Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fordele og ulemper ved regulering af Betalingsservice

Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen
28/11/2014
Fordele og ulemper ved regulering af Betalingsservice



Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kortlægger i en analyse fordele og ulemper ved regulering af betalingsløsninger som Betalingsservice. Det sker efter anmodning fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, ”Direkte Debitering”, kortlægger fordele og ulemper ved en eventuel regulering af markedet. Det sker efter ønske fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, der også har bedt om forslag til, hvordan en ændring af lovgivningen kan udformes.

Efter analysens færdiggørelse har Nets fremsat et overtagelsestilbud på DIBS Payment Services AB. Nets’ eventuelle opkøb af konkurrenten indgår ikke i grundlaget for vurderingen af fordele og ulemper ved regulering.

Analysen beskriver konsekvenser af en udvidelse af Betalingstjenestelovens §79 om urimelige priser og avancer på betalingskort, så den også omfatter direkte debiteringsprodukter som Betalingsservice.

De væsentligste fordele

  • Regulering kan bidrage til at sikre, at der ikke anvendes urimelige priser for direkte debiteringsprodukter over for kreditorer, hvilket i sidste ende kan gavne forbrugerne.

  • Regulering kan bidrage til at sikre, at der ikke anvendes urimelige priser og avancer ved interbankgebyrerne i forbindelse med direkte debiteringsløsninger.

  • Regulering kan bidrage til at sikre, at en pris på et direkte debiteringsprodukt ikke giver anledning til en urimelig avance hos en udbyder af direkte debitering.


De væsentligste ulemper

  • Regulering kan reducere innovationen og begrænse udbuddet af nye og alternative produkter, som det vurderes sandsynligt finder sted på sigt fra nye aktører.

  • Regulering kan mindske incitamentet til at effektivisere og forbedre kvaliteten i de aktuelle og potentielle direkte debiteringsløsninger.

  • Regulering vil ikke skabe øget konkurrence på markedet, men kan tværtimod bidrage til at fastholde den eksisterende markedsstruktur.


De anførte ulemper ved regulering kan muligvis dæmpes i et vist omfang, såfremt en regulering gøres tidsbegrænset.

Baggrund
Den daværende erhvervs- og vækstminister bad i 2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en analyse af Nets’ indtjening på Betalingsservice. Her fremgik det, at Nets har haft en høj og stigende indtjening ved Betalingsservice, og at konkurrencepresset fra alternative produkter er begrænset. Nets’ omkostninger per transaktion er faldet, mens prisen per transaktion har været nogenlunde konstant de seneste år. På den baggrund anmodede nuværende erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, om en analyse af fordele og ulemper ved regulering af direkte debitering.

I analysen ”Direkte Debitering” vurderes det, at den aktuelle konkurrence på området er begrænset, og at Betalingsservice fortsat vil have en stærk markedsposition i de kommende år. På længere sigt er det muligt, at der kan etableres et større konkurrencepres på markedet: Mobile betalingsløsninger kan muligvis øge konkurrencen, bankernes salg af Nets kan øge bankernes incitament til at udvikle egne betalingsløsninger, og ny EU-regulering kan muligvis åbne for konkurrence fra nye aktører.

Læs analysen ”Direkte Debitering – fordele og ulemper ved regulering”

For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.



 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
09/12/2024
Konkurrenceret
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
12/12/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
16/12/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
27/12/2024
Konkurrenceret
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
03/01/2025
Konkurrenceret, Øvrige, EU-ret
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
06/01/2025
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted