Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Et whistleblower­direktiv er på vej

Kromann Reumert
29/08/2019
Et whistleblower­direktiv er på vej
Kromann Reumert logo
LuxLeaks, Dieselgate og Panama Papers er blot nogle få eksempler på skandaler, der illustrerer vigtigheden af et fælles whistleblowerdirektiv. Derfor vedtog Europa-Parlamentet et nyt whistleblowerdirektiv i april 2019, der forpligter endnu flere arbejdsgivere til at implementere whistleblowerordninger ‒ en endelig vedtagelse afventer Ministerrådet. Bliv klogere på direktivet i denne nyhed.

Ministerrådet udgør sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende magt i EU. Efter vedtagelsen af whistleblowerdirektivet i Ministerrådet ‒ forventeligt i løbet af efteråret 2019 ‒ vil medlemsstaterne have en frist på to år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet.


Direktivets indhold


Direktivet fastsætter en række minimumsstandarder, der skal være med til at sikre en effektiv beskyttelse mod repressalier, herunder disciplinære sanktioner over for whistleblowere på en række specifikke områder. Der er især tale om områder, hvor overtrædelser potentielt kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesse – herunder hvidvaskning af penge, offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser, produkt- og transportsikkerhed, folkesundhed og forbruger- og databeskyttelse.

Direktivet vil både forpligte den private og den offentlige sektor til at etablere systemer (whistleblowerordninger), som er tilgængelige for alle medarbejdere, og som gør det muligt for de enkelte medarbejdere at indberette i fortrolighed. En whistleblowerordning kan enten administreres af virksomheden selv eller af en ekstern tredjepart (se art. 8 stk. 5).

Private virksomheder vil kun være omfattet af direktivet, hvis virksomheden har mindst 50 medarbejdere, medmindre andet følger af anden EU-lovgivning (se art. 8 stk. 3 og stk. 4). Direktivet giver herudover medlemsstaterne mulighed for at fastsætte regler om, at direktivets regler skal finde anvendelse i virksomheder med færre end 50 ansatte (se art. 8 stk. 7).

Med whistleblowerdirektivet bliver langt flere arbejdsgivere forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Direktivet udvider samtidig området for, hvornår der som minimum skal kunne ske indberetning. Indberetningen vil derfor ikke længere være begrænset til overtrædelser af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden særlovgivning.

Whistleblowerordningen giver mulighed for, at medarbejdere kan vælge at foretage indberetninger via virksomhedens egen whistleblowerordning eller direkte til en kompetent myndighed. Hvis virksomheden ikke har en whistleblowerordning, kan medarbejderen indberette direkte til den kompetence myndighed.

Beskyttelsen mod repressalier fra arbejdsgiveren gælder, uanset om medarbejderen indberetter via virksomhedens whistleblowerordning og/eller (direkte) til en kompetent myndighed. Whistleblowerdirektivet beskytter ikke kun den medarbejder, der foretager indberetningen, men også medarbejderens pårørende og den indberettende medarbejders kolleger.

Såfremt forslaget bliver godkendt i sin nuværende form af Ministerrådet, skal alle medlemsstater udpege kompetente myndigheder, der kan håndtere indberetninger fra medarbejdere.


Kromann Reumerts rådgivning 


Hos Kromann Reumert har vi mange års erfaring med rådgivning om etableringen af whistleblowerordninger og generel persondataretlig rådgivning. Vi administrerer også whistleblowerordninger på vegne af en lang række klienter. I den forbindelse samarbejder vi med danske Got Ethics A/S, der er en af de førende virksomheder i verden indenfor levering af whistleblowerløsninger. Som databehandler bruger vi med andre ord Got Ethics A/S som underdatabehandler.

Vi bistår både nationale og internationale virksomheder – såvel store som små og i forskellige brancher – i forbindelse med etableringen og administrationen af whistleblowerordninger. Derudover har vi bistået i en lang række interne undersøgelser, hvor vi blandt andet har været med til at udarbejde de fornødne politikker og procedurer samt ydet rådgivning om, hvordan reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bedst muligt iagttages i tilknytning til en whistleblowerordning.

Hvis din virksomhed er forpligtet til at etablere en whistleblowerornding eller frivilligt ønsker at få etableret en, så er I velkomne til at kontakte os, så vi sammen kan finde en løsning.

Læs forslaget til direktivet
Læs Europa-Parlamentets pressemeddelelse

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
18/11/2024
Persondata
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
18/11/2024
Kontraktret, Øvrige, Immaterialret
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
28/11/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Hotel Nyborg Strand vinder principiel retssag med bistand fra Focus Advokater
Hotel Nyborg Strand vinder principiel retssag med bistand fra Focus Advokater
26/11/2024
Kontraktret, Øvrige
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
29/11/2024
Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted