Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ændringer i erhvervs­reguleringer i Storbritannien du bør kende til

Udgivet af
Løbende fra marts 2015 og over de næste år træder en række nye regler i kraft, som gælder for "Small Businesses and Enterprises". Få et overblik over de mest relevante ændringer for danske virksomheder og deres datterselskaber i Storbritannien.

REGISTRERING AF PERSONER MED BETYDELIG KONTROL I SELSKABET
Som det blev tilfældet i Danmark tilbage i 2015, har blandt andet selskaber med begrænset hæftelse i Storbritannien ("Selskaberne") siden 6. april 2016 været forpligtet til at føre et register over personer med betydelig kontrol i selskabet, kaldet PSC Register. Disse oplysninger vil blive offentligt tilgængelige, og så snart Selskaberne indleverer sin første Confirmation Statement til Companies House, skal den indeholde oplysninger om de personer, som har betydelig kontrol med selskabet.

Selskaberne, der bliver stiftet nu og i fremtiden, skal som følge af SBEE Act afgive ovennævnte oplysninger ved stiftelsen.

CONFIRMATION STATEMENT I STEDET FOR ANNUAL RETURNS
Selskaberne har indtil for nylig været forpligtet til at indlevere Annual Returns hvert år, hvori allerede oplyste forhold skulle "gen-indleveres" som en del af processen. Dette er blevet ændret med SEBE Act, hvilket har gjort det betydeligt lettere, idet Selskaberne nu har mulighed for blot at afkrydse et felt på Companies Houses hjemmeside, hvorved det bekræftes, at de tidligere angivne oplysninger stadig er gældende og korrekte.

Der er ingen fast dato for at indlevere Confirmation Statement. Confirmation Statement skal blot indleveres én gang for hver 12-måneders periode. Det betyder, at hver gang en Confirmation Statement indleveres til Companies House, så starter den næste 12-måneders periode. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at fristen for at indlevere Confirmation Statement kun er på 14 dage fra årsdagen for den tidligere indgivne Confirmation Statement til Companies House.

VIRKSOMHEDER KAN NU FØRE DERES REGISTRE HOS COMPANIES HOUSE
For danske virksomheder, der ønsker at stifte et datterselskab i Storbritannien med lidt aktivitet, vil dette kunne være interessant, at virksomheder nu kan føre deres lovbestemte registre hos Companies House.

Companies House skal have besked, hvis der sker ændring i disse registre. Man skal dog have for øje, at hvis man vælger at føre sine registre hos Companies House, og det er nødvendigt med en øjeblikkelig opdatering af et bestemt register – for eksempel opdatering af en ejerbog i forhold til lukning af en transaktion – kan dette blandt andet indebære en tidsmæssig forsinkelse.

Der er stadig flere dele af SBEE Act, der endnu ikke er trådt i kraft, herunder det specifikke forbud mod selskabsdirektører (dvs. at bruge et selskab som direktør for et andet selskab), samt ophør af de bestemmelser, der forbyder overdragelse af fordringer i visse business to business-kontrakter. Begge forventes implementeret i begyndelsen af 2017.

Læs mere om "SBEE Act"

 



Følg Jurainfo.dk på LinkedIn og Facebook

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted