Fradragsret for driftsomkostninger

I statsskattelovens § 6 findes den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

For at kunne fradrage en driftsomkostning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er det efter praksis en betingelse, at der har været en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af omkostningen og erhvervelse af indkomst. Der skal med andre ord være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde omkostningen.

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der har været en fornøden driftsmæssig begrundelse med den konsekvens, at fradraget nægtes.

Det var også tilfældet i en netop afgjort byretssag (sagsnr. BS-6387/2021-ODE), hvor Skattestyrelsen havde nægtet et selskab fradrag for udgifterne til leje af lokaler, som var ejet af selskabets hovedaktionær.

Efter den for byretten tilrettelagte bevisførelse fandt byretten imidlertid – modsat Skattestyrelsen og Landsskatteretten – det for sandsynliggjort, at selskabet var berettiget til at fradrage omkostninger til nævnte lejemål i sin skattepligtige indkomst.

I den forbindelse blev der lagt særlig vægt på forklaringerne, idet retten som begrundelse anførte følgende:

”Efter forklaringen fra [hovedaktionær], der i al væsentlighed er understøttet af forklaringerne fra [statsautoriseret revisor] og [en daglejer], lægger retten til grund, at [selskabet] også i den for sagen relevante periode anvendte [lokalerne], der er ejet af [hovedaktionær], til selskabets erhvervsmæssige aktivitet, herunder navnlig til opbevaring af et omfattende varelager.

Videre lægger retten efter [hovedaktionær] og statsautoriseret revisor [statsautoriseret revisors] forklaring til grund, at selskabets betaling af husleje, samt fastsættelsen heraf, skete efter råd fra sidstnævnte. Efter samme bevisførelse samt de bogføringsudskrifter, der er fremlagt få dage inden hovedforhandlingen, lægger retten endelig til grund, at betalingen af husleje skete ved posteringer på en mellemregningskonto mellem [selskabet] og [hovedaktionær].

På ovenstående grundlag finder retten efter en samlet vurdering, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for driftsomkostninger for husleje i de to indkomstår, sagen angår, men kun i det omfang, at selskabet kan godtgøre, at huslejen er fastsat på markedsvilkår, jf. princippet i ligningslovens § 2, stk. 1.”

Retten fandt i øvrigt, at selskabet havde sandsynliggjort berettigelsen til fradraget efter statsskattelovens § 6, selvom retten samtidig fastslog, at bevisbyrden var skærpet, og at den betalte husleje på kr. 100.000 i de i sagen omhandlende to indkomstår ikke var godtgjort at være på markedsvilkår.

Byretten hjemviste derfor også sagen til Skattestyrelsen til fastsættelse af, hvilket beløb, der kan kræves fradrag for i overensstemmelse med skatteyders påstand.

Sagen er et godt illustrativt eksempel på, at en veltilrettelagt bevisførelse kan føre til gunstige resultater – også i sager, hvor bevisbyrden i øvrigt er skærpet.

Har du behov for hjælp?

Såfremt du eller din virksomhed måtte blive involveret i en skatte- eller afgiftssag, og du er i tvivl om, hvorledes den håndteres bedst muligt, er du altid velkommen til helt uforpligtigende at kontakte os for en vurdering af sagen.