Generaladvokat Wahl: Kun væsentligt og vedvarende højere priser skal anses for urimelige

Generaladvokat Wahl foreslår en politik, hvorefter kun væsentligt og vedvarende højere priser kvalificeres som værende urimelige efter Art. 102 TFEU, når der ikke kan være tvivl om deres karakter af misbrug.
 
Generaladvokat Wahls forslag til afgørelse af 6. april 2017 i sag C-177/16, AKKA7LAA mod Konkurences padome


af Maite Mazzitelli, juridisk rådgiver

Det lettiske Ophavsrets- og Kommunikationsrådgivningsbureau/Forfattersammenslutning ("AKKA/LAA"), en kollektiv forvaltningsorganisation med eneret til at give forretninger og tjenesteydere tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker, blev af den lettiske konkurrencemyndighed pålagt en bøde for at have opkrævet urimelige takster for disse tilladelser. Bøden blev anket, og den lettiske højesteret har under ankesagen forelagt sagen for EU-Domstolen med anmodning om en præjudiciel afgørelse.


Hvornår er en pris "urimelig"?

For at fastslå, om en pris er urimelig, er det afgørende at fastsætte, hvad der er benchmarkprisen, altså den pris, som virksomheden hypotetisk ville have opkrævet, hvis den havde været udsat for konkurrence. Wahl understreger i den forbindelse vigtigheden af, at konkurrencemyndighederne kun griber ind i de tilfælde, hvor den opkrævede pris helt åbenlyst afviger fra benchmarkprisen på det relevante marked.

Generaladvokaten foretager en komparativ analyse og opstiller dernæst nogle indikatorer, som kan være relevante for fastsættelsen af benchmarkprisen: Barrierer for adgang til eller ekspansion på det relevante marked; om der findes en prisregulerende sektormyndighed på markedet; om der foreligger købermagt samt vigtigheden af produktet/tjenesteydelsen for kundens forretning.

Den risiko, der med en hvilken som helst metodologi er for såvel falske positiver som falske negativer, taler for at kombinere flere metoder, hvis de anvendes konsekvent og objektivt. Wahl understreger, at de nationale konkurrencemyndigheder har råderum til at vælge den metode, de finder mest egnet, og at det tilkommer de nationale domstole at afgøre, om den valgte metode er blevet anvendt korrekt og er tilstrækkelig i forhold til den pågældende analyse.


Hvor væsentlig og hvor vedvarende skal forskellen være for at udgøre misbrug?

Wahl foreslår, at konkurrencemyndighederne kun griber ind over for "priser, som er væsentligt og vedvarende højere end benchmarkprisen". Da Domstolens hidtidige praksis imidlertid ikke indeholder retningslinjer herom, og da prisforskellen varierer afhængigt af produkt og markedsomstændighederne, fremkommer Wahl alene med to betragtninger:

1. en konkurrencemyndighed kun bør gribe ind, når forskellen mellem den faktiske pris og benchmarkprisen "er så stor, at der næppe er tvivl om" dens karakter af misbrug; og at det,


2. "jo mere væsentlig forskellen er mellem benchmarkprisen og den faktiske pris, og jo længere en periode den høje pris anvendes i, [bør] være tilsvarende lettere for en myndighed at løfte sin bevisbyrde".

Bevisbyrden (som kan tilbagevises) påhviler konkurrencemyndigheden.

Læs Generaladvokat Wahls forslag til afgørelse her



 



 

---