Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Et skridt nærmere DORA og MICA – få seneste status her

Udgivet af

1. Europarådets vedtagelse

1.1 EU er på veje med flere nye regelsæt til den finansielle sektor.


1.2 Europarådet har den 24. november 2021 vedtaget sin holdning til Digital Operational Resilience Act (DORA) og Markets in Crypto-Assets (MiCA). Både DORA og MiCA udspringer af EU-Kommissionens digitale strategi.


1.3 Med vedtagelsen er Europarådet nu er parat til at indlede trepartsforhandlingerne med Europa-Parlamentet.


1.4 Når forhandlerne for EU-institutionerne så har nået politisk enighed, vil begge institutioner formelt vedtage DORA og MiCA. Dette forventes at ske i løbet af efteråret 2022.


2. DORA

2.1 DORA er EU’s forsøg på at harmonisere reglerne for håndtering af sikkerheden i net- og informationssystemer i finansielle virksomheder på tværs af Europa. DORA vil finde anvendelse på en bred vifte af finansielle virksomheder, herunder blandt andet pengeinstitutter, kreditinstitutter, betalingstjenesteudbydere, forsikringsselskaber og udbydere af kryptoaktivtjenester. På nogle punkter udstrækkes reglerne dog også til direkte at omfatte visse leverandører til de finansielle virksomheder.


2.2 DORA vil pålægge de finansielle virksomheder en række krav i relation til:


  • risikostyring indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT),
  • indberetning af større IKT-relaterede hændelser,
  • test af digital operationel modstandsdygtighed,
  • udveksling af oplysninger om cybertrusler og sårbarheder, og
  • foranstaltninger til solid styring af IKT-tredjepartsrisici.

2.3 Derudover vil der blive indført visse krav til kontrakter mellem de finansielle virksomheder og IKT-leverandører, som det også er kendt fra outsourcing-reglerne i den finansielle sektor. Samtidig vil relevante myndigheder få mulighed for at føre tilsyn med de finansielle virksomheders overholdelse af reglerne, herunder ved inspektioner.


2.4 De fælles europæiske tilsynsmyndigheder vil for hver IKT-leverandør, der anses for at opfylde en vigtig rolle for at sikre en velfungerende finansiel sektor, skulle udpege en ledende tilsynsførende blandt EBA, ESMA eller EIOPA til at sikre, at leverandøren overvåges i tilstrækkelig grad på paneuropæisk plan.


2.5 DORA kan læses i seneste udkast her.


3. MICA

3.1 MiCA er EU’s forsøg på at harmonisere reglerne for kryptoaktiver på tværs af EU. MiCA vil finde anvendelse på personer og andre, der (i) udsteder kryptoaktiver, f.eks. nye crypto coins eller tokens, og (ii) udbydere af kryptoaktivtjenester, f.eks. handelsplatforme.


3.2 MiCA indeholder autorisationsprocedurer for både udstedere af kryptoaktiver og udbydere af kryptoaktivtjenester, foruden en angivelse af de kompetente myndigheder og deres kompetencer i relation til MiCA-regelsættet.


3.3 MiCA vil blandt andet kræve, at udstedere af kryptoaktiver, offentliggør en såkaldt hvidbog (”whitepaper”), der skal indeholde en række minimumsinformationer i stil med et prospekt ved udbud af aktier. Er der givet misvisende oplysninger i hvidbogen, kan der rejses krav mod både udstederen og ledelsen.


3.4 Derudover vil MiCA også stille en række krav til driften, organiseringen og ledelsen af både udstedere af kryptoaktiver og udbydere af kryptoaktivtjenester.


3.5 MiCA kan læses i seneste udkast her.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
09/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
17/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
18/09/2026
Udbudsret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted