Folketinget forlænger nu den midlertidigt skærpede straffelovgivning for svig med coronahjælpepakker indtil den 1. januar 2022. I denne nyhed kan du læse om nogle af de sager, der indtil videre har været behandlet under coronastraffelovgivningen.
Kort om svig med coronahjælpepakker
Den 2. april 2020 indsatte Folketinget § 81 d i straffeloven. Dermed blev det muligt at idømme firedobbelte straffe for at overtræde specifikke straffelovsbestemmelser, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19.
Forarbejderne til loven indeholder en række angivelser af, hvordan strafskærpelsen skal udmøntes. Som eksempel kan det nævnes, at såfremt en økonomidirektør i en virksomhed har opnået uberettiget støtte til virksomheden på 1.000.000 kroner fra en hjælpepakke, der som udgangspunkt efter praksis skulle sanktioneres med fængselsstraf på ét års fængsel og en tillægsbøde på 1.000.000 kroner, betyder skærpelsen, at der almindeligvis skal idømmes en fængselsstraf på fire år og en tillægsbøde på 4.000.000 kroner til økonomidirektøren. Hertil kommer, at der parallelt med fastsættelse af straffen til økonomidirektøren skal nedlægges påstand om konfiskation af den opnåede vinding hos virksomheden og fastsættes en bøde til virksomheden.
I loven indsattes en såkaldt solnedgangsklausul om, at loven automatisk ville udløbe den 1. marts 2021. Det er denne udløbsdato, som Folketinget den 23. februar 2021 valgte at forlænge til den 1. januar 2022.
Myndighedernes arbejde
Flere myndigheder bidrager til at håndhæve den danske coronastraffelovgivning. To af nøglemyndighederne er Erhvervsstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). SØIK's arbejde består i at visitere sagerne og i at foretage nødvendige beslaglæggelser for at sikre værdier.
Den 1. februar 2021 havde SØIK modtaget 198 anmeldelser om mulig svindel med coronahjælpepakker. Størstedelen af anmeldelserne handler om lønkompensationsordningen, hvor der blandt andet er blevet ansøgt om kompensation for fiktive og tidligere medarbejdere.
Ud af de i alt 198 anmeldelser til SØIK stammer 172 anmeldelser fra Erhvervsstyrelsen, 19 fra Skattestyrelsen, seks fra Hvidvasksekretariatet og én fra Slots- og Kulturstyrelsen. Anmeldelserne vedrører et samlet beløb på 69.238.397 kroner. I sagerne er der sket beslaglæggelse af for 17.632.369 kroner.
Domstolenes praksis indtil nu
Fra strafskærpelsesreglerne blev indført den 2. april 2020 til den 14. november 2020, er der afsagt 30 domme vedrørende straffelovens § 81 d.
De ledende domme i forhold til svig med hjælpepakker er:
- Østre Landsrets ankedom af 25. september 2020, som fortolker anvendelsesområdet for straffelovens § 81 d.
- Østre Landsrets ankedom af 26. oktober 2020, som var den første sag ved Østre Landsret om svig med hjælpepakker.
- Københavns Byrets dom af 25. november 2020, som er den hidtil hårdeste dom for svig med hjælpepakker.
Østre Landsrets dom af 25. september 2020
Østre Landsrets dom af 25. september 2020 vedrørte tyveri og forsøg på røveri, hvor tiltalte – som havde begået tyveriet – havde spyttet den forurettede i ansigtet og råbt "Jeg har corona".
Byretten havde indledningsvis fundet, at forholdet var omfattet af strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d og fastsatte straffen til fængsel i syv måneder, inklusive reststraf.
Landsretten fandt derimod, at strafskærpelsesreglen ikke fandt anvendelse. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at betingelsen i straffelovens § 81 d, stk. 1, om, at lovovertrædelsen skal have "baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien" indebærer, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvist skal være motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som COVID-19 har medført.
Landsretten fandt det derfor betænkeligt at fastslå, at der var tale om en sådan type kriminalitet, idet det måtte lægges til grund, at tiltaltes udtalelse om, at han havde corona, mens han spyttede mod forurettede, var et spontant forsøg på at undslippe og bringe de genstande, som han umiddelbart forinden havde stjålet, i sikkerhed.
Derfor nedsatte landsretten straffen til fem måneders fængsel, inklusive reststraf.
Østre Landsrets dom af 26. oktober 2020
Denne dom vedrørte socialbedrageri og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed, idet tiltalte havde indsendt ansøgninger om lønkompensation fra coronahjælpepakker på i alt 427.500 kroner for fem ansatte, men med brug af falske ansættelseskontrakter og på trods af at vide, at virksomheden ikke var berettiget til støtten.
Byretten idømte tiltalte et år og seks måneders fængsel samt en tillægsbøde på 1.000.000 kroner.
Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes art og omfang, og straffen blev fastsat i medfør af straffelovens § 81 d.
Landsretten fandt, ligesom byretten, at samtlige forhold var omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, idet lovovertrædelserne blev begået under sådanne omstændigheder, at der uberettiget blev opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger som følge af COVID-19.
Landsretten idømte derfor tiltalte to år og tre måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 1.275.000 kroner.
Københavns Byrets dom af 25. november 2020
Den hidtil strengeste straf er blevet idømt af Københavns Byret i en sag om socialbedrageri og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed.
Tiltalte havde på vegne af et anpartsselskab og fire foreninger, som han stod i spidsen for, ansøgt om udbetaling fra forskellige hjælpepakker for i alt 1.667.505,96 kroner på grundlag af urigtige og vildledende oplysninger og ved anvendelse af falske ansættelseskontrakter. Ansøgningerne var blevet indleveret både før og efter, at strafskærpelsesreglen trådte i kraft.
Tiltalte blev idømt tre år og seks måneders fængsel samt en tillægsbøde på 2.850.000 kroner. Derudover blev tiltalte, for en periode på fem år, frakendt retten til at stifte og deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt.
Dommen er pt. under anke.
Vores bemærkninger
Udviklingen i anmeldelser og domstolspraksis viser, at myndighederne slår hårdt ned på sager om svig med hjælpepakker.
Vi forventer, at der især i forbindelse med de forskellige hjælpepakkers ophør vil ske en stigning i anmeldelser og sager om svig i forhold til den modtagne støtte. Det er nemlig forventeligt, at myndighederne vil prioritere arbejdet med disse sager højt som følge af de samfundsøkonomiske konsekvenser af støtten.
Det er for tidligt at vurdere, hvilke sager der vil komme frem, hvilke kontroller der præcist vil blive udført, og om der bliver behov for alternative opklaringsinstrumenter. På nuværende tidspunkt tyder det på, at sagerne handler om letopdagelig snyd i form af udbetalinger til fiktive ansatte, dobbelt dip og tilsvarende.
Vi forventer, at der på et senere tidspunkt vil blive set nærmere på nogle af de konkurser, som antageligt indtræffer, når hjælpepakkerne ophører, og hvor der forud for konkursen er modtaget økonomisk støtte fra hjælpepakker. En del af arbejdet med disse konkurser vil forventeligt bestå i at undersøge, om de oplysninger, der er givet til myndighederne i forbindelse med støtteansøgninger, har været rigtige, og om modtagelsen af støtten dermed har været berettiget.
For virksomheder, som har modtaget hjælp fra hjælpepakker, kan det derfor give anledning til at undersøge, om grundlaget for den modtagne støtte opfylder reglerne i hjælpepakkerne.
Vores rådgivning
Kromann Reumerts specialister i corporate crime, undersøgelser og compliance bistår danske og udenlandske virksomheder og organisationer med sager om blandt andet intern svig og compliancerelaterede spørgsmål. Derudover foretager de hvert år et stort antal fortrolige interne undersøgelser som led i rådgivningen af vores klienter.
Du er velkommen til at kontakte dem, hvis de også skal hjælpe dig og din virksomhed med at sikre, at jeres ansøgning om støtte fra coronahjælpepakkerne lever op til reglerne eller som led i spørgsmål om asset recovery.
-medium.jpg)
-medium.jpg)
