En ny dom fra Sø og Handelsretten illustrerer, hvor nyttig en designregistrering kan være i sager om produktefterligninger.
Sø og Handelsretten har i denne uge afsagt dom om en påstået produktefterligning af stribede herre-t-shirts med få originale detaljer. Indehaveren af den originale t-shirt havde designregistreret t-shirten og fik medhold i, at en t-shirt, der lignede, udgjorde en krænkelse af dette design.
Krænkeren gjorde gældende, at designregistreringen ikke var gyldig, fordi t-shirten ikke havde nye/anderledes detaljer, der gav den individuel karakter, og fordi stribede herre-t-shirts i stil med den, som sagen handlede om, havde eksisteret i en lang årrække, og derfor ikke levede op til designlovens nyhedskrav.
Retten nåede frem til, at designet var gyldigt. Den registrerede t-shirt var stribet på tværs, den havde kontrastfarvede kanter nederst på ærmer og blusekant og desuden en knaplukning på den ene skulder med et kontrastfarvet kantbånd. Selvom hverken striber, stof, eller kontrastfarvede kanter i sig selv var nye eller originale, så udgjorde disse elementer sammen med knaplukningen på skulderen et særligt visuelt udtryk, som var beskyttet af designregisteringen. Da den krænkende t-shirt havde gentaget alle de særlige elementer, striber, kontrastkant forneden og knaplukning med kontrastfarvet bånd, og dermed gav samme helhedsindtryk, udgjorde den en krænkelse, selvom der også var visse mindre forskelle.
Dommen illustrerer, at når der foreligger en designregistrering, så er det den mulige krænker, der skal bevise, at designet ikke er gyldigt – der gælder altså en formodning om, at designet er gyldigt.
Andre producenter af designbårne produkter, såsom møbler, brugskunst, modetøj mm., må i krænkelsestilfælde enten forsøge at overbevise retten om, at deres design er ophavsretligt beskyttet, hvilket ofte er ganske svært, eller at krænkeren kendte originalproduktet og havde til hensigt at snylte på det, og at det lignende produkt derfor udgør en overtrædelse af markedsføringsloven. I begge tilfælde har indehaveren af originalproduktet den fulde bevisbyrde.
Har man et registreret design, behøver man ikke føre bevis for, at krænkeren var i ond tro eller optrådte uagtsomt. Man skal ikke i samme grad føre bevis for designets originalitet, og kravene til originalitet er i øvrigt langt mindre end til en ophavsretlig beskyttelse.
En designregistrering, der dækker hele EU, kan opnås for ganske små penge. Myndigheden foretager ikke nogen vurdering af designet, og man vil ofte stå med et registreringsbevis i hånden, få uger efter at ansøgningen er indleveret.
Det fremgår af den omtalte dom, at man havde lagt vægt på, at der i de billeder, der hørte til registreringen, var zoomet ind på knaplukningen på skulderen. De tegninger og billeder, der er en del af en designregistrering, skal altså udvælges med omhu.
LETT BEMÆRKER
Mange virksomheder og rådgivere, der arbejder med designstærke produkter, har nok hidtil haft for meget fokus på ophavsret og markedsføringsloven og for lidt på designregistreringer. Vi spår, at designregistreringer får en stigende betydning i fremtidige produktkrænkelsessager.
[layerslider id="63"]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
