Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fremtidsfuldmagt – 6 gode grunde til at få den lavet

WTC advokaterne
14/07/2021
Fremtidsfuldmagt – 6 gode grunde til at få den lavet
WTC advokaterne logo
Når du laver en fremtidsfuldmagt, udpeger du en person til at varetage dine interesser, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til at handle fornuftigt. En fremtidsfuldmagt kan blive aktuel, hvis man f.eks. får demens, hjerneblødning, ender i koma eller andre omstændigheder, som gør dig ude af stand til at træffe vigtige beslutninger.

6 gode grunde til at oprette en fremtidsfuldmagt

  1. Du kan sikre, at din ægtefælle/samlever/børn kan sælge jeres bolig, hvis du bliver ude af stand til det.
  2. Du kan selv bestemme, hvem af dine nærmeste du vil betro at varetage dine interesser, hvis det bliver nødvendigt.
  3. Du kan også vælge at give flere personer fuldmagt. Dertil kan du beslutte, om de skal være enige om en beslutning, eller om de kan handle hver for sig.
  4. Du kan angive præcis, hvilke beslutninger fuldmægtigen kan træffe på dine vegne.
  5. Du undgår dermed at komme under værgemål, som er omfattet af strikse regler for værger og værgemål.
  6. Du kan ofte hurtigt få beslutninger igennem, da fremtidsfuldmagten letter sagsgangen hos offentlige myndigheder.


Den fuldmægtiges beføjelser skal fremgå af fuldmagten og kan for eksempel være:

  • Varetagelse af alle økonomiske eller personlige forhold
  • Varetagelse af specifikke, personlige forhold, som for eksempel pleje og omsorg
  • Varetagelse af specifikke økonomiske forhold, som for eksempel salg af fast ejendom


3 eksempler på, hvor galt det kan gå

1. Karen og Per er gift og bor i deres fælles hus i en forstad til København. De har netop sat deres hus til salg, fordi de gerne vil flytte i noget mindre, nu hvor børnene ikke længere bor hjemme.


Det sørgelige sker, at Karen får en blodprop i hjernen, og imens hun er indlagt, byder en ung familie en god pris på Karen og Pers hus. Per vil gerne sælge huset, men det kan han ikke få lov til, da begge står som ejere af huset. Det kræver derfor Karens underskrift – som hun af gode grunde ikke kan give.


Hvis Karen og Per havde lavet en fremtidsfuldmagt, kunne Per have underskrevet på Karens vegne.


2. Så er der Benjamin. En 31 årig mand, der har kr. 800.000 stående i aktier den dag, han kører galt på sin motorcykel og ender i koma på hospitalet.


Aktiemarkedet begynder at styrtdykke, og hans kone, som har lagt hele sin opsparing i hans hænder, kan ikke få lov til at sælge aktierne, fordi hun ingen fuldmagt har.


Den dag Benjamin vågner, er hans aktier kun kr. 150.000 værd.


3. Birthe er enke og bor alene. Birthe har udviklet demens sygdom, og familien mener ikke, at det er værdigt for hende at blive boende i eget hjem længere. Birthe ønsker dog hverken at flytte eller få besøg fra plejepersonale.


Hvis Birthe havde oprettet en fremtidsfuldmagt inden hun fik demens, kunne hun havde nedskrevet sine velovervejede ønsker til fremtiden. Birthes børn og børnebørn kunne således have hjulpet hende med at få den hjælp, der var nødvendig for at Birthe fik den pleje og omsorg, hun behøver i hendes situation.  


Sådan laver man en fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagter skal oprettes og underskrives digitalt på tinglysning.dk. Du skal selv formulere teksten i fuldmagten, men det er en rigtig god idé, at få en advokat til at rådgive dig om indholdet af fuldmagten, så du sikrer dig, at du har overvejet alle relevante scenarier.


Hos WTC advokaterne kan du få hjælp til at lave en gennemarbejdet fuldmagt, så du kan være sikker på, at alt er udfyldt korrekt og efter dine ønsker.


Når fuldmagten er indsendt til tinglysning.dk, skal den vedkendes for en notar ved byretten. Hvis du er fritaget for e-post, kan du få oprettet en fremtidsfuldmagt ved henvendelse til Familieretshuset.


Nåede du det ikke?

Får du ikke lavet en fremtidsfuldmagt, og ender du med ikke at kunne tage fornuftige beslutninger, så skal der udpeges en værge for dig.


Det tager ofte mere end 6 måneder i sagsbehandlingstid hos Familieretshuset at få det på plads, ligesom en værge efterfølgende er underlagt en række regler. Du kan læse mere om værgemål på Familieretshusets hjemmeside.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

WTC advokaterne logo
Hillerød
Slotsgade 36B, 1.
3400 Hillerød
(+45) 48 22 00 40
(+45) 48 22 00 41
Helsingør
Stengade 37
3000 Helsingør
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Hvad er et virksomhedstestamente og hvornår bør du overveje få lavet et? Det kommer vi nærmere ind på i denne video
Artikler, der kunne være relevante for dig
Gaveafgiftsreglerne ændres – gaver til søskende omfattes
Gaveafgiftsreglerne ændres – gaver til søskende omfattes
04/07/2025
Familieret og arveret
Hvem arver hvad – og hvorfor du bør overveje et testamente
Hvem arver hvad – og hvorfor du bør overveje et testamente
16/10/2025
Familieret og arveret
Virksomhedstestamente – Kan dit livsværk overleve dig?
Virksomhedstestamente – Kan dit livsværk overleve dig?
05/02/2026
Familieret og arveret, Selskabsret, Compliance
Ejeraftaler i familieejede virksomheder: Hvad gør dem anderledes?
Ejeraftaler i familieejede virksomheder: Hvad gør dem anderledes?
17/03/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Hvad er forskellen på ægtefælle- og samleverarv?
Hvad er forskellen på ægtefælle- og samleverarv?
30/04/2026
Familieret og arveret
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted