Det oprindelige udbud af 6 GW havvind fordelt på seks havvindmølleparker var statsstøttefrit med periodisk koncessionsbetaling til staten for brugsretten til havarealet og med 20 procent statsligt medejerskab. Ingen aktører valgte dog at byde ind, da der i december 2024 var budfrist på tre af de seks udbudte havvindmølleparker.
Gennem en efterfølgende markedsdialog mellem relevante markedsaktører og Energistyrelsen stod det klart, at årsagen til de udeblevne bud skulle findes i en kombination af markante prisstigninger, pressede leverandørkæder og markedsmæssig usikkerhed om efterspørgsel og prisudvikling, som væsentligt udfordrede businesscasen på de tre havvindmølleprojekter.
På den baggrund har et bredt politisk flertal nu fastlagt udbudsrammerne for genudbuddet af 3 af de 6 GW havvind, med en ambition om at tilpasse udbudsrammerne til de aktuelle markedsforhold for havvind.
Tre genudbudte havvindmølleprojekter - med mulighed for overplanting
De genudbudte projekter er projektet Hesselø i det indre danske farvand samt projekterne Nordsøen Midt og Nordsøen Syd i Nordsøen. Udbuddet for alle projekter åbner i efteråret 2025 med en forventet budfrist for Hesselø og Nordsøen Midt i foråret 2026 og en forventet budfrist for Nordsøen Syd i efteråret 2027.
Nordsøen Midt og Nordsøen Syd udbydes begge med en minimumskapacitet på 1 GW med nettilslutningsmulighed på minimum 1 GW pr. område. Der tillades fri overplanting, hvilket betyder, at opstilleren har mulighed for at opstille mere havvindskapacitet end den minimumskapacitet, som opstilleren er forpligtet til at opføre. Denne overproduktion er dog ikke sikret adgang til det offentlige net, men kan anvendes til eksempelvis Power-to-X eller lignende. Eventuel overplanting skal være fuldt etableret senest to år efter fristen for minimumskapaciteten. Arealernes størrelse tilpasses ud fra opstillerens indmeldte kapacitet og en af Energistyrelsen fastsat minimumseffekttæthed (minimum 4 MW/km²). Uudnyttet areal returneres til staten og kan eventuelt anvendes ved senere udbud.
Projektet Hesselø udbydes med en minimumskapacitet på 1 GW med mulighed for begrænset overplanting med en samlet kapacitet på op til 1,2 GW.
Contracts-for-Difference som støttemodel
De tre projekter udbydes med tildeling af støtte gennem den såkaldte Contracts-for-Difference støtteordning, hvor staten, ved indgåelse af en differencekontrakt med opstilleren, garanterer opstilleren en aftalt mindstepris for elektriciteten. Det skal sikre opstilleren stabile indtægter i støtteperioden uanset udsving i elprisen.
Læs nærmere herom i vores artikel om Contracts-for-Difference som støtteordning i havvindudbud.
Støttemodellen indeholder følgende elementer (forudsat at modellen statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen):
Kapacitetsbaseret: Støtten tildeles på baggrund af havvindmølleparkens mulige produktion. I de danske havvindudbud, hvor støtteordningen tidligere har været anvendt, er støtten blevet givet baseret på parkens faktiske produktion.
Mindstepris og referencepris: Mindsteprisen fastsættes ud fra opstillers bud på det konkrete projekt. Udbuddets vinder er den byder, som indgiver tilbud med den laveste mindstepris pr. mulig produceret kilowatttime. Aftalen indeholder ingen oplysninger om, hvordan referenceprisen fastsættes.
To-sidet: Hvis referenceprisen er under den aftalte mindstepris, betaler staten et variabelt støttetillæg pr. mulig produceret kilowatttime, beregnet på baggrund af forskellen mellem den tilbudte pris pr. kilowatttime og referenceprisen. I perioder, hvor referenceprisen overstiger mindsteprisen, skal opstilleren betale et beløb til staten pr. mulig produceret kilowatttime. Der bliver således reelt tale om en fast pris pr. kilowatttime for udvikleren, dog underlagt støttebegrænsningen.
Støttebegrænsninger: Statens samlede støtte er underlagt et støtteloft på 55,2 mia. kroner, som forventes fordelt med 11,4 mia. kroner for Nordsøen Midt, 27,4 mia. kroner for Hesselø og 16,4 mia. kroner for Nordsøen Syd (2025-priser) over 20 år. Det reelle støtteniveau afhænger dog af elprisens udvikling i støtteperioden og de bud, der måtte komme ind, hvor byderne skal konkurrere om at levere til det laveste støtteniveau. Der er intet udbetalingsloft på opstillerens betalinger til staten.
Støtteperioden og exit-mulighed: Differencekontrakterne vil have en varighed på 20 år, og opstilleren har ingen mulighed for at udtræde af differencekontrakten i støtteperioden.
Etableringsfrist og lempelse af bodsregimet ved forsinkelse
Nordsøen Midt og Hesselø udbydes med etableringsfrist for minimumskapaciteten i 2032, mens Nordsøen Syd udbydes med etableringsfrist for minimumskapaciteten i 2033. Der er mulighed for at etablere parkerne før etableringsfristen, hvis leverandørkæderne muliggør det, og opstiller kan opnå de nødvendige tilladelser og nettilslutningsaftale med Energinet.
Derudover er bodsregimet ved forsinkelse lempet i forhold til bodsregimet indeholdt i det oprindelige udbud. Af aftaleteksten fremgår, at (i) størrelserne på forsinkelsesboderne i de første to år holdes på et relativt lavt niveau, (ii) de tidligere dobbeltboder ved forsinket opstart af etablering og færdigetablering fjernes, og (iii) udtrædelsesboden justeres til et niveau svarende til niveauet i sammenlignelige lande som Holland og Belgien.
Krav til bæredygtighed og socialt ansvar
Der stilles adgangskrav til bæredygtighed og social ansvarlighed med fokus på miljømæssig bæredygtighed, social ansvarlighed samt at værne mod sikkerhedstrusler knyttet til investeringer og ejerskab af kritisk infrastruktur og ulige konkurrence fra tredjelande.
Kravene til bæredygtighed omfatter blandt andet tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer og livscyklusvurderinger, genanvendelige møllevinger samt overvågning af havvindmølleparkens natur- og miljøeffekter, mens kravene til social ansvarlighed blandt andet omfatter krav til lærlinge, sikring mod social dumping og krav om kædeansvar.
Staten skal bære to væsentlige udgiftsposter
Staten skal afholde to udgiftsposter forbundet med etableringen af havvindmølleparkerne, som i det oprindelige udbudsmateriale skulle bæres af projektudvikleren:
Derudover vil der ikke blive stillet finansielle egnethedskrav til byderne, med det formål at åbne udbudskonkurrencen op.
Intet statsligt medejerskab
Der stilles i det kommende genudbud ikke krav om et statsligt medejerskab i de tre havvindmølleparker. I det oprindelige udbud var der krav om 20 procent statsligt medejerskab i de selskaber, som skulle etablere projekterne. Et statsligt medejerskab ville have medført restriktioner for projektselskabets kommercielle handlemuligheder, herunder begrænsninger i forhold til hvilke aktiviteter projektselskabet måtte udføre og hvilke aktiver projektselskabet måtte eje, krav om armslængdevilkår i interne transaktioner samt begrænsninger på udbytte og informationsdeling.
Vores rådgivning
Den endelige udmøntning af de aftalte udbudsrammer i konkrete udbudsbetingelser gennemføres af Energistyrelsen. Inden offentliggørelsen af udbudsbetingelserne, er det forventningen, at Energistyrelsen afholder markedsdialog i sommeren 2025.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
