Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Biometrisk adfærdsdata: Den nye super-cookie

Kromann Reumert
08/09/2015
Biometrisk adfærdsdata: Den nye super-cookie
Identifikation ved biometrisk adfærdsdata bliver mere og mere populært. På trods af muligheden for at spore internetbrugere ved hjælp af denne data, mener Erhvervsstyrelsen umiddelbart ikke, at denne type sporing er omfattet af cookie-reglerne.

HVAD ER BIOMETRISK ADFÆRDSDATA?
Den unikke måde man taster, benytter musen eller swiper på sin smartphone på, kan nu bruges til at lave en unik profil af en internetbruger - såkaldt biometrisk adfærdsdate. Denne profil kan herefter benyttes til at identificere internetbrugeren, når brugeren besøger en anden hjemmeside eller besøger den samme hjemmeside igen, som man kender det fra traditionelle cookies.

Ved 'device fingerprinting' eller traditionelle cookies er det de fysiske enheder og programmer, der bliver sporet. Her ved man ikke med sikkerhed, om det er den samme internetbruger, der benytter enheden, ligesom man heller ikke kan identificere brugeren, når denne benytter en anden enhed. Det nyskabende ved profilering igennem biometrisk adfærdsdata er, at internetbrugeren kan blive identificeret, selvom man bruger en anden enhed, eksempelvis en offentlig eller lånt computer. Biometrisk adfærdsdata kan også identificere internetbrugere, som ellers benytter tjenester for at gøre dem selv anonyme på internettet f.eks. igennem VPN-opkoblinger eller anonyme internetbrowsere som TOR. Det skyldes, at brugerprofilen bliver knyttet til brugerens adfærd, og ikke det værktøj som benyttes.

ØGET SIKKERHED: 97,4 % AF "SVINDLERNE" IDENTIFICERET
Biometrisk adfærdsdata kan dog bruges til mere end blot målrettede annoncer. Identifikationen kan også bruges til at øge sikkerheden ved log-in til hjemmesider f.eks. til netbank

Teknologien er allerede testet på netbanker, og det svenske firma BehavioSecs biometriske løsning kunne i 97,4 % af tilfældene identificere, at det var en anden person end kontoejeren, der loggede ind, også selvom personen benyttede den rigtige kode. Teknologien kan derfor også bruges som et ekstra sikkerhedslag, som kan vise sig at være meget vanskeligt for hackere at bryde.

ERHVERVSSTYRELSEN: UMIDDELBART IKKE EN COOKIE
Erhvervsstyrelsen mener ikke umiddelbart, at biometrisk adfærdsdata falder ind under 'cookie-reglerne'. Derfor kan der være mulighed for at benytte biometriske løsninger til at identificere og målrette annoncer til internetbrugere, uden at der skal indhentes samtykke, som man kender det fra traditionelle cookies. Denne holdning står i modsætning til Erhvervsstyrelsen udmelding tidligere i år vedrørende 'device fingerprinting', som styrelsen mente var omfattet af cookie-reglerne.

Det er dog vigtig at huske på, at persondatalovens regler om indsamling og behandling af persondata også gælder for biometrisk adfærdsdata.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
26/04/2024
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Når klagen ikke er helt på plads
Når klagen ikke er helt på plads
21/05/2024
Udbud, IT- og telekommunikation
AI-forordningen endelig vedtaget i EU
AI-forordningen endelig vedtaget i EU
28/05/2024
EU-ret, Immaterialret, Persondata, IT- og telekommunikation
Hvad betyder den ”risikobaserede tilgang” i AI-forordningen i virkelighedens verden?
Hvad betyder den ”risikobaserede tilgang” i AI-forordningen i virkelighedens verden?
11/07/2024
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Principiel dom om fortolkning af ansvarsbegrænsningsklausul
Principiel dom om fortolkning af ansvarsbegrænsningsklausul
12/08/2024
IT- og telekommunikation, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted