Der er mange gode grunde til at oprette et testamente – så gør det til et nytårsforsæt at få det på plads i 2021. Vi giver dig her 5 af de vigtigste årsager til, at du bør sætte oprettelsen af et testamente på dagsordenen.
Ugifte samlevende arver ikke hinanden
Det er en udbredt misforståelse, at samlevende automatisk arver hinanden, hvis de har boet sammen i en længere periode og/eller har børn sammen. Som arveloven er udformet i dag, arver ugifte samlevende ikke hinanden. Det kan få store økonomiske konsekvenser for den længstlevende samlever, f.eks. i forhold til mulighederne for at overtage en fælles fast ejendom. Det er derfor ofte en god idé for ugifte samlevende at oprette et testamente, hvor de gensidigt indsætter hinanden til at arve.
Sammenbragte familier kan sikre ligestilling af børnene
I dag er der mange, der lever i familier med "dine, mine og vores børn". Uden et testamente vil der ofte ske en skævdeling mellem børnene, når den længstlevende dør, hvilket ikke altid er ønsket.
Eksempel: M og H er gift og har to fælles børn. H har herudover et barn fra et tidligere forhold (H's "særbarn"). M dør først, og H vælger at sidde i uskiftet bo. Når H engang dør, skal arven i henhold til arveloven fordeles med halvdelen til H's arvinger ‒ dvs. de to fælles børn og H's særbarn ‒ og halvdelen til M's arvinger, dvs. de to fælles børn. Det indebærer, at de to fællesbørn får en langt større andel af boet, idet de arver efter både M og H, mens H´s særbarn kun arver efter H. Efterlader H sig eksempelvis 2.400.000 kr. vil de to fællesbørn hver få 1.000.000 kr. og særbarnet 400.000 kr. Med et testamente kan man i stedet ligestille de tre børn eller vælge en anden fordeling efter eget ønske.
Hvis den førstafdøde ægtefælle har særbørn, kræves der samtykke fra disse for at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Med et testamente kan man vælge at tilgodese de særbørn, der har givet forhåndssamtykke hertil og dermed forbedre længstlevendes muligheder for at sidde i uskiftet bo.
Arven kan gøres til særeje
Er arvingen, f.eks. afdødes barn, gift, eller bliver arvingen gift senere i livet, vil arven som udgangspunkt indgå i formuefællesskab med arvingens ægtefælle. Det betyder, at arvingen i tilfælde af separation eller skilsmisse skal aflevere halvdelen af arven til sin ægtefælle. Det kan forhindres ved at oprette et testamente, hvor arven gøres til særeje for arvingen. Der findes adskillige særejetyper, så det er vigtigt at vælge netop den type, der passer bedst til arvingens situation.
Familievirksomheden kan sikres til næste generation
Har man en virksomhed, der skal tilfalde næste generation ved virksomhedsejerens død, kan der i et testamente fastsættes bestemmelser, der smidiggør generationsskiftet. Det kan eksempelvis bestemmes, at ejerandelene i virksomheden indsættes i en "successionsrækkefølge", så virksomheden arves nedad fra børn til børnebørn osv. Det kan også bestemmes, at arven båndlægges og gøres til særeje for arvingerne.
Enlige uden børn kan selv bestemme
Hvis man hverken efterlader sig børn eller ægtefælle, fordeles arven i henhold til arveloven til forældre, søskende, nevøer/niecer osv. Med et testamente kan man selv bestemme, hvem der skal arve, og tilgodese den eller dem, der står en nærmest, eller har det største behov osv. Man kan også vælge at hjælpe en velgørende forening og i øvrigt i den forbindelse eventuelt spare boafgift. Læs også vores tidligere nyhed om dette.
Vores rådgivning
Har du brug for juridisk rådgivning om familieformuen, eller er der f.eks. sket ændringer i familieforholdene eller økonomien, som kræver professionel rådgivning? Kromann Reumerts Private Client-gruppe tilbyder højt kvalificeret rådgivning om blandt andet formuestruktur, generationsskifte, testamenter, arv og dødsboer. I et tæt samarbejde med Kromann Reumerts øvrige specialeområder finder vi den optimale løsning for vores klienter.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
