Geotermiske projekter: Nyt lovforslag om økonomisk ordning i høring

Øget anvendelse af geotermisk energi. Det er formålet med et nyt lovforslag i høring, der introducerer en frivillig ordning, der skal mindske den økonomiske risiko forbundet med geotermiboringer.

Lovforslagets baggrund og formål 
I forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2015 blev det aftalt at oprette en ordning, der skal fremme udnyttelsen af geotermisk energi ved at begrænse den økonomiske risiko forbundet med geotermiboringer.

Baggrunden for den foreslåede ordning er, at flere geotermiprojekter er blevet opgivet eller forsinket. Årsagen til dette er primært, at det ikke er muligt at tegne en forsikring, der dækker risikoen for, at boringen eller udvindingen måske ikke kan gennemføres.

Politikernes forventning er, at ordningen vil medføre flere geotermiboringer og en øget anvendelse af geotermisk energi.

Lovforslagets indhold og ordningens struktur
Lovforslaget fastlægger de overordnede rammer for den økonomiske ordning, mens de nærmere regler om ordningens gennemførelse og administration skal fastsættes af klima-, energi-, og bygningsministeren i en bekendtgørelse.

Ordningens målgruppe er rettighedshavere, der har tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi.

Deltagelse i ordningen er frivillig og afhænger af en ansøgning fra rettighedshaveren.

Der lægges op til en procedure, hvor rettighedshaveren indsender en indvindingsplan til Energistyrelsen. Hvis planen godkendes, forelægger Energistyrelsen projektet for et af ministeren nedsat råd, der på baggrund af en indstilling fra Energistyrelsen træffer afgørelse, om boringen kan omfattes af ordningen. I bekræftende fald får rettighedshaveren et tilbud herom.

Rådet skal sikre, at kun levedygtige projekter bliver omfattet af ordningen. Der lægges derfor op til, at der i bekendtgørelsen stilles en række minimumsbetingelser til ansøger, og at en godkendelse derudover kan ledsages af vilkår.

Hvis en efterforskningsboring ikke resulterer i indvinding af geotermi, der kan udnyttes til energiforsyning, bliver udgiften til boringen dækket af ordningen inden for et nærmere fastsat loft.

Ordningen er særligt tiltænkt afdækning af risikoen for, at boringen ikke når reservoiret, som det for eksempel var tilfældet med boringen i Kvols ved Viborg. Det nævnes dog i bemærkningerne, at lovforslaget også vil kunne omfatte tilfælde, hvor det forventede reservoir ikke findes, eller reservoiret ikke har de forventede egenskaber.

Resulterer boringen i indvinding af geotermisk energi, bliver det indbetalte beløb til ordningen ikke tilbagebetalt.

Det er fortsat rettighedshaveren, der bærer ansvaret for boringen og opnår en økonomisk gevinst ved en vellykket boring.

Finansiering af ordningen
Ordningen er som udgangspunkt selvfinansierende, men udover betalingen fra godkendte ansøgere, sikres ordningens kapital ved et statsligt indskud på 60 mio. kroner, der indskydes i 2015-2017.

Det forventes, at brugerbetalingen fra godkendte ansøgere vil udgøre en risikoafhængig procentsats af boringens værdi, hvis størrelse derfor blandt andet kommer til at afhænge af, om der er tale om projektets første boring eller efterfølgende boringer. Beløbet vil i de konkrete sager blive fastsat af rådet.

Bekendtgørelsen vil kunne rumme bestemmelser om varigheden af ordningen, der således kan gøres midlertidig, og om eventuel nedlukning af ordningen, hvis midlerne opbruges.

Høringsproces og ikrafttræden
Lovforslaget blev sendt i høring den 23. januar 2015, og høringsfristen udløber den 13. februar 2015.

Loven forventes indtil videre at træde i kraft den 1. juli 2015. Det er hensigten, at ordningen skal igangsættes i efteråret 2015, hvilket ifølge bemærkningerne til lovforslaget skyldes, at ordningen på grund af statsstøtteretlige elementer, skal anmeldes til Europa-Kommissionen, før den kan etableres.

---