Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Fremsat forslag til ny værdipapir­handelslov præciserer, at kontrolbesøg uden retskendelse kan ske hos børsnoterede selskaber, men ikke hos privat­personer

Udgivet af
Erhvervs- og vækstministeren har i går den 13. oktober 2016 fremsat lovforslag om ændring af bl.a. værdipapirhandelsloven (VPHL). I udkastet til lovforslaget, der blev sendt i høring i august, var det foreslået at give Finanstilsynet adgang til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos juridiske og fysiske personer, der har pligter efter markedsmisbrugsforordningen (MAR). I det nu fremsatte lovforslag gives Finanstilsynet adgang til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos virksomheder, der har pligter efter MAR, herunder noterede selskaber, mens denne adgang ikke gives over for fysiske personer. Vi er glade for præciseringen, men mener fortsat, at forslaget går videre, end hvad der kræves efter MAR.



PRÆCISERING I DET FREMSATTE LOVFORSLAG



Høringsudkastet


Den 28. september 2016 udsendte vi et nyhedsbrev om Finanstilsynets høring over forslag til lov om ændring af bl.a. VPHL. I høringsudkastet var det foreslået at indsætte en ny bestemmelse i VPHL § 87, hvorefter Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kunne aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for fysiske og juridiske personer, der har pligter efter MAR. Kromann Reumert afgav også høringssvar om udkastet til lovforslag, hvor vi redegjorde for vores indsigelser mod forslaget.


Det fremsatte lovforslag


Erhvervs- og vækstministeren har nu fremsat lovforslag, hvor bl.a. VPHL foreslås ændret. I lovforslaget er det blevet præciseret, at Finanstilsynet gives adgang til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse på forretningsstedet hos virksomheder, der har pligter i henhold til MAR.

I lovforslaget gives Finanstilsynet således ikke adgang til at foretage kontrolbesøg hos fysiske personer, der har pligter efter MAR, som det ellers var foreslået i høringsudkastet. Denne ændring imødekommer Kromann Reumerts høringssvar.

Ved virksomheder forstås ifølge lovbemærkningerne juridiske personer og små enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansatte, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers strafansvar. Med lovforslaget vil Finanstilsynet altså kunne aflægge børsnoterede selskaber kontrolbesøg uden retskendelse, da disse i henhold til MAR bl.a. har pligt til at offentliggøre intern viden.

Ifølge lovbemærkningerne får Finanstilsynet som udgangspunkt udelukkende adgang til virksomheden og således ikke til private boliger. Hvis en virksomhed er så lille, at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, får Finanstilsynet dog adgang hertil ifølge den foreslåede bestemmelse.


STADIG VIDTGÅENDE I FORHOLD TIL MAR


Selv med den ovenfor beskrevne præcisering er det fortsat vores opfattelse, at de foreslåede beføjelser til Finanstilsynet går videre, end hvad der ifølge MAR er nødvendigt for at opklare eventuelle overtrædelser af selskabers pligter i henhold til MAR. MAR kræver således ikke, at de kompetente myndigheder tillægges kompetence til at foretage kontrolbesøg hos selskaber uden retskendelse.

Lovforslaget forventes førstebehandlet den 25. oktober 206. Vi vil naturligvis følge lovforslagets behandling i Folketinget og holde jer opdateret herom.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
05/06/2026
Selskabsret, EU-ret, M&A
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted