E-handel med fødevarer – hvilke produktoplysninger kan og skal man give forbrugerne?

COVID-19-krisen har ført til øget online-salg af fødevarer. Uanset om man markedsfører fødevarer fra en fysisk butik eller via internettet, er der en lang række krav i fødevarelovgivningen, man skal være opmærksom på. Blandt andet er det vigtigt at vide, hvad man har pligt til at informere forbrugerne om, når man sælger fødevarer via en digital platform.


E-fødevarehandel omfatter markedsføring af alle former for mad og drikkevarer samt kosttilskud, som markedsføres på digitale platforme såsom hjemmesider, sociale medier samt apps og online-markedspladser. Salg af fødevarer via online-kanaler, herunder fra internetsupermarkeder og andre digitale platforme, er steget under COVID-19-krisen.

Ligesom andre typer fødevareaktiviteter er markedsføring af fødevarer via digitale platforme omfattet af fødevarelovgivningen. Nedenfor har vi oplistet en række punkter, som man skal være særligt opmærksom på, når man markedsfører fødevarer online.


Krav til oplysninger om fødevareinformation

I forbindelse med online-handel skal forbrugeren præsenteres for en række fødevareinformationer, inden et køb afsluttes. Som udgangspunkt skal forbrugeren have adgang til de samme fødevareinformationer, som normalt fremgår på selve produktet i en fysisk butik. Det gælder blandt andet information om varebetegnelse, ingredienser, nettovægt og næringsdeklaration. Datoen for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato er undtaget. Disse oplysninger skal dog senest gives ved leveringstidspunktet.

Såfremt en fødevare er omfattet af en bestemt handelsnorm, varestandard eller en specifik mærkningsordning, som det fx gør sig gældende for frugt og grønt, vin og marmelade, kan der være yderligere obligatoriske mærkningskrav. Det kan være oplysninger om sort, klasse og oprindelse.

Se EU-Kommissionens Q&A om fjernsalg 

Krav til oplysninger om allergener

Forbrugeren har krav på at kunne få oplysninger om allergener. Allergene ingredienser er eksempelvis jordnødder, soja, mælk og gluten. Den fulde liste over allergener findes i bilag II i fødevareinformationsforordningen.

Hvis der er tale om køb af fødevarer, der tilberedes eller pakkes efter bestillingen, skal allergenerne enten fremgå af den relevante online-kanal/hjemmeside, hvorfra købet foretages, eller der skal stå angivet, at forbrugeren kan modtage oplysninger om allergener ved kontakt til virksomheden. Fødevarestyrelsen accepterer typisk angivelse af et telefonnummer.

Regler vedr. fødevareanprisninger og vildledende informationer

Det er ikke tilladt at vildlede forbrugerne. Fødevareinformation, herunder også ikke-obligatorisk information om fødevaren, skal altid være korrekt, klar og let forståelig.

Hvad angår anprisninger af produkter, er det kun tilladt at anvende EU-godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger. Godkendte ernæringsanprisninger såsom ”light”, ”reduceret sukker” og ”fedtfri” er oplistet i bilaget til forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger med ledsagende betingelser for anvendelse: Link til forordningen om ernærings og sundhedsanprisninger Godkendte sundhedsanprisninger såsom ”Vitamin D bidrager til immunsystemets normale funktion” kan slås op i EU-Kommissionens database

Det er vores anbefaling, at man anvender de godkendte sundhedsanprisningers ordlyd og ikke omformulerer, da man ellers kan blive holdt ansvarlig for, at anprisningen har samme betydning, som den godkendte sundhedsanprisning og kan understøttes af den underliggende videnskabelige dokumentation. Man skal generelt være påpasselig med angivelser, logoer, billeder, symboler og varemærker, som fx kan tillægge en fødevare virkninger eller egenskaber, den ikke har.

Forbud mod angivelser om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme

I medfør af Fødevarelovgivningen er fødevarer mad og må ikke være medicin. Myndighederne slår derfor typisk hårdt ned på angivelser om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på en sygdom. I værste fald kan en fødevare blive klassificeret som et ulovligt lægemiddel alene på grund af produktpræsentationen. Særligt i relation til anvendelsen af de ovenfor nævnte sundhedsanprisninger, skal man sikre sig, at eventuelle omformuleringer ikke potentielt indikerer en ulovlige medicinsk effekt.


Nye regler vedrørende oprindelsesmærkning

Hvis man anpriser en fødevares oprindelse, skal man være opmærksom på, at der den 1. april 2020 trådte nye EU-regler i kraft om oprindelsesmærkning af fødevarers primære ingrediens. Formålet med de nye regler er at undgå vildledende fødevaremærkning, som antyder eller indikerer, at en fødevare har en anden oprindelse, end den rent faktisk har.

Fremover skal det således anføres, hvor en fødevares primære ingrediens oprinder fra, hvis oprindelsesstedet er forskelligt fra selve fødevarens anpriste oprindelse.

For e-handelsvirksomheder betyder de nye regler, at hvis man fx anpriser en fødevare som værende dansk enten ved brug af ord, flag eller lignende, og den primære ingrediens ikke kommer fra Danmark, da skal man i samme synsfelt af den digitale platform oplyse om oprindelsen af den primære ingrediens.

Gennemførelsesforordning vedrørende angivelse af oprindelse af en fødevares primære ingrediens

EU-kommissionens Q/A om oprindelsesangivelse af primær ingrediens

Vær opmærksom på, at der i tillæg til ovenstående punkter kan være yderligere krav i fødevarelovgivningen eller anden lovgivning, som gør sig gældende for online-markedsføring af fødevarer.


Vil du vide mere?

Bech-Bruun står klar til at rådgive om e-handel med fødevarer, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål.