SKAT mener, at ansatte er skattepligtige af arbejdsgiverens betaling vedrørende P-afgifter, hvis arbejdsgiveren samtidig med dækningen også udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse.
SKAT har tilkendegivet, at ansatte, der får dækket udgifter til parkering i forbindelse med arbejdsrelateret parkering, er skattepligtig af dette beløb, i det omfang den ansatte samtidig får udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.
SKAT henviser i denne forbindelse til, at P-udgifter er omfattet af satserne for den skattefrie kørselsgodtgørelse, og det er derfor SKATs vurdering, at særskilt dækning af udgifter til parkering herudover er skattepligtige.
I ligningslovens § 16, stk. 10 fremgår det, at værdien af hel eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, ikke skal beskattes.
Det fremgår af SKATs praksis i den Juridiske
Vejledning afsnit C.A.5.14.5, at SKAT tolker ligningslovens § 16, stk. 10 således, at bestemmelsen alene medfører skattefrihed for værdien af fri parkering ved den sædvanlig arbejdsplads.
SKATs fortolkning medfører, at den ansatte i forbindelse med udførelsen af sit arbejde risikerer at skulle dække en del af de erhvervsmæssige transport- og parkeringsudgifter, som er nødvendige for den ansattes udførelse af sit arbejde.
I værste fald medfører SKATs fortolkning, at den ansatte bliver skattepligtig af det fulde beløb omfattende både den ellers skattefrie kørselsgodtgørelse og arbejdsgiverens dækning af parkeringsudgifter.
Dette skyldes det forhold, at SKAT anser beløb, der udbetales som befordringsgodtgørelse til en højere sats end Skatterådets faste satser, for i det hele at være skattepligtig personlig indkomst.
Vores vurdering
Det er vores vurdering, at SKATs praksis og tilkendegivelse er direkte modstrid med lovgrundlaget på området for arbejdsgiverbetalt befordring og parkering.
I 1997 vedtog folketinget i ligningslovens § 16, stk. 10 skattefrihed for arbejdsgiver betalt erhvervsmæssig parkering.
Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at:
”Hvis parkeringen i øvrigt på grund af arbejdet foretages et andet arbejdssted end ved den sædvanlige arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse.”
Det er således direkte forudsat ved lovens indførelse, at arbejdsgivers dækning af den ansattes udgift til parkering andet sted, end den sædvanlige arbejdsplads også er skattefri.
SKATs fortolkning i den Jurdiske Vejledning afsnit C.A.5.14.5 er således i direkte modstrid med lovforarbejderne.
Det er derfor vores klare vurdering, at arbejdsgiverens dækning af den ansattes erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med parkering er skattefrit for den ansatte.
SKATs tilkendegivelse er derfor forkert og i strid med ligningslovens § 16, stk. 10.
Det er dog vores anbefaling, at du som ansat eller arbejdsgiver anmoder om et bindende svar, hvis du på nuværende tidspunkt ønsker sikkerhed for den skattemæssige behandling af dækning af parkeringsafgifter.
DELACOURS skatteteam står gerne til rådighed for drøfte problemstillingen med dig og bistår gerne med udarbejdelsen af et bindende svar.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →