Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Afgørelse i en sag angående krænkelse af ophavsrets- og markedsføringsloven

Udgivet af
Sø- og Handelsretten har den 10. januar 2020 truffet afgørelse i en sag om krænkelse af ophavsretsloven og markedsføringsloven. Afgørelsen fastslår, at offentlig brug af møbler, hvis design krænker ophavsretten og markedsføringsloven, ikke er tilladt.

Sø- og Handelsretten skulle i den omtalte sag tage stilling til, hvorvidt en restaurantens benyttelse af nogle armstole i deres restauranter, hvis design lå tæt op ad Wegners ”The Chair”, krænkede den danske møbelproducents ophavsret, og om restauranten samt dennes ejer havde tilsidesat markedsføringslovens regler om god skik.

Af ophavsretslovens § 2 fremgår det, at en ophavsret giver eneret til at råde over værket ved at fremstille dette og gøre det tilgængeligt for almenheden. Det har på den baggrund været nødvendigt for retten at foretage en vurdering af de omtalte stole for at klarlægge, om disse krænker møbelproducentens ophavsretsbeskyttede produkt.

Retten slår i sagen fast, at ”uanset de forskelle der foreligger, herunder forskellen i mål, kvalitet og bredden på armlænet, finder retten efter en helhedsvurdering, at [restaurantens] stol i sit designudtryk ligger så tæt op ad The Chair, at der er tale om en meget nærgående efterligning.”

Retten vurderer i den konkrete sag, at der på trods af en række konstaterede forskelle mellem de to stole, er sket krænkelse af producentens rettigheder til ”The Chair” ud fra en visuel helhedsvurdering.

God-skik-reglen i markedsføringslovens § 3 giver rettighedshaveren beskyttelse mod blandt andet aggressiv eller utilbørlig reklame, urimelig handelspraksis, udnyttelse af konkurrenter og efterligninger. I nærværende sag fandt retten, at den offentlige fremvisning af slaviske efterligninger af de ophavsretligt beskyttede stole – særligt idet prisen for de af restauranten indkøbte stole udgjorde mindre end 2 procent af prisen for ”The Chair” – skadede ”The Chairs” anseelse og dermed producentens fremtidige afsætningsmuligheder.

Restauranten blev pålagt at udlevere de indkøbte stole til producenten og fik forbud mod at vise stolene offentligt, ligesom restauranten og restauratøren blev pålagt at betale et vederlag, erstatning for markedsforstyrrelse og sagsomkostninger til producenten. Endelig blev restauranten og restauratøren idømt hver en bøde for forsætlig krænkelse af producentens ophavsret.

Sø- & Handelsrettens dom kan læses her.

Har du spørgsmål til gældende ret på området, kan du kontakte en af TVC Advokatfirmas specialister på området. Vi sidder altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case.

 



 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Samme beskyttelse, ny krænkelsesvurdering
Samme beskyttelse, ny krænkelsesvurdering
02/01/2026
Immaterialret
Memorering som eksemplarfremstilling – retlig sondring mellem ophavsretslovens §§ 2 og 11 b
Memorering som eksemplarfremstilling – retlig sondring mellem ophavsretslovens §§ 2 og 11 b
07/04/2026
Immaterialret
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
24/04/2026
Immaterialret
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
06/05/2026
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted