Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Frit valg ved opfyldelse af mindstekrav?

Kromann Reumert
16/09/2019
Frit valg ved opfyldelse af mindstekrav?
Kromann Reumert logo
Nyt fra Klagenævnet for Udbud: Klagenævnet har i deres seneste kendelse set på spørgsmålet om inddragelse af subjektive momenter i vurderingen af opfyldelse af et mindstekrav. Klagenævnet fandt, at de pågældende mindstekrav ikke var så skønsmæssigt præget, at de ikke kunne bruges som mindstekrav.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af den 5. september 2019 - Abena A/S mod Region Nordjylland m.fl.
Sagen drejede sig om udbud af en rammeaftale om anskaffelse af operationsbeklædning. Rammeaftalen var udbudt i 22 delaftaler. Delaftale nr. 11 vedrørte anskaffelse af "Kitler beskyttelse engangs usteril" og var udbudt af Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark ("Regionerne").

Abena A/S ("Abena") afgav tilbud på denne delaftale, men tilbuddet blev vurderet til at være ukonditionsmæssigt, og det indgik derfor ikke i evalueringen. Abena indgav herefter en klage og nedlagde blandt andet påstand om, at mindstekravene var så skønsmæssigt præget, at de ikke var egnede som mindstekrav.

De omhandlede mindstekrav var:

  • Det er et mindstekrav, at bindebåndene eller lignende er holdbare og kan tåle normal håndtering. Det vil sige, at de ikke kan rives af kitlen ved binding/lukning ("MK4").

  • Det er et mindstekrav, at kitlerne er antistatiske ("MK5").


Tilbudsgiverne skulle sammen med deres tilbud indsende vareprøver af de tilbudte varer. Regionerne havde nedsat en brugergruppe, som blandt andet skulle afprøve de indsendte vareprøver i forhold til opfyldelse af mindstekravene. Det var på baggrund af brugergruppens vurderinger, at Abenas tilbud blev anset for ukonditionsmæssigt.

For så vidt angår MK4, fandt Klagenævnet, at det var tilstrækkeligt klart beskrevet, hvilke forhold vurderingen ville ske ud fra. På baggrund af selve formuleringen af kravet og formålet med det, var der derfor ikke grundlag for at fastslå, at kravet var så skønsmæssigt præget, at det ikke var egnet som mindstekrav.

For så vidt angår MK5, var der til en anden delaftale stillet spørgsmål til, hvad der skulle forstås ved "antistatisk". Regionerne havde hertil svaret, at den funktionelle effekt af antistatisk ville være, at der ikke opstod gener under brug. Med gener mentes, at brugeren "fik stød", eller at produktet klæbede til kroppen. Det var ikke i svaret angivet, at dette også skulle gælde for delaftale 11. Men Klagenævnet fandt, at Regionernes svar også måtte gælde her, på grund af ordlyden og anvendelsesformålet, uanset at der var tale om forskellige materialer i de andre delaftaler. Klagenævnet fandt herefter, at det var muligt at konstatere, om kitlerne var antistatiske. Der var derfor heller ikke her grundlag for at fastslå, at kravet var så skønsmæssigt præget, at det ikke var egnet som mindstekrav.


Kromann Reumerts kommentarer


Det følger af Klagenævnets faste praksis, at det objektivt skal kunne konstateres, om et mindstekrav er opfyldt. Efter denne praksis er der derfor ikke (meget) plads til en skønsmæssig vurdering. Mindstekravene behandlet i denne kendelse indeholder dog efter deres umiddelbare ordlyd en vis skønsmæssig vurdering, hvilket desuden understreges af, at vurderingen foretages af en brugergruppe. Det er med andre ord ikke en fuldstændig objektiv vurdering, som ligger til grund for konstateringen af mindstekravenes opfyldelse.

Klagenævnet lægger først og fremmest vægt på, at det fremgik af udbudsmaterialet, hvad der ville indgå i vurderingen af, om mindstekravene var opfyldt. Men Klagenævnet må også med denne kendelse siges at have accepteret, at der kan indgå et (vist) skønsmæssigt element i vurderingen af mindstekrav. Det understøttes af, at Klagenævnet i deres begrundelse angiver, at der ikke var grundlag for at fastslå, at de var "så skønsmæssigt præget", at de ikke egnede sig som mindstekrav.

Så længe det står klart for tilbudsgiverne, hvad der bliver inddraget i vurderingen, og hvad der sigtes til med mindstekravet, må det dermed være tilladeligt med en vis skønsmæssig vurdering (og, afhængig af den udbudte ydelse, måske endda tilrådeligt).

Læs Klagenævnets kendelse

 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på i ovenstående video.
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted