”Café Obelix” krænkede rettighederne til Asterix-tegneserien

Tegneserier er ofte beskyttede efter forskellig lovgivning, herunder både ophavsretlig og varemærkeretlig. Det kan gælde både tegneseriernes navne, deres litterære indhold, deres billeder/tegninger og de figurer, der optræder i tegneserierne. Dette betyder, at man som erhvervsdrivende er afhængig af at få en licens fra rettighedshaver, hvis man ønsker at bruge en tegneseries navne, figurerne eller andre referencer til tegneserierne i forbindelse med ens virksomhed.

En nylig dom fra Sø- og Handelsretten understreger denne beskyttelse.


Nye ejere indhentede ikke samtykke

En café i København havde siden 1993 og frem til ejerskiftet været drevet under navnet ”Café Obelix” med tilladelse fra det danske forlag, der udgiver Asterix-serien. I 2009 fik ”Café Obelix ” nye ejere, og de nye ejere indhentede ikke samtykke hverken fra det franske eller det danske forlag, der udgiver tegneserien, men de fortsatte med at bruge ”Café Obelix” og figurerne fra tegneserien. Caféen var udsmykket med billeder af Obelix og andre figurer fra Asterix-tegneserierne, og caféens facade samt skilte, parasoller og de ansattes tøj bar navnet ”Café Obelix” eller Obelix. Caféen markedsførte sig på både Facebook og Instagram under navnet og med brug af billeder fra tegneserien.

Da det franske forlag i november 2016 blev opmærksom på, at caféen benyttede disse klare referencer til tegneserien, anlagde forlaget sag mod caféejeren med påstand om krænkelse af rettighederne til tegneserien, krav om erstatning mv.

Forlaget gjorde gældende, at caféen ikke havde fået tilladelse til at bruge navnet ”Cafe Obelix” eller referencer til samt billeder fra tegneserien. Caféejeren mente, at forlaget havde mistet retten til at påtale den uretmæssige brug ved passivitet, da caféen havde eksisteret i 23 år under navnet.


Det franske forlag fik medhold

Sø- og Handelsretten gav forlaget medhold. Retten udtalte, at caféens navn, markedsføring og udsmykning i al væsentlighed var bygget op omkring Asterix og Obelix, som er både varemærke- og ophavsretligt beskyttet. Det var derfor både en varemærkeretlig krænkelse at bruge navnet ”Café Obelix”, og det var en ophavsretlig krænkelse at bruge de figurer, som optræder i tegneserien. Det var desuden en krænkelse af god markedsføringsskik.

Retten vurderede, at caféens udnyttelse af tegneserien var tilsigtet, og caféejeren havde ikke bevist at have fået tilladelse fra rettighedshaver til at udnytte rettighederne. Retten påpegede, at caféejeren i forbindelse med sin overtagelse af caféen i 2009 burde have undersøgt rettighedernes betydning for caféen og sikret sig et samtykke på skrift fra rettighedshaver. Det tidsmæssige aspekt og betragtninger om passivitet ændrede ikke på rettens opfattelse af krænkelsen.

På baggrund af krænkelsernes omfang blev caféejeren dømt til at betale et betragteligt vederlag og godtgørelse for ikke økonomisk skade til forlaget. Beløbet blev fastsat på baggrund af caféejerens årsrapporterer fra 2012-2016 til i alt 600.000 kr.


Husk altid at få samtykke

Dommens resultat er ikke overraskende, men understreger, at man ikke uden samtykke og uden betaling af vederlag kan udnytte titler, personer og andre referencer til kendte film, bøger og lignende universer til sin erhvervsvirksomhed, heller ikke selvom brugen branchemæssigt ligger langt fra det originale forlæg, og heller ikke selvom man fortsætter den tidligere ejers brug. Det forhold, at brugen har fundet sted i en årrække uden at rettighedshaveren har protesteret, er heller ikke nok til at man kan regne med, at brugen er retmæssig. Man må forvente at skulle indhente samtykke og betale en licensafgift for brugen af rettighederne, hvis rettighedshaverne overhovedet vil give samtykke. Bruger man om erhvervsdrivende beskyttede værker og varemærker uden samtykke, viser dommen, at det kan få ret betydelige negative, økonomiske konsekvenser.