Folketinget vedtager investeringsscreeningslov
Den vedtagne investeringsscreeningslov indebærer to screeningsordninger:
- En obligatorisk tilladelsesordning for investeringer inden for særligt følsomme sektorer. Den gælder for alle udenlandske investorer, hvis investoren opnår "direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler".
- En frivillig, tværsektoriel anmeldelsesordning. Ordningen gælder for investorer udenfor EU/EFTA, hvis investoren opnår "besiddelse af eller kontrol over mindst 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler" i andre virksomheder end virksomheder inden for de særligt følsomme sektorer.
Investeringsscreeningsloven træder i kraft den 1. juli 2021, men finder alene anvendelse på investeringer mv., som gennemføres den 1. september 2021 eller senere.
Ændringsforslag
Under behandlingen af lovforslaget er der fremsat ni ændringsforslag, og de er alle fremsat af Erhvervsministeren. De fleste af ændringerne er af teknisk karakter. Der er dog også ændringer, som har indholdsmæssig betydning. Følgende fremgår blandt andet af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 og 4:
"Det foreslås præciseret, at hjemlen til at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om beregning af ejerandele eller stemmerettigheder også omfatter kontrol ved andre midler. Derved vil man kunne imødekomme ønsker fra erhvervsorganisationerne om nærmere regler for vurdering af, hvornår der foreligger kontrol ved andre midler, og herunder også regler om at erhvervelse af ejerandele, stemmerettigheder eller aktiver i virksomheden som led i kreditorforfølgning eller overdragelse inden for samme koncern under visse betingelser ikke anses for erhvervelse af kontrol. Sådanne forhold er undtaget fra krav om overtagelsestilbud efter § 46, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 931 af 6. september 2019."
Erhvervsministeren tilkendegiver herved, at interne koncernomstruktureringer og midlertidig kontrol som led i kreditorforfølgning ikke (nødvendigvis) skal anses for omfattet af loven og dermed ikke skal anmeldes og godkendes. Forud for ændringsforslaget ville koncernomstruktureringer udløse anmeldelsespligt, hvis f.eks. ejerskabet over et dansk datterselskab overgik fra et udenlandsk selskab i en koncern til et andet udenlandsk selskab i samme koncern.
Det skal bemærkes, at koncernomstruktureringer og kreditorforfølgning fortsat er omfattet af investeringsscreeningsloven. Men med ændringsforslaget er det nu muligt for Erhvervsstyrelsen at undtage både koncernomstruktureringer og kreditorforfølgning fra lovens anvendelsesområde i en bekendtgørelse og fastsætte de nærmere betingelser for undtagelsen.
Det synes oplagt, at ingen af de nævnte tilfælde bør omfattes af investeringsscreeningsloven, da det i tilfældet med koncernomstruktureringer vil være den samme ultimative ejer, som har kontrol. Og da der i tilfældet med kreditorforfølgning alene er tale om en midlertidig kontrol for at sikre værdien, f.eks. ved at tiltræde et pant i kapitalandele. Der er altså ikke umiddelbart behov for en screening af hensyn til national sikkerhed og offentlig orden.
Kromann Reumert har sammen med andre repræsentanter presset på for at få disse ændringer igennem, og vi anser resultatet for at være til stor gavn for udenlandske investorer og danske virksomheder.
Fortsat arbejde med bekendtgørelser
Som vi har omtalt i en tidligere nyhed forudsætter investeringsscreeningsloven, at Erhvervsstyrelsen udsteder flere bekendtgørelser, som skal fastlægge anvendelsesområdet for loven og de nærmere processer om anmeldelse, gebyrer osv.
Det forventes, at der skal udstedes tre hovedbekendtgørelser og et cirkulære, der skal udmønte loven:
- Anvendelsesbekendtgørelsen
- Procedurebekendtgørelsen
- Fortrolighedsbekendtgørelsen
- Samarbejdscirkulæret
Arbejdet med disse bekendtgørelser mv. pågår fortsat og vil have væsentlig betydning for den praktiske regulering af udenlandske investeringer.
Læs investeringsscreeningsloven som vedtaget ved Folketingets 3. behandling den 4. maj.