Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-dom puster nyt liv i debatten om lognings­reglerne

Kromann Reumert
13/09/2017
EU-dom puster nyt liv i debatten om lognings­reglerne
Diskussionen om logningsreglerne bliver ved med at være aktuel både i Danmark og EU. Efter EU-Domstolens dom i Tele2/Watson-sagen i december 2016, som omhandlede, hvor vidtgående den nationale logning i EU-landede må være, før de kommer på kant med EU-retten, er debatten om logning af data blusset op også i Danmark.

Tilbage i 2014 tog EU-Domstolen stilling til, om EU's logningsdirektiv (2006/24/EF) var i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder i EU-charterets art. 7 og 8 om respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger. EU-Domstolen vurderede, at direktivet var ugyldigt, da det ikke var proportionalt. Domstolen tog dog i den forbindelse alene stilling til EU-direktivet og ikke til de nationale logningsregler.


EU-dom om nationale logningsregler


Dette spørgsmål blev forelagt EU-Domstolen i sagen Tele2/Watson. Spørgsmålene, som dommen besvarer, omhandler muligheden for at have en generel og udifferentieret logning af data. EU-Domstolen vurderede, at hensynet til privatlivet er til hinder for en generel og udifferentieret logning af alle oplysninger, der ikke vedrører enten et tidsrum, et geografisk område eller en personkreds. Dette indebærer, at reglerne om logning ikke må omfatte alle kunder på ethvert tidspunkt, men reglerne forhindrer ikke en mere målrettet og fokuseret logning af en afgrænset personkreds med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet eller en fare mod den offentlige sikkerhed.


Danske logningsregler


Fra et dansk perspektiv oplyste justitsminister Søren Pape Poulsen på et åbent samråd i marts 2017, at der vil blive lavet tilpasninger af de gældende danske logningsregler, så de ikke længere omfatter alle teleselskabernes kunder. På daværende tidspunkt var det ikke muligt mere specifikt at sige, hvordan sådanne målrettede logningsregler vil udforme sig. Justitsministeren oplyste ligeledes, at det er vigtigt at sikre, at både politiet og PET fortsat har adgang til loggede oplysninger, da det er et vigtigt redskab i kampen mod alvorlig kriminalitet og terror. Der arbejdes således på en tilpasning af de nuværende regler, og indtil dette sker, vil der ikke ske en suspension eller ophævelse af de nuværende logningsregler.

For nu er der således intet nyt på den danske front, men indtil der sker noget, er der fortsat mulighed for at følge den livlige debat, hvor der er engagerede indlæg fra blandt andet teleindustrien, brancheforeninger, politikere og politiet.



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
Aarhus
Kalkværksvej 16
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Artikler, der kunne være relevante for dig
Se eller gense Datatilsynets webinar om Chromebook-sagen
Se eller gense Datatilsynets webinar om Chromebook-sagen
13/03/2026
Persondataret, Compliance, IT-ret, EU-ret
Hvordan påvirker den Digitale Omnibus SaaS-leverandørers forpligtelser efter Data Act?
Hvordan påvirker den Digitale Omnibus SaaS-leverandørers forpligtelser efter Data Act?
19/03/2026
EU-ret, IT-ret, Kontraktret, Compliance, Persondataret
Jury dømmer Meta og Google til at betale 6 mio. dollars for afhængighedsskabende appdesign
Jury dømmer Meta og Google til at betale 6 mio. dollars for afhængighedsskabende appdesign
07/04/2026
IT-ret, EU-ret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Teknologiretlige nyheder - februar highlights
Teknologiretlige nyheder - februar highlights
07/04/2026
IT-ret, Persondataret, EU-ret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
20/05/2026
Persondataret, IT-ret, Compliance, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted