Fordobling af bøder i skattesager, arrestpålæg og tavshedspligt

Den vedtagne sanktionspakke består af følgende seks elementer:

• Forhøjelse af bøder og beløbsgrænser i fængselssager (ny sanktionspraksis)
• Indførsel af tillægsbøder i smuglerisager
• Enklere og hårdere udmåling af bødestraf

• Personlig hæftelse for ledelsen ved brug af falske og fiktive fakturaer
• Adgang til administrativ arrest (arrestfogedforretninger)  
• Ens beløbsgrænse for unddragelsessager.

Fordobling af bøder og ændring af fængselsgrænsen

Hovedelementerne i den nye sanktionspraksis består for det første i en fordobling af bøder for overtrædelse af de forskellige skatte- og afgiftslove. Ændringen foretages ved, at den nye sanktionspraksis beskrives i lovbemærkningerne til den vedtagne lov, som indeholder en teknisk ændring af de relevante skatte- og punktafgiftslove, eksempelvis skattekontrolloven, momsloven m.fl.

Lidt forenklet har sanktioneringen på skatteområdet hidtil taget udgangspunkt i, at bøder eller tillægsbøder udmåltes som enten 1x eller ½x unddragelsen afhængigt af, om overtrædelsen ansås for begået forsætligt eller groft uagtsomt. Den nye praksis betyder, at bøderne fremover tænkes fastsat som 2x eller 1x unddragelsen. En momsunddragelse på 1 mio. kroner, der anses for begået forsætlig, vil af SKAT blive påstået sanktioneret med en bøde eller tillægsbøde på 2 mio. kroner. Anses samme momsunddragelse for begået groft uagtsomt, må bødekravet forventes at blive på 1 mio. kroner. I begge tilfælde vil momsen også skulle tilbagebetales.

For det andet ændres fængselsgrænserne i skatte- og afgiftssager fra henholdsvis 250.000 kroner og 100.000 kroner til en fællesgrænse på 500.000 kroner. Ændringen betyder, at SKAT fremover vil kunne afgøre forsætlige overtrædelser indtil den forhøjede fællesgrænse med betaling af en bøde, dog begrænset til førstegangsovertrædelser. Er den forsætlige unddragelse højere end 500.000 kroner vil sagen som hidtil skulle overgives til politiet. Baggrunden for dette forslag er at frigive ressourcer i politi- og anklagemyndigheden samt domstolene.

For virksomheder indebærer den nye sanktionspraksis først og fremmest en forøget bøderisiko. Dermed øges vigtigheden af, hvorvidt et forhold bedømmes som simpelt uagtsomt (bødefrit), groft uagtsomt (bøde = 1x unddragelse) eller forsætligt (bøde = 2x unddragelse).

Hvordan domstolene vil forholde sig til den nye sanktionspraksis, må tiden vise. I bemærkningerne tages sædvanligt forbehold herfor.

Personlig hæftelse for ledelsen

Sanktionspakken indfører dernæst et udvidet hæftelsesansvar for ledelsen i virksomheder, hvor der er sket urigtig angivelse af skatter eller afgifter baseret på falske eller fiktive fakturaer. Ændringen sker ved, at der indføres en ny bestemmelse herom i opkrævningslovens § 10 d. Den nye bestemmelse er i overensstemmelse med opkrævningslovens øvrige hæftelsesregler formuleret således, at den omfatter personer, der "deltager i ledelsen" af virksomheden. Begrebet omfatter blandt andet alle, der er registreret i Erhvervsstyrelsens IT-system. Endvidere omfatter bestemmelsen "stråmandskonstruktioner", hvor personen ikke er registreret, men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden. Hæftelsen omfatter de skatter og afgifter, der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Arrestpålæg og tavshedspligt

Som noget helt nyt indeholder sanktionspakken regler om adgang for SKAT til at foretage administrativ arrest i virksomheders bankkonti. Hjemlen til at foretage arrestfogedforretninger er opkrævningslovens § 14, hvor SKAT bemyndiges til at udpege en særlig personalegruppe til at fungere som arrestfogeder. Arrestfogederne har herefter kompetence til at foretage arrest i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten ("Arrestpålæg"). Det er en betingelse for arrestens lovlighed, at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til SKAT.

For pengeinstitutterne indebærer den nye arrestfogedordning, at institutterne skal etablere procedurer for håndtering af arrestpålæg. Samtidigt skal man i pengeinstitutterne være opmærksom på, at de oplysninger som modtages i forbindelse med sådanne arrestpålæg i medfør af opkrævningslovens § 14, stk. 9, anses for omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.

Den nye arrestfogedordning omfatter også krav, der vedrører perioden før den 1. januar 2024. Det vil således ikke have betydning for SKATs mulighed for at foretage arrest, at kravet er opstået forud for lovens ikrafttræden.

Vores bemærkninger

Sanktionspakken er endnu et eksempel på, at straffen for overtrædelse af kompleks lovgivning skærpes. Reglerne indebærer, at både ledelsen og virksomheden skal være påpasselig. Såfremt der opstår spørgsmål om, hvorvidt lovgivningen er overtrådt, bør man som virksomhed søge juridisk bistand. Dette gør sig særligt gældende på skatte- og afgiftsområdet, idet håndhævelsen og brug af bøder er knyttet sammen med skattevæsenets økonomi. Det fremgår således direkte af den politiske aftale om sanktionspakken, at provenuet fra de højere bøder indgår som del af finansieringen af skattevæsenets økonomi 2023-2027.

Læs mere om loven (ft.dk).