Genopfyldning af forsikringssum efter en skade. Hvem har pligten – og hvad er konsekvensen af at undlade det?

Voldgiftsnævnet fandt desuden, at en aftale om begrænsning af rådgiverens ansvar til projektansvarsforsikringens dækningssum er uden betydning, hvis rådgiveren har forsømt sin pligt til at tegne forsikringen – og til senere at anmode om genopfyldning.

Nedenfor kan du læse om kendelsen, og om hvilke forhold du bør være opmærksom på ved genopfyldning.

Om sagen (TBB2020.198)
Sagen omhandlede en region, der som bygherre (BH) indgik aftale med to totalrådgivere (TR) om ydelse af teknisk bistand og rådgivning i forbindelse med en ombygning og udvidelse af et allerede eksisterende hospital.

Den samlede byggesum var opgjort til kr. 280,4 mio., og totalrådgivningshonoraret var kr. 25 mio. Der var i kontrakten mellem bygherren og totalrådgiverne bestemt, at rådgiverens beløbsmæssige ansvar var begrænset til de i aftalen anførte dækningssummer. Af kontrakten fremgik endvidere, at forsikringssummen var DKK 10 mio., og at

”Forsikringen skal kunne genopfyldes en gang i projektperioden eller den efterfølgende ansvarsperiode.
Forinden endelig tegning af projektforsikring forelægges bygherren forsikringstilbuddet til gennemsyn og godkendelse.”

Af forsikringsbetingelserne for den tegnede projektansvarsforsikring fremgik følgende om dækningssum:

”DKK 10.00.000 – ved tingskade og/eller tab og i alt for perioden med 1 gang genopfyldning.”

Under byggeriet mente BH at TR var årsag til forsinkelsen af entreprisen. Endvidere mente BH, at TR var skyld i projekteringsmangler, som BH ønskede erstattet af TR. BH nedlagde derfor påstand om, at TR skulle betale ca. kr. 35,6 mio. i erstatning, hvortil TR påstod frifindelse. TR nedlagde selvstændig påstand om, at BH skulle betale ca. kr. 10,5 mio. for ubetalte honorarer.

Kendelsen
Voldgiftsretten fandt, at BH var i stand til at godtgøre, at forsinkelsen skyldtes TR’s forhold. Størrelsen af erstatningen afhang dog af voldgiftsrettens forståelse af den aftalte ansvarsbegrænsning.
Her fandt Voldgiftsretten, at ”genopfyldning” må forstås således, at

”i tilfælde, hvor den aftalte dækningssum er anvendt eller næsten anvendt til dækning af skader, kan der mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet aftales (tegnes) en udvidelse af dækningen, således at den oprindelige dækningssum retableres.”

Dette betyder ifølge Voldgiftsretten, at forsikringstageren over for forsikringsselskabet er berettiget til at anmode om genopfyldning.
Ved projektansvarsforsikringer gælder det, at det er rådgiveren, der tegner forsikringen, og de citerede dele af kontrakten (ovenfor) må forstås således, at der består en pligt for rådgiveren at tegne forsikringen og til at genopfylde dækningen.

Voldgiftsnævnet fandt endvidere, at en anmodning fra bygherren om genopfyldning ikke ændrer på rådgiverens pligter i den henseende.
Dernæst fastslår Voldgiftsretten, at ansvarsbegrænsningen bortfalder, hvis rådgiveren forsømmer at tegne forsikringen, og tilsvarende gælder, hvis rådgiveren forsømmer at genopfylde dækningssummen. I så tilfælde vil rådgiveren være stillet over for bygherren, som om forsikring var tegnet og genopfyldning foretaget (i relation til ansvaret).

Hvis rådgiveren anmoder om genopfyldning, er det vigtigt, at dette sker i det rigtige tidsrum. Om dette udtaler Voldgiftsretten, at genopfyldning først kan foretages, når dækningssummen er – eller næsten er – anvendt til dækning af skader (eller krav), men den beløbsmæssige begrænsning må endnu ikke være nået. Derudover kan genopfyldning ikke ske med virkning for skader (eller krav), der allerede er gjort rådgiveren bekendt på tidspunktet for anmodning om genopfyldning.
I den konkrete sag var der på tidspunktet for ansvarsskaden anvendt 20% af dækningssummen, og der var efter Voldgiftsrettens opfattelse ikke på dette tidspunkt pligt til at anmode om genopfyldning. Efter skaden var det ikke muligt at ansøge om genopfyldning med virkning for det allerede rejste krav. Bygherrens krav var derfor begrænset til den gældende og aftalte ansvarsbegrænsning, der svarede til forsikringssummen (uden genopfyldning).

Hvad kan vi lære af kendelsen?
Kendelsen viser meget tydeligt betydningen af en aftalt ansvarsbegrænsning, idet bygherren ganske enkelt ikke kan få medhold i sit krav på erstatning af det samlede tab. Erstatningsansvaret er nemlig begrænset til det aftalte beløb.

Derudover kan af kendelsen udledes følgende om genopfyldning på en projektansvarsforsikring:
 

• Rådgiveren har pligt til at foretage genopfyldning,
• Forsømmelse af denne pligt indebærer, at bygherren stilles som om genopfyldning var sket,
• Genopfyldning kan ske, når dækningssummen næsten er anvendt,
• Genopfyldning kan således ikke ske, når der kun er anvendt 20% af dækningssummen, og
• Genopfyldning vil ikke have virkning for skader eller krav, som forsikringstageren allerede har eller burde have viden om.
  

Indholdet af kendelsen er for så vidt ikke overraskende, men kendelsen giver ikke desto mindre gode guidelines om genopfyldning (der findes ikke andre afgørelser om genopfyldning).

Hvem har kendelsen betydning for?
Dommen har betydning for alle aktører i byggebranchen og for disse rådgivere, herunder forsikringsselskaber og forsikringsmæglere. 

Du finder artiklen på engelsk her