesområde.


UDBYDERE BLIVER LIGELEDES UNDTAGET HVIDVASKLOVENS REGLER 


Som resultat af, at tilladelseskravet bortfalder, vil danske udbydere af betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse ligeledes blive undtaget fra hvidvasklovens regler, herunder reglerne om "kend din kunde" (KYC).

Brancheorganisationen Energi- og olieforum skønner, at det årligt koster de enkelte benzinselskaber op til 4-5 mio. kr. årligt i administrative omkostninger at være underlagt hvidvaskloven.

Den nye betalingstjenestelov må derfor forventes at fjerne en væsentlig administrativ og økonomisk byrde fra udbydende virksomheder såsom Q8, Circle K, Easy Park og IKEA.

Lovforslaget gennemfører 2. betalingstjenestedirektiv (PSD2), og størstedelen af lovforslagets bestemmelser forventes at træde i kraft den 1. januar 2018. Horten følger implementeringen af PSD2 tæt og vil løbende opdatere dig på udviklingen.



 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
05/06/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance, EU-ret, Offentlig ret
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
09/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted