Droner i dansk lovgivning

Droner er populære som aldrig før, og især droner til hobbybrug er et stort hit. Anvendelsen af droner er dog ikke udelukkende forbeholdt private, men er også meget anvendt i erhvervsmæssige sammenhænge, hvor blandt andre landmænd kan bruge droner til at overvåge deres marker i forbindelse med brugen af sprøjtemidler og under høsten.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der gælder visse regler for flyvning med og brug af droner i det hele taget. Reglerne vedrørende flyvning med droner findes primært i et af luftfartsvæsenets udarbejdede forskrifter BL 9-4 og i Luftfartsloven.

Reglerne i Luftfartsloven gælder for droner, som vejer over 25 kg. For droner, som vejer mindre end 25 kg, gælder reglerne i BL 9-4, hvori det bl.a. anføres, at:

• Flyvningen skal udføres på en sådan måde, at andres liv og ejendom ikke udsættes for fare og på en måde, så omgivelserne påføres så ringe ulempe som muligt.


• Afstanden til bymæssig bebyggelse og større offentlige veje skal være mindst 150 m.


• Tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser, samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet under åben himmel, må ikke overflyves.


• Flyvehøjden må højest være 100 m over terræn.

Bestemmelserne sigter dels mod at beskytte almindelige mennesker mod den gene, det kan være at have en drone flyvende over sig, og dels mod at personen, som styrer dronen, kan bevare kontrollen over dronen og dermed undgå farlige situationer.

Så længe der blot er tale om flyvning med droner, er den ovennævnte lovgivning i udgangspunktet den eneste regulering, man skal være opmærksom på. Men begynder man derimod at udstyre dronen med f.eks. et kamera skal man tillige være opmærksom på Persondataloven og TV-overvågningsloven.

Persondataloven har ingen specifikke bestemmelser vedrørende brugen af droner, men så snart en drone har fået påmonteret et system, som kan indsamle data, der kan give informationer om en identificeret eller identificerbar fysisk person, vil der være tale om personoplysninger omfattet af loven.

Dette betyder bl.a., at der kun må indsamles oplysninger til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at man ikke må indsamle flere oplysninger end højest nødvendigt, ligesom der skal være hjemmel i Persondataloven til behandling af dataene, herunder indsamlingen, f.eks. ved at den, der indhentes informationer om, har givet samtykke hertil. Alt efter hvilke data, der indsamles, kan det også være nødvendigt med en tilladelse fra Datatilsynet.

Er der tale om en drone, som har fået påmonteret et videokamera, som kan optage film og dermed foretage overvågning, eller som blot kan transmittere det optagne til en skærm andetsteds, er der også regler i TV-overvågningsloven, som man skal tage højde for. Hovedreglen er herefter, at man som privat ikke må foretage TV-overvågning på offentligt tilgængelige steder, eksempelvis gade, vej, plads eller lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel.

Hertil gælder enkelte undtagelser, hvorefter private må foretage TV-overvågning. Dette er f.eks. tilfældet i forbindelse med TV-overvågning af kriminalitetsbekæmpende hensyn af butiksfacader og lignende. TV-overvågning ved hjælp af droner vil dog i de fleste tilfælde række ud over undtagelserne.

Hvis der sker TV-overvågning af ikke-offentligt tilgængelige områder, f.eks. en anden persons baghave, vil der kunne ifaldes straf i form af bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Ligeledes straffes uberettiget videregivelse af sådan uberettiget optaget materiale.

---