Forslag om ændring af kreditaftalelovens obligatoriske betænkningsperiode ved aftaler om kortfristede forbrugslån

Justitsministeriet har foreslået ændringer af kreditaftaleloven, hvorved der indføres en betænkningsperiode (eller cool off-periode).

Forslaget går ud på, at en forbruger ikke umiddelbart kan optage et kortfristet forbrugslån, men at forbrugeren skal have en betænkningstid, inden lånet kan optages. Det betyder, at kreditgiveren kun må anse forbrugerens accept af et tilbud om kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er afgivet tidligst 48 timer efter kreditgivers afgivelse af tilbuddet. Dette gælder kun for kortfristede forbrugslån.

Ved kortfristet forbrugslån forstås en kreditaftale, som indgås mellem en forbruger og en kreditgiver

• der ikke er et pengeinstitut


• som er uden sikkerhedsstillelse


• som er uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse


• hvor løbetiden maksimalt er tre måneder

Baggrunden for lovforslaget er ifølge justitsministeriet, at en undersøgelse af kviklånsmarkedet har vist, at mange forbrugere havner i økonomiske vanskeligheder, fordi de er blevet fristet af et hurtigt lån, som bliver udbetalt meget kort tid efter, at forbrugeren  har ansøgt ved hjælp af en simpel formular via internettet eller sms.

Undersøgelsen viser også, at mange forbrugere ikke i tilstrækkelig grad overvejer deres lånebehov eller undersøger låneudbuddet. Den obligatoriske betænkningsperiode har til formål at muliggøre, at forbrugeren får mulighed for at overveje lånebehovet og lånet samt eventuelt at afsøge markedet for alternative finansieringskilder. Det er forventningen i justitsministeriet, at betænkningsperioden vil medføre, at færre forbrugere vil optage kviklån, som de ender med at misligholde for derefter at ende i egentlige inkassoforløb.

Lovforslaget er dybest set udtryk for et indgreb i den almindelige aftalefrihed, idet det begrænser forbrugerens mulighed for at optage lån. Lovforslaget er således endnu et tiltag for at beskytte forbrugere mod deres egen låneoptagelse. Forslaget bygger således videre på beskyttelsesregler om

• Oplysning om vilkår og priser (ÅOP) på lån


• 14 dages fortrydelsesret


• Fri adgang til førtidig indfrielse

Der er allerede i dag en righoldig forbrugerbeskyttelse på dette felt. Det bemærkes, at lovforslaget ikke bygger på EU-ret. Der er således tale om danske særregler.

Det er planen, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2016. Lovforslaget får virkning for tilbud om kortfristede forbrugslån, der afgives efter lovens ikrafttræden.



 

---