Er nye regler om hjemmeside­blokering en udvidelse af politiets beføjelser?

Den 1. juni 2017 vedtog Folketinget en ny regulering om blokering af hjemmesider. Det har konkret udmøntet sig i retsplejelovens § 791 d, hvormed politiet kan bede retten om at træffe afgørelse om blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der begås en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terror eller forbrydelser mod offentlig myndighed. I denne artikel ser vi nærmere på, om disse blokeringsmuligheder er en vidtgående udvidelse af politiets beføjelser.


Oprindeligt udkast til lovforslag var vidtgående

Tilbage i januar 2017 vakte det oprindelige udkast til lovforslag stor røre, da det blev sendt i høring til relevante myndigheder og organisationer. Årsagen var, at beføjelsen var meget bredt formuleret, og blokering af hjemmesider kunne ske, hvis blot der var grund til at antage, at der fra hjemmesiden blev foretaget en overtrædelse af straffeloven.

Det blev kritiseret af branchen med påstand om, at det gav grobund for internetcensur i en grad, der rakte langt ud over tilfælde af terror eller ekstremisme. Reelt ville alle overtrædelser af straffeloven kunne medføre blokering af en hjemmeside. Det blev derfor revideret, så det i dag kun er de konkrete bestemmelser om terror eller forbrydelser mod offentlig myndighed, der er udslagsgivende.


Formålet bag den nye regulering

Ifølge forarbejderne er den nye blokeringsbestemmelse et indsatspunkt for at bekæmpe ekstremistisk propaganda og forebygge online radikalisering og rekruttering via internettet. Der har vist sig at være et praktisk behov for et stærkere retsværn mod dette end de eksisterende regler om beslaglæggelse har kunnet dække.


Uklare bevis- og proportionalitetskrav har vakt bekymring

De fleste kan tilslutte sig, at behovet og formålet med den nye regulering er aktuelt. Imidlertid har selve det endelige lovgrundlag været kritiseret for at indeholde vage bevis- og proportionalitetskrav. Først og fremmest er det formelle krav, at der skal være grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terror m.v., et umiddelbart meget lavt beviskrav, som forarbejderne alene udfylder med en bemærkning om, at det skal forstås i henhold til reglerne om beslaglæggelse og edition, og at siden skal indeholde tekst, video m.v., der udgør en sådan overtrædelse.

For det andet skal retten forinden dens afgørelse foretage en proportionalitetsafvejning. Blokering må ikke ske, hvis indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet vil medføre. Forarbejderne bidrager ikke med en klarhed over vægten af denne proportionalitetsafvejning og er derfor også blevet kritiseret for at være vag.

Samlet set har det nye lovgrundlag vakt bekymring for dets konsekvenser for borgernes grundlæggende ytrings- og informationsfrihed. Hvorvidt dette er berettiget, må vi afvente til blokeringsbestemmelsens brug i praksis.

 



 

---