Lov om forbrugslånsvirksomheder trådte i kraft den 1. juli 2019. Loven havde til hensigt at regulere markedet for forbrugslån, der ofte var forbundet med meget høje rente- og gebyrsatser.
Som lov om forbrugslånsvirksomheder er affattet nu, omfatter den virksomheder, der til forbrugere udbyder kreditaftaler, (i) der ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed, (ii) der ydes uafhængigt af et køb, eller (iii) der udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, hvor kreditten ydes med henblik på køb hos virksomheden.
Omfattede virksomheder skal blandt andet have tilladelse fra Finanstilsynet, leve op til reglerne om kreditværdighedsvurdering og overholde et renteloft på 35% i ÅOP.
Undtaget fra anvendelsesområdet er dog en række virksomheder og aktiviteter, herunder blandt andet kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger. Dette omfatter blandt andet "buy now, pay later"-lån, selvom udbyderen i tilfælde af misligholdelse vil kunne opkræve morarenter og rykkergebyrer.
Forslagets indhold
Finanstilsynet har den 27. juni 2022 sendt et forslag om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder i høring. Lovforslaget har til hensigt at udvide anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder. Det foreslås, at hvis kreditten udbydes gennem en tredjepart, omfattes udbyderen af lovens anvendelsesområde, og forslaget rammer dermed langt de fleste af ovennævnte "buy now, pay later"-arrangementer, som de ses i praksis i dag. Det vil medføre, at sådanne tredjepartsudbydere vil blive underlagt lovens regler, herunder krav om tilladelse, fit & proper, kreditværdighedsvurdering samt overholdelse af god skik.
Endvidere vil loven finde anvendelse for kreditaftaler, hvor virksomheden selv - eksempelvis en håndværker - tilbyder forbrugeren rente- og omkostningsfrit køb, hvis tilbagebetalingstidspunktet er senere end 90 dage efter aftaleindgåelse. Loven finder derimod ikke anvendelse, hvis tilbagebetalingstidspunktet er senest 90 dage efter aftaleindgåelsen, forudsat at lånet ikke udbydes gennem en tredjepart.
Derudover foreslås en ny undtagelse, hvorved rente- og omkostningsfrie aftaler om debetkort med udskudt betaling, hvor det samlede beløb debiteres på kontoen på en forud aftalt bestemt dato senest 40 dage efter transaktionen, undtages fra lovens anvendelsesområde. Derved vil betalingskort, hvor transaktionsbeløbet først trækkes på et senere tidspunkt fortsat undtages lovens anvendelsesområde, forudsat at betalingen debiteres senest 40 dage efter transaktionen.
Tilsvarende ændringer foreslås til kreditaftaleloven, sådan at der er overensstemmelse mellem lovenes anvendelsesområder.
Forslaget lægger op til, at loven træder i kraft den 1. januar 2023. Loven finder således ikke anvendelse for kreditaftaler indgået forud for lovens ikrafttræden.
Virksomheder, som forud for lovens ikrafttræden, ydede rente- og omkostningsfrie kreditter uden en tilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomheder og som efter lovens ikrafttræden ikke kan drive virksomhed uden en tilladelse, skal inden den 1. juli 2023 indgive ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om, hvorvidt tilladelse kan gives.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-medium.jpg)
-medium.jpg){kind=logo}