Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ændret praksis af momsmæssig bedømmelse af væddeløbsstalde og stutterier

TVC Advokatfirma
19/02/2024
Ændret praksis af momsmæssig bedømmelse af væddeløbsstalde og stutterier
TVC Advokatfirma logo
Skattestyrelsen har offentliggjort et nyt styresignal – SKM 2024.37 SKTST – der præciserer, hvorledes vurderingen af, hvorvidt der udøves selvstændig økonomisk virksomhed i forbindelse med drift af væddeløbsstalde og stutterier, skal foretages.

Tidligere praksis underkendt

Landsskatteretten har underkendt Skattestyrelsens praksis i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt, for at der udøves selvstændig økonomisk virksomhed i forbindelse med stutterivirksomhed og drift af væddeløbsstald.


Skattestyrelsen har efter hidtidig praksis kvalificeret stutterivirksomhed og virksomhed med væddeløbsheste som selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, såfremt de nævnte virksomheder også skatteretligt blev anset for erhvervsmæssigt drevet. Denne praksis er underkendt af Landsskatteretten ved SKM2023.174.LSR.

Ny praksis

Ved vurderingen af, hvorvidt en væddeløbsstald eller et stutteri udgør en afgiftspligtig person, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der udøves selvstændig økonomisk virksomhed. Hverken formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed er afgørende.


I styresignalet fremhæves det, at ved vurderingen skal alle relevante forhold inddrages, herunder:


  • Om virksomheden har et omfang af en vis størrelse
  • Om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
  • Om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
  • Om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
  • Om virksomheden vil kunne sælges til tredjemand


Ingen af de nævnte kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, hvorvidt stutteriet / væddeløbsstalden er at anse som en afgiftspligtig person i momsretlig henseende.


I modsætning til tidligere er det uden betydning, om virksomheden skatteretligt anses for erhvervsmæssig.

Adgang til genoptagelse

Skattestyrelsen genoptager ikke af egen drift sager, der er omfattet af dette styresignal.


Den afgiftspligtige skal således selv anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret, herunder dokumentere opgørelsen af et eventuelt tilbagebetalingskrav gennem relevant regnskabsmateriale m.v. Der gælder særlige fristregler i forhold til adgangen til genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
"Et stærkere erhvervsliv": Bedre rammer for generationsskifte
"Et stærkere erhvervsliv": Bedre rammer for generationsskifte
05/07/2024
Øvrige, Skatte- og afgiftsret
Afgørelse om parcelhusreglens anvendelse ved rådighed over to boliger
Afgørelse om parcelhusreglens anvendelse ved rådighed over to boliger
03/07/2024
Skatte- og afgiftsret, Fast ejendom og entreprise
Hvad betyder det, når en person eller et selskab bliver sigtet af Skattestyrelsen?
Hvad betyder det, når en person eller et selskab bliver sigtet af Skattestyrelsen?
07/08/2024
Skatte- og afgiftsret, Strafferet
Kontrol i Skagen i uge 29
Kontrol i Skagen i uge 29
12/08/2024
Skatte- og afgiftsret
Ej spekulation ved salg af kryptovaluta
Ej spekulation ved salg af kryptovaluta
27/08/2024
Skatte- og afgiftsret
Skatteyder var ikke rette skattesubjekt – den formelle registrering tilsidesat
Skatteyder var ikke rette skattesubjekt – den formelle registrering tilsidesat
16/09/2024
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted