Forslag til nye regler om ægtefællers økonomiske forhold

Ægtefællers legale formueordning ændres og ægtefæller tillægges større aftalefrihed

I dag reguleres ægtefællers formueforhold af Retsvirkningsloven. Retsvirkningsloven er oprindeligt fra 1925, og samfundets familiemønstre har ændret sig væsentligt siden da. Udvalget har lavet en omfattende undersøgelse af befolkningens holdning til de formueordninger, som loven tillader, at ægtefæller kan indrette sig efter, og betænkningen indeholder på baggrund af disse undersøgelser nye forslag til en mere tidssvarende legal formueordning mellem ægtefæller.

Den legale formueordning:

Formuefællesskabet er den legale formueordning, som træder i kraft ved ægteskabets indgåelse og som består, medmindre ægtefællerne træffer anden gyldig aftale ved ægtepagt. Formuefællesskabet medfører, at ægtefællernes respektive formuer som udgangspunkt skal deles ligeligt i tilfælde af f.eks. skilsmisse.

Med et betydeligt antal korterevarende ægteskaber samt det forhold, at forskellen mellem mænd og kvinders indkomst- og formueforhold har udjævnet sig, har det været væsentligt for Retsvirkningslovsudvalget at undersøge, om reglerne om den legale formueordning skal ændres.

Ved udvalgets undersøgelse har det vist sig, at der i befolkningen er en betydelig tilslutning til formuefællesskabet som legal formueordning. Hovedparten af de adspurgte fandt det fortsat at være den mest rimelige løsning, selvom også mange har sympati for, at det som ægtefællerne ejede før indgåelse af ægteskabet skal holdes uden for ligedelingen.

Udvalget har på baggrund af undersøgelsen, men også på baggrund af det faktum, at formuefællesskabet er en almindelig kendt og indarbejdet ordning, fundet, at udgangspunktet om ligedeling ved skilsmisse skal bevares. Dog foreslår udvalget, at formuefællesskabet reelt først skal gælde efter 7 års ægteskab. Hvis ægteskabet f.eks. ophæves mellem ægtefællerne inden to år efter ægteskabets indgåelse, indgår kun 2/8 af hver ægtefælles formue i delingen.

Aftaler om særeje:

I og med at man har foreslået, at formuefællesskabet skal opretholdes som den legale formueordning med ovennævnte ændring, har udvalget ønsket at øge ægtefællernes aftalefrihed, således at man kan indgå aftaler om, hvordan formuen og gælden skal deles, såfremt ægtefællerne senere skal skilles.

Hvis ægtefællerne eksempelvis både har formue, der er særeje, og formue, der ikke er særeje, kan det ifølge den nugældende lovgivning give anledning til tvivl om, hvordan gælden skal fordeles mellem de to formueordninger. Denne problemstilling er ikke reguleret i den nugældende lov og er derfor også baggrunden for ønsket om at øge aftalefriheden mellem ægtefæller.

Ønsker man at fravige udgangspunktet om formuefællesskab, skal aftalerne om særeje indgås ved ægtepagt. Dette er også tilfældet efter nugældende regler. Udvalget foreslår også, at gyldighedsbetingelserne for ægtepagter skal ændres.

Retsvirkningslovsudvalgets betænkning er endnu ikke udmøntet til et lovforslag, og de beskrevne forslag til ændringer er derfor ikke trådt i kraft. Advokat Stefan W. von Fintel, [email protected], og advokat Lonnie Vestergaard Nielsen, [email protected], hos DELACOUR følger det lovforberedende arbejde nøje og vil løbende orientere om lovændringerne i ægtefællers formueforhold.

---