Forslaget til investerings­screeningslov er fremsat i Folketinget

Lovforslaget følger efter en høringsproces i december 2020 – januar 2021 og skal efter planen træde i kraft den 1. juli 2021. Den vil dog også omfatte aftaler, som er underskrevet før dette tidspunkt, hvis ikke de er gennemført inden den 1. september 2021. Det er derfor vigtigt allerede nu at få grundigt styr på loven og dens betydning; netop dette hjælper vi med i denne nyhed.

Forslaget til investeringsscreeningslov

Formålet med lovforslaget er at muliggøre kontrol med udenlandske investeringer i danske virksomheder og om nødvendigt nedlægge forbud mod investeringer eller kræve, at der fastsættes nærmere vilkår, før investeringerne kan gennemføres.

Som det også var tilfældet med det lovforslag, der var i høring i december, indeholder loven:

1. en obligatorisk tilladelsesordning for særligt følsomme sektorer, som gælder for alle udenlandske investorer
2. en frivillig, tværsektoriel anmeldelsesordning, som gælder for investorer udenfor EU/EFTA.

Den obligatoriske, sektorspecifikke tilladelsesordning

Den obligatoriske sektorspecifikke tilladelsesordning indebærer, at en udenlandsk investor, som har til hensigt at erhverve en "kvalificeret andel" i en dansk virksomhed, som er aktiv inden for de særligt følsomme sektorer, på forhånd skal ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen.

En kvalificeret andel skal forstås som "direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stemmeragtighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler". Der skal også på forhånd ansøges om tilladelse til at stifte nye virksomheder (greenfieldinvesteringer), hvis virksomheden skal være aktiv inden for de særligt følsomme sektorer.

Endelig skal der søges om tilladelse, hvis en investor udenfor EU/EFTA, eller en investor indenfor EU/EFTA, som kontrolleres af en ejer udenfor EU/EFTA, vil indgå en "særlig økonomisk aftale" (f.eks. joint ventures eller service- og driftsaftaler) med en dansk virksomhed, som er aktiv inden for de særligt følsomme sektorer.

De særligt følsomme sektorer, som først senere afgrænses nærmere i en bekendtgørelse, er nævnt i § 6 og er virksomheder inden for:

1. forsvarssektoren
2. IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger
3. produktion af produkter med dobbelt anvendelse (som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer)
4. anden kritisk teknologi end de tre ovenstående punkter
5. kritisk infrastruktur.

Hvis en allerede eksisterende ejerandel øges til over 20 %, 1/3, 50 %, 2/3 eller 100 %, skal der også på forhånd ansøges om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Ligeledes vil ændringer i ejerkredsen bag det udenlandske selskab, som har fået tilladelse at gennemføre investeringen, medføre, at der skal ansøges om en ny tilladelse. Hvis eksempelvis et kinesisk datterselskab i en kinesisk koncern får tilladelse til at overtage 50 % af en dansk virksomhed i en særligt følsom sektor, og det kinesiske datterselskab senere bliver købt af en japansk koncern, vil der skulle ansøges om en ny tilladelse i Danmark.  

Den frivillige, tværsektorielle anmeldelsesordning

Den tværsektorielle anmeldelsesordning er en frivillig mulighed for investorer udenfor EU/EFTA for at anmelde investeringer i danske virksomheder, hvis investeringen medfører, at der direkte eller indirekte opnås "besiddelse af eller kontrol over mindst 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne".

Efter lovforslaget kan investorer udenfor EU/EFTA ligeledes anmelde "særlige økonomiske aftaler", hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden.

Der vil blive udarbejdet en vejledning, som skal gøre det nemmere for investorer at vurdere, hvornår det kan være relevant at anmelde efter den frivillige tværsektorielle anmeldelsesordning, hvis investeringen muligvis kan være en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

I modsætning til den obligatoriske sektorspecifikke tilladelsesordning finder den tværsektorielle anmeldelsesordning ikke anvendelse på stiftelse af virksomhed (greenfieldinvesteringer).

Der er ikke en pligt til at anmelde investeringer omfattet af den tværsektorielle anmeldelsesordning, hvis ikke de omfattes af den obligatoriske sektorspecifikke tilladelsesordning. Ved alligevel at anmelde investeringen sikrer investoren sig, at den er godkendt, så der ikke senere kan opstå tvivl om, hvorvidt investeringen strider mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Anmeldes investeringen ikke, kan Erhvervsstyrelsen i op til fem år efter investeringens gennemførelse beslutte at indlede en undersøgelse af, om investeringen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Er dette tilfældet, kan Erhvervsstyrelsen kræve, at investeringen afvikles.

I dette skema kan du se lovforslagets foreslåede anvendelsesområde.

Ikrafttræden og evaluering

Regeringen foreslår, at investeringsscreeningsloven skal træde i kraft den 1. juli 2021. Det er oplyst i fremsættelsestalen, at erhvervsministeren mener, at virksomhederne bør have fire uger til at indrette sig efter lovens indhold fra lovens offentliggørelse i Lovtidende til lovens ikrafttræden. En ikrafttræden den 1. juli 2021 vil derfor forudsætte, at loven vedtages endeligt i slutningen af maj.

I lovforslaget står der desuden, at loven ikke finder anvendelse på investeringer og særlige økonomiske aftaler, som gennemføres inden den 1. september 2021. Det betyder, at der ville kunne indgås aftaler efter den 1. juli 2021, som ikke vil være omfattet af loven, så længe de gennemføres før den 1. september. Omvendt betyder overgangsbestemmelsen også, at der kan være aftaler, som er forhandlet og indgået før den 1. juli 2021, som vil blive omfattet af loven, hvis ikke de gennemføres inden den 1. september.

Som det også var tilfældet med udkastet til investeringsscreeningsloven skal afgrænsningen af de følsomme sektorer, stiftelse af nye virksomheder og særlige økonomiske aftaler ske i bekendtgørelser. Først med offentliggørelsen af disse vil lovens anvendelsesområde reelt blive fastlagt.

Som vi nævnte i vores høringssvar, er det uhensigtsmæssigt, at erhvervslivets aktører fortsat ikke kan få overblik over afgrænsningen af disse afgørende begreber – og dermed lovens anvendelsesområde – før bekendtgørelserne udstedes senere på året. Det er dog angivet i høringsnotatet, at bekendtgørelserne udarbejdes i første halvår 2021, så de er udstedt, når loven træder i kraft.

I lovforslaget står der, at der skal gennemføres en evaluering af loven i 2023. Det skyldes delvis lovens store anvendelsesområde og dens til dels ukendte omfang, som rummer ukendte virkninger på investeringsklimaet.

Flere ændringer i forhold til lovforslaget som var i høring

I modsætning til lovforslaget, som var sendt i høring i december, vil særlige økonomiske aftaler (eksempelvis joint ventures samt service- og driftsaftaler) ikke være omfattet af loven, hvis investoren er baseret indenfor EU/EFTA. Er der derimod tale om en investor udenfor EU/EFTA, eller en investor indenfor EU/EFTA, som kontrolleres af en ejer udenfor EU/EFTA, vil særlige økonomiske aftaler være omfattet af det fremsatte lovforslag.

I lovforslaget er der nu fastsat en frist på 60 hverdage for Erhvervsstyrelsens behandling af ansøgninger efter den obligatoriske tilladelsesordning. Fristen kan i forskellige situationer forlænges. Overskridelse af fristen er dog uden reel betydning og medfører ikke, at investeringen automatisk betragtes som godkendt, hvis fristen overskrides. Fristen er derfor i realiteten blot vejledende, hvilket næppe er i overensstemmelse med FDI-forordningen. Dette påpegede vi også i vores høringssvar.

I vores høringssvar fremhævede vi også, at det var retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at lovforslaget lagde op til en meget vid, og i realiteten ubegrænset, adgang til at tilbagekalde meddelte tilladelser, hvis forholdene sidenhen måtte ændre sig. Denne mulighed fremgår dog fortsat af lovforslaget, men i de specielle bemærkninger til lovforslaget står der, at det klart vil have undtagelsens karakter, og at denne tilbagekaldelsesadgang ikke kan anvendes ved "uopdagede forhold", som allerede forelå, da tilladelsen blev givet. Derudover står der, at en tilbagekaldelse formentligt ofte vil indebære ekspropriation og dermed erstatning til investoren.

Også uklarheden ved den foreslåede straffebestemmelse i lovforslaget blev påpeget i høringsvarene. Det har medført, at lovforslaget ikke indeholder en mulighed for bødestraf, men i stedet en bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan ophæve den stemmeret, som en udenlandsk investor har, hvis investoren ikke efterkommer et påbud, der er udstedt i medfør af loven.

Endvidere er særlige økonomiske aftaler, der er nedlagt forbud mod, eller som er påbudt afviklet, ugyldige mellem parterne.

Læs lovforslaget (L 191) som fremsat.

Læs erhvervsministerens fremsættelsestale.

Læs de indkomne høringssvar.

Læs Erhvervsministeriets høringsnotat, hvor høringssvarene kommenteres.